Nettos gratismagasin Lime er kommet på gaden for sidste gang.
Det oplyser bureauet OTW, som producerer magasinet, ifølge MediaWatch i en pressemeddelelse.
“Den forretningsmodel, som Lime er bygget op omkring, er ikke levedygtig længere. Den har virket i mange år, men tiden er en anden – annoncemarkedet er et andet. Derfor opsagde vi kontrakten med Netto tilbage i marts,” siger Jeppe Veddinge, udviklingsdirektør i OTW.
Lime har eksisteret i 17 år og havde 238.000 læsere i hele 2020.