search

Nettet er for altmulig-mænd


Internetmedier er i hastig vækst. Net-journalister er typisk unge, nyansatte og hårdtarbejdende. Det viser en ny undersøgelse, der punkterermyten om høje lønninger til net-ansatte. Den viser også, at netjob kræver mange forskellige kvalifikationer.

Du skal kunne det journalistiske håndværk og lidt PhotoShop, noget FrontPage, være bekendt med Flash og kende Internettet lige så godt som din egen baghave.

Det kunne være jobbeskrivelsen til et af de mange netjob, som er i udbud. Nettet kræver nemlig altmuligmænd, folk som kan lidt af det hele, og som ikke er bange for ny teknik. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som net-rådgivningsfirmaet Login APS har lavet for Dansk Journalistforbund og DONA, Foreningen af danske web-journalister.

Netmedierne kræver meget af sine medarbejdere, fordi Internettet hele tiden er under konstruktion. Det viser svarene i de 229 spørgeskemaer, som undersøgelsen er baseret på.

"På en papiravis forventer man ikke, at journalister kommer med forslag til nye sektioner i avisen. På Internettet skal journalister opfinde et nyt tillæg hver dag," siger Ernst Poulsen, formand for DONA og redaktionssekretær på Jyllands-Postens internetavis.

"På nettet skal du ud over journalisthåndværket også kunne lave layout, grafik og redigere billeder og lyd," siger Ernst Poulsen.

De store krav øger behovet for opkvalificering, og der er ifølge undersøgelsen et akut behov for efteruddannelse. Netjournalister skal kunne prioritere historier på få minutter, arbejde på alle tidspunkter af døgnet og være villige til at lære nyt hver dag.

"Der var en journalistkollega, der sagde, at hvor de første arbejdsdage i et nyt job normalt føles som en stejl indlæringskurve, så er det at begynde som web-journalist mere som at skulle over en lodret indlæringsklippe," fortæller Ernst Poulsen.

Det er en opgave for Dansk Journalistforbund at få gang i efteruddannelsen, mener faglig sekretær for netmedierne i DJ Hans Jørgen Dybro. Men forbundet kan kun tilskynde arbejdsgiverne og uddannelsesstederne til at opruste.
"Der er mange, der har krav på efteruddannelse, men i virkeligheden har de ikke tid til det. Og det er især et problem for netjournalisterne," siger Hans Jørgen Dybro.

 

Få aktieoptioner
Undersøgelsen viser også, at netjournalisten typisk er en ung, nyansat, hårdtarbejdende mand. Omkring 20 procent arbejder mere end 46 timer om ugen, men det er langtfra altid tilfældet, at det bliver belønnet. Og kun otte procent får aktieoptioner som en del af lønnen.

Det overraskende ved undersøgelsen er ifølge Hans Jørgen Dybro, at der trods alt er 86 procent, der er organiseret, og mere end halvdelen har en overenskomst.

"Det er positivt, men der er stadig for mange, der arbejder uden overenskomst eller på en kontrakt, der er for dårlig. Og det kan blive et reelt problem, hvis folk bukker under for arbejdspresset. Men det vigtigste er, at vi med undersøgelsen har fået en større viden om netarbejderne. Nu kan vi rådgive dem mere præcist om kontrakter, løn og arbejdstid," siger Hans Jørgen Dybro.

 

Indholdet er det vigtigste
Netjournalister bruger det meste af arbejdsdagen på at redigere, viser undersøgelsen. Men det er ikke fremtiden, mener Ernst Poulsen.

"Brugerne vil have kvalitet, og de kan sagtens gennemskue discountnyheder på web-sider, hvor det er studerende, der laver copy/paste hele dagen. Fremtiden er, at netjournalisterne laver originalt indhold både i tekst, billede og lyd. Det er dét, folk vil have i dag," siger Ernst Poulsen.

Det er kun tre år siden, at DR begyndte at bringe nyheder på nettet, og først de seneste år har nyhedssiderne fundet deres form. I dag er indholdet kernen i internet-journalistik. Og derfor er der også plads til ikke-computer-nørder i net-job.

"Nettet er ved at blive forfinet, og der bliver gradvist mere brug for journalister med fagspecialer til at supplere altmuligmændene," siger Ernst Poulsen, der mest af alt glæder sig over, at de nye netmedier har skabt flere hundrede nye job på få år.

OM NETJOURNALISTER

37 procent er ansat inden for de seneste 12 måneder
Halvdelen er under 35 år
65 procent er mænd
56 procent har været mindre end et år i deres nuværende job
55 procent arbejder mere end 40 timer om ugen
46 procent har en journalistisk eller lignende uddannelse
Løngennemsnittet ligger på cirka 31.000 kr. om _måneden
8 procent får en del af lønnen i aktieoptioner
86 procent er medlem af en fagforening
53 procent er omfattet af en overenskomst

Netundersøgelsen er lavet af Dansk Journalistforbund og DONA, Foreningen af danske netjournalister.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen