Man samler 93 journaliststuderende fra 32 europæiske lande på et tyrkisk hotel uden internet. Man giver dem to skåle peanuts, et diskotek og emnet 'EU-udvidelse'. Forum for European Journalism Students gjorde forsøget i april.

KOMMENTAGE. »CARLSBERG!!!«

Det er ikke kun mig, men også to lettiske fyre og en belgisk pige, der udbryder ordet, da vi pludselig skimter et dunkelgrønt logo midt i Antalyas lufthavn i Tyrkiet denne april-aften 2005. Lidt efter sidder vi sammen rundt om fire kølende fadøl.

Det, der binder os sammen, er et mere eller mindre slidt studiekort til en journalistuddannelse i vores hjemland. Alle er vi taget til Tyrkiet med Forum for European Journalism Students (FEJS) for i ti dage at drikke, diskutere og danse os klogere på verden.

FEJSs årlige møde går på skift mellem organisationens 32 medlemslande, og der er altid benhård kamp om at blive valgt som næste års værtsland. Alle vil gerne præsentere deres hjemstavns superredaktioner for op mod 100 udenlandske journaliststuderende – eller vise op mod 100 udenlandske studerende frem for superredaktionerne …

Denne forårsaften har 93 journa-liststuderende og nygraduerede journalister fra 23 lande fundet vej til Antalya. Straks man er trådt indenfor i bambusbaren på stranden ud for hotellet, får man ondt af sine journalistfæller derhjemme. Langstrakte belgiske, russiske, tyske, georgiske og slovenske arme tager åbne og ivrige imod:

»Hi! How are you? Have you joined the Annual Meeting before?«

FEJS er lige så ærkesocialt, som det er et journalistisk genialt instrument. Når man kommer hjem fra turen, har man en misundelsesværdig liste over kolleger, man kan kontakte, hvis man vil vide noget om krisehjælp, Pim Fortuyn, græske popbands eller russisk devaluering. Og ifølge organisationens vedtægter er det lige netop pointen: Europæiske journaliststuderende skal bruge hinanden.

»Velkommen igen til jer alle sammen,« skratter lederen af den tyrkiske værtsdelegation, 23-årige Ahmet Gormez, næste formiddag i en mikrofon i hotellets restaurant, mens vi spiser små søde kager som morgenmadsdessert.

Programmet ruller. Dagene er et charmerende miskmask af workshops i solen, hvor nye journalistuddannelser bliver opfundet, der er professor-oplæg om fremtidens betalings-satellitkanaler, hed debat om Berlusconi og busture til amfiteatre og tyrkiske medier.

»Man tager en hel muslimsk verden og putter den ind i den kristne klub. Det kommer til at tage lang tid og blive meget blodigt,« udtaler en redaktionschef, da vi besøger CNN Turk.

14 journalist-arme skyder straks i vejret, redaktionschefen udsættes for en slags tidobbelt Profilen, og debatten om EU-udvidelsen knitrer en time på højeste blus.

På hotellet er der ingen internetforbindelse. Det forvirrer, men får samtidig os informationsnarkomaner til at snakke endnu mere sammen og glemme tastaturet i flere timer, mens vi vrikker omkring til tyrkisk pop. En skål peanuts eller et bål på stranden er nok.

Da sidste dag oprinder, er det gravøl, Carlsberg leverer i lufthavnen. Vi må tilbage til hver vores forskellige journalistiske virkeligheder. For mig skal serberne igen blive til billeder i Weekendavisen, Cypern-konflikten til et tåbeligt ø-slagsmål og russerne til et vodka-sumpende huefolk.

Og så alligevel ikke helt.

Mai Møller Christensen er netop blevet færdiguddannet som journalist fra Syddansk Universitet. Hun arbejder som medielærer på Produktionsskolen Vest i Nørre Nebel.

• FEJS

  Forum for European Journalism Students (FEJS) startede i 1986 som et initiativ fra danske og hollandske journaliststuderende. Initiativtagerne ville gerne udveksle oplevelser og tanker om journalistik med studerende fra andre lande.

  I dag er organisationen vokset til 32 medlemslande. De møder hinanden ved det store årlige AM-møde, ligesom de arrangerer nogle mindre såkaldte »laboratorie-kurser«. Langt største-delen af medlemmerne er studerende, enkelte er nyuddannede journalister, og andre er FEJS-veteraner, som ikke kan undvære organisationen.

  Det er gratis at være medlem af FEJS, og hvert land arrangerer sin egen lokalgruppe, der sender delegerede af sted til det store årlige møde.

  FEJSs sekretariatsfunktion går fra land til land og har lige nu hjemme i Slovenien.

  Økonomien i FEJS beror på bidrag, fonde, sponsorstøtte og delvis egenbetaling ved arrangementer. Alle i organisationen arbejder frivilligt.

  Læs mere på www.fejs.org.