Friske digitale fotos
En anden fordel er, at nettet kan bruges til at sende billeder digitalt – noget Berlingske Tidende ofte nyder godt af, når de samarbejder med tv-korrespondenter, som kan fryse billeder fra deres indslag og digitalt sende still-billeder med til deres historier.
»Når TV 2s korrespondent i Bangkok, Michael Rastrup Smith, sender os et interview med Aung San Suu Kyi fra Burma, så er det da en klar fordel, at vi kan illustrere den med friske billeder, der er taget netop til den historie – og uden om billedbureauerne«, siger Thomas Breinstrup, Internetredaktør på Berlingske Tidende.
Fra udlandsredaktionerne lyder det samstemmende, at det er for tidligt at gøre økonomien op ved den øgede anvendelse af nettet. Anskaffelse af udstyr og opkobling samt søgeadgang til forskellige baser vejer foreløbig tungt på udgiftssiden.
Alligevel vil der i fremtiden helt klart være penge at hente ved i højere grad at kommunikere med de udsendte over nettet, mener journalist og internetkonsulent Niels Ulrik Pedersen, som arrangerer IT-kurser både for DjE og DDF, og giver et eksempel.
»Da B.T. i 1995 dækkede fodboldturneringen King Fadh Cup i Saudi-Arabien – som Danmark i øvrigt vandt – har jeg hørt, at telefonregningen lå på 10.000-12.000 kr. – altså for at tale med redaktionen, sende historier og få faxet RB-telegrammer og artikler ned på stedet. Det kan i dag klares stort set gratis, eller med en udgift i størrelsesordenen 500 kr., hvis man kommunikerer og transmitterer ved hjælp af e-mail, hvor man kan koble sig op til lokaltakst,« siger Niels Ulrik Pedersen.
Men han mener, at det er klogt, at det ikke er pengene, der presser redaktionerne til at bruge nettet i højere grad. Det vigtigste er, at der lige nu laves forskellige forsøg med, hvad nettet kan bruges til rundt omkring på redaktionerne.
»Det, vi ser her er første skridt i en udvikling, som går rigtig stærkt. I 97 var nettet interessant, i ‘98 bliver det nyttigt og i 99 bliver det uundværligt,« spår Niels Ulrik Pedersen.
På Ritzaus Bureau har udlandsredaktionen forsøgsvis udstyret de udsendte med bærbare pc’er, der kan kobles op på Internettet – og her er der ikke penge at hente på at sende historierne hjem via nettet.
»Selve vores transmissioner tager jo kun knap et minut, så det gør ikke den store forskel, selvom det koster den dyre hotel-tarif,« siger nyhedschef på RB Erik Berg.
Men selvfølgelig er der penge at spare, hvis nogle af de mange telefonbeskeder fremover kan klares via e-mail.
Og hvis de udsendte gerne vil ind og læse på dagens tjeneste, tæller taxameteret hurtigt. Det sker foreløbig til den dyre telefontarif, hvor man via modem kobler sig op til bureauet. RB lægger nemlig ikke dagens tjeneste ud på Internettet – men et skridt til en billigere løsning er at udvide den model, som RB foreløbig prøver af med Grønland. Her kan korrespondenten i Nuuk via et specialprogram selv gå ind over nettet og hente de friske telegrammer, der har interesse. Den ordning vil de øvrige faste korrespondenter i løbet af næste år også kunne benytte sig af, mener Erik Berg.

Nemmere og mere krævende
Nettet har både gjort jobbet som korrespondent nemmere og mere krævende, mener Politikens udlandsredaktør, Anders Jerichow. Han peger på, at mange historier lige så godt kunne skrives hjemmefra, når aviser og tidsskrifter kan læses på skærmen, kort efter de er på gaden, uanset hvor på kloden, de udkommer – og pressemeddelser fra EU ligger på nettet en halv time efter, de er præsenteret i Bruxelles.
»Men vi har ikke et sekund overvejet at droppe vores korrespondenter. De nye forhold betyder et stort spring fremad i udlandsreportagen med nye opgaver for korrespondenterne. De bliver mere reportere og fortolkere, som skal ud og snakke med de samme mennesker som de lokale medier,« siger Anders Jerichow.
»Hvor man tidligere populært sagt ofte hang fast i ‘døgnets ulykker’ – med mere overflade og fokus på dramatiske begivenheder – så kræver jobbet nu større viden og indsigt, og som redaktør kræver jeg meget mere. Korrespondenten skal kunne mere om landenes historie og vilkår og kunne analysere, hvad der får ting til at ske. Hvad driver fremmede kulturer? Og den gode korrespondent har egne kontakter i parlamenterne, og møder selv landets politikere, forfattere, etc …«

Kun et klik herfra
En anden journalistisk fordel, som den fagre nye elektroniske verden har ført med sig, er, at korrespondenterne kan kommunikere med hinanden via avisens eget interne netværk. Og helt konkret arbejde sammen på en og samme historie.
Traditionelt er store internationale begivenheder blevet dækket med en hovedreportage, fulgt op med sidehistorier og reaktioner fra eksempelvis Paris, London, Moskva og Washington.
»Og enten var læseren overladt til selv at stykke de løsrevne fortolkninger sammen til ét billede – eller også sad der en journalist herhjemme på redaktionen og skrev dét sammen, som de forskellige korrespondenter faxede hjem. Ofte til utilfredshed både for korrespondenterne og for sammenskriveren – og i sidste ende vel også læseren. Og hvis to eller flere korrespondenter skulle faxe en historie frem og tilbage flere gange for at koordinere den på plads over telefonen, var det ikke alene besværligt, men det blev også hurtigt vældig dyrt i telefonregning.«
Og her priser Jerichow e-mailen højt. I dag samarbejder avisens udsendte medarbejdere, med base i hver deres land, ganske smertefrit – og billigt.
»Inden for det seneste trekvarte år har det virkelig taget fart, og i dag er der ikke langt imellem, at avisens udsendte i Hongkong, Moskva og London optræder med fælles byline. Kollegaen sidder jo kun et klik væk,« siger Anders Jerichow.

Soleklar fordel
Også i forhold til freelance-skribenter, der leverer fra udlandet, er nettet dagligt en lettelse.
»Det er jo en soleklar fordel. Tidligere, når de afleverede deres ting på fax, skulle det jo sendes til indskrivning – nu mailer de det bare, og det kan gå direkte videre til redigering.« siger Berlingske Tidendes internetredaktør, Thomas Breinstrup.
Han peger desuden på, at det er blevet langt nemmere at komme direkte i kontakt med kilderne, fordi alle har en e-mail i dag. En fordel, når aftaler skal indgås, fordi man simpelthen kan komme uden om besværlige sekretærer. Ligesom det også er nemt at maile citater til godkendelse – uanset om kilden sidder på den anden side af jorden.
På Politiken kan Anders Jerichow registrere, at korrespondenterne i dag er flittigere til at udveksle ideer. De e-mailer i langt højere grad input til hinanden end før, hvor det var mere besværligt at sende inspirerende udklip til en kollega.
I det hele taget får Jerichow tilbagemeldinger om, at nettet får korrespondenterne til i højere grad at føle sig som en del af et bladhus. Tidligere kunne de godt føle sig i et bladmæssigt vakuum, når de sad langt fra Danmark og først fik deres avis dagen efter. Nu kan de allerede samme aften se elektronisk, hvad der kommer på næste dag. Og gå ind på skærmen, når de vågner, og læse efterkritik af dagens avis.
I Washington har DR Online på nettet fået Torsten Jansen til at føle sig tættere på TV-byen. Han har ellers jævnligt i de 1Þ år, han har været korrespondent i USA, fået tilsendt videobånd med TV-Aviser, men det er ikke det samme med ‘gamle nyheder’ – og han nyder på flere leder at få den daglige dosis danske tv-nyheder.
»Det er ikke sådan, at jeg har siddet klinet til skærmen for at se på den lille mini-tv-skærm, men jeg har haft den kørende i baggrunden, når jeg startede dagen. Er der så et indslag, som er sjovt skåret, en skæg idé eller et provokerende udsagn, så er jeg stoppet op og har kigget mere koncentreret,« fortæller Jansen, som også mener, at det daglige input er gavnligt for, hvordan han fortæller sine historier.
»Jeg ser utrolig meget amerikansk tv – ABC, CBS, CNN – og selvfølgelig bliver man med tiden påvirket af både tonen og fortællestilen. Grundlæggende har vi en mere nuanceret måde at formidle på, og jeg bliver nu i højere grad mindet om, hvad der er særligt ved TV-Avisens tone – nuancer, som ellers fortaber sig herovre,« siger Jansen, der i sit daglige arbejde bruger nettet til research, men ikke som erstatning for telefonen, når han kommunikerer med redaktionen.
»Computeren kan ikke erstatte den nødvendige ping-pong med redaktøren. Telefonen er i forvejen en ringe erstatning for redaktionsmødet, så jeg taler stadig cirka en halv time om dagen med redaktionen, når jeg er på vagt.«

Bærbart arkiv
Nettet letter ikke bare arbejdet for de faste korrespondenter, men også for de journalister, der med jævne mellemrum sendes ud for at dække internationale møder eller store begivenheder.

»Det er jo en kolossal fordel, at når du er på farten, har du alt med dig på en bærbar pc med adgang til nettet – og det spiller ingen rolle om du er på dit kontor, hjemme eller på et hotel,« forklarer Anders Jerichow.

»Du er bedre i forbindelse med redaktionen, hvor du får alle meddelelser elektronisk. Desuden er du bedre klædt på, fordi du kan have dit arkiv med dig. Så når du er sendt ud til et møde i Europa og pludselig får brug for nogle EU-regler, kan du lige tjekke dem via skærmen. Eller sidder du i Mellemøsten og bliver i tvivl om ordlyden i FNs resolutionskrav over for Irak, så slår du det lige op på nettet.
På den måde slipper du for at slæbe 40 kilo bøger med – du har kildekartotek, opslagsbøger, søgebaser, aviser og tidsskrifter lige ved hånden,« siger Anders Jerichow.
Også for Ritzaus udsendte er søgeadgang et must – men det behøver jo ikke altid gå via nettet, forklarer nyhedschef Erik Berg. RB arbejder med at lægge bureauets arkiv over på CD-ROM, således at en bærbar pc med CD-ROM-drev vil give de samme arkiv-søgemuligheder, som hvis man sad hjemme på bureauet – og så er der slet ikke nogen telefonregning.