New York Times beklager iscenesatte nyhedsfotos

Det er ikke i orden at bringe et nyhedsfoto fra en kunstudstilling, hvor fotografen har bedt personalet om at "spille publikum".

Det er ikke i orden at bringe et nyhedsfoto fra en kunstudstilling, hvor fotografen har bedt personalet om at "spille publikum".

New York Times har beklaget en fotoserie, som fotografen Fred R. Conrad tog fra Museum of Modern Art i slutningen af september. Det kunne det nemlig se ud, som om personerne på billedet var gæster på museet, selv om det ikke var tilfældet.
Det skriver Photo District News.
Avisens fotograf Fred R. Conrad har erkendt, at han tidligere har benyttet sig af samme form for iscenesættelse fra andre kunstudstillinger.

Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på Journalisthøjskolen, mener, at rettelsen er helt i orden. Han vurderer, at danske aviser ville have gjort det samme som New York Times, hvis de opdagede iscenesatte nyhedsfotos.
»Jeg tror ikke, danske aviser ville have noget imod at opstille billeder, men de vil skrive det i billedteksten, hvis de gjorde det. Det vil jeg da i hvert fald håbe,« siger Søren Pagter, der mener, at billeder, hvor folk er arrangeret til at stå på en bestemt måde, er en illustration – ikke et nyhedsbillede eller et pressebillede.
Ifølge PDN blev sagen opdaget, fordi en læser henvendte sig til New York Times og spurgte, hvordan man kunne tage billeder af besøgende på en kunstudstilling før ferniseringen.

Se billederne her

0 Kommentarer