Når journalister og kommunikatører stiger i graderne, oplever mange at stå alene med problemerne. Nye netværk giver ledere og mellemledere mulighed for at tale om det, de ikke kan dele med deres kolleger.

Hvis medarbejdere er utilfredse med chefen, kan de betro sig til kollegerne eller tillidsmanden. Men hvor går lederne hen for at dele deres bekymringer?

Dansk Journalistforbund startede sidste år to ledernetværk. Møderne blev i starten afholdt i DJ's lokaler, men nu er det medlemmerne selv, der lægger hus til netværksmøderne og bestemmer dagsordenen.
Og behovet er stort. For som leder er man eksponeret, og så kan det være godt at diskutere personlige og faglige udfordringer i et lukket rum med ligesindede.
»På min arbejdsplads er der ingen andre, der er i samme stilling som mig. Så i et fagligt netværk får man sparringspartnere, som har en dagligdag, der ligner ens egen. Nogle gange krænger man sit inderste ud, så det bagefter føles, som om man lige har været til eksamen. Det er lidt den samme udmattelse,« siger en redaktør.

Netværkene er lukkede, og flere kilder ønsker at være anonyme.
Medlemmerne vælger selv, hvor meget de vil åbne for. Men man skal være helt sikker på, at tingene ikke kommer videre.
»Det er vigtigt, at der er en fortrolighed, så man kan stole på hinanden. Meningen er jo, at man skal kunne vende vanskelige og nogle gange fortrolige ting med hinanden, som for eksempel nye tiltag, som ikke er offentlige, eller problemer med chefen eller med en medarbejder,« siger Ulla Baden, kommunikationschef i Gladsaxe Kommune og deltager i DJ's ledernetværk.

Kommunikationsafdelinger er ofte ikke særlig store, forklarer hun. Så man er ret alene, og det kan knibe med det faglige fællesskab. Derfor er det vigtigt at komme ud af osteklokken og få noget faglig sparring og input udefra.

Michael Diepeveen, souschef i Skolelederforeningen, fortæller, at man som leder automatisk står i en position, hvor man ikke kan diskutere alt med sine egne medarbejdere.
»Man har måske de samme værdier, men forskellige roller. Som leder har man blandt andet ansvar for, at ting bliver løst bedst og billigst. Derfor kan det være koldt på toppen, når man står alene på en mindre arbejdsplads og ikke er en del af et lederteam,« siger Michael Diepeveen.

Hvis der er problemer i forhold til bestyrelsen eller topcheferne, formanden eller næstformanden, kan det være godt at diskutere i et lukket rum.
»Vi havde for eksempel en netværksdeltager, som følte, at hendes job var truet på grund af en omlægning. Så kan man være dialogpartner. For i sidste ende er det sådan, at lige børn leger bedst i professionelle sammenhænge,« siger Michael Diepeveen.

I Albertslund møder Journalisten et af de første netværk, der er blevet dannet i DJ-regi. I dag er det redaktionschef for Samvirke Pia Thorsen Jacobsen, der lægger hus til i Albertslund. Netværket har mødtes med seks ugers mellemrum det seneste års tid.

Sidste gang handlede mødet om 'work life balance'. Hvad kan man gøre for ikke at arbejde sig ihjel og undgå at gå ned med stress?
»Det optog os alle. Og efter sådan en formiddag kan jeg gå hjem med konkrete råd. Det kan være noget så lavpraktisk som at føre skema over, hvornår jeg arbejder,« siger en redaktør.
»Grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder ud, for man skal hele tiden være til rådighed og klar. Man har typisk så travlt med at skovle kul, at man tror, man er den eneste, der står med det pres,« siger en anden af netværksdeltagerne.

Fælles for lederne på toppen og dem i midten er, at alt det, de deler med medarbejderne eller chefen på arbejdspladsen, kan bruges imod dem. Men til netværksmøderne har man ingen aktier i hinanden. Når chefen er umulig, der er nedskæringer på arbejdspladsen, eller der skal indføres en ny virksomhedsstrategi, er netværket et forum, hvor man deler erfaringer og tanker. Det fortrolige aspekt skal tages helt bogstaveligt. For der kan sagtens komme personlige emner op til diskussion, og derfor kan Journalisten kun være til stede de første 10 minutter.

Mens lederne på toppen godt kan føle sig alene, oplever mellemledere inden for journalistik og kommunikation at blive klemt i positionen mellem medarbejdere og ledelse. Ifølge et andet medlem af gruppen for mellemledere er en af udfordringerne, at man skal adlyde ordrer fra chefen, men man er den første, der får feedback fra medarbejderne. Og så er det ikke altid, man kan tale med sine kolleger på arbejdspladsen.
»Jeg skal være den, som skælder ud, hvis medarbejderne laver for lidt. Men også den, som snakker med chefen om medarbejdernes indsats, selv om det ikke er mig, der bestemmer, hvad de skal have i løn. Vi har derfor diskuteret, hvordan man sætter sig i respekt og sørger for at have autoritet uden egentlig at have noget at have den i.«

»Jeg skal være loyal over for dem, der ikke er der. Hvis man skal fortælle redaktionen om en ny strategi, som virksomheden satser på, skal man være loyal over for ledelsen. Også selv om man måske selv mener, at det er noget bras, og at satsningen aldrig får et ben til jorden. Men hvis det er besluttet, skal man også sælge det, som om det er godt. Og hvis medarbejderne siger, at vi kommer til at dø af det tiltag, skal man ikke sige til chefen, at alt bare er godt, men at der er et problem,« siger en redaktør.

Hvis man gør sig til talsmand for nogle ting og selv agerer anderledes, har man typisk et problem, forklarer den anden mellemleder.
»Jeg har selv prøvet at sige, at ting skal gøres på en bestemt måde, og så selv gjort det modsatte. Så bliver det svært at overbevise folk om, at de skal gøre, som man siger.« s

I 2012 har DJ startet 10 nye netværk. Det næste er et netværk for fotografer.