Rasmus Nielsen nåede at bruge hele sin formue på Altinget.dk, før pengene begyndte at rulle den anden vej. »Hemmeligheden er at finde en meget lille målgruppe,« mener redaktøren.

WWW. »Dagens ansøgninger,« konstaterer Rasmus Nielsen tilfreds, da han kommer hen til sit skrivebord.

Han tager fire store kuverter og prøver at lægge dem fra sig et sted. Det er svært. 

Hans titel er direktør og politisk redaktør for portalerne Altinget.dk, FødevareTinget.dk og Sundheds-Tinget.dk, men der følger ikke noget hjørnekontor med. Den fem mand og ti skærme store redaktion deler ét kontor i et fjernt hjørne af Christiansborg. 

»Så er vi oppe på omkring 40 ansøgninger. Det synes jeg er flot,« konstaterer han og presser kuverterne ned bag de to computere, der fylder det meste af bordet.

Den 43-årige direktør søger en ny journalist, fordi redaktionen skal til at levere stof til TV 2s kommende politiske portal, www.politik.tv2.dk.

Rasmus Nielsens egne børn, Altinget.dk og de to søsterportaler for fødevarer og sundhed, skal også lægges om. De skal være endnu mere specialiserede for ikke at blive kannibaliseret af TV 2-portalen.

Rasmus Nielsen bliver dermed et lysende eksempel på hans egen fremtidsvision for netmedier:

»Vi får nogle få virkelig store portaler, som er gratis. For eksempel dr.dk og tv2.dk. Her kan du alt: Finde en kæreste, spille, få nyheder – alt. Og så kommer der en masse små og meget smalle portaler, som kun er for helt særligt interesserede. Med målgrupper på 2-5.000 mennesker. Det er til gengæld mennesker, der gerne vil betale for varen.«

 »Nå, skal vi ikke lige…« siger Rasmus Nielsen ud i rummet.

De tre journalister, der er til stede, drejer sig en efter en på stolene, og så er redaktionsmødet i gang.

Dagens tophistorie hedder »Ukendt vekselerer politisk mediedarling«. Den har Rasmus Nielsen selv skrevet. Men vekselererens stab af kampagnefolk er ikke tilfredse med rubrikken. Han er ikke vekselerer mere.

»Deres problem er selvfølgelig, at man ikke vil stemme på en vekselerer. Og vores problem er, at vi kan lave det om med det samme. Havde det være en trykt avis, havde de aldrig ringet,« siger han og spørger ud i rummet:

»Hvad siger I?«

Efter fem minutters diskussion om hvad en vekselerer egentlig er og om ikke at være i lommen på sine kilder, runder Rasmus Nielsen af: Han vil ændre rubrikken.

Redaktionsmødet tager 45 minutter, og minuttet efter er overskriften på tophistorien ændret til: »Fhv. børsmægler politisk mediedarling«.

Kampagnefolkene fik medhold. Til gengæld fik de ikke ændret to andre steder i artiklen, som de havde ønsket.

Altinget.dk kan kun overleve ved at lave uafhængig og kritisk journalistik, siger Rasmus Nielsen.

»Alt det andet kan man få på partiernes, myndighedernes og organisationernes hjemmesider. Hvorfor skulle man betale for det?«

Ifølge netmagasinet eJour formår Altinget.dk at lave 'god netjournalis-tik'. Altinget.dk blev udvalgt blandt 34 skandinaviske netmedier og har nu klistret diplomet »eJour prisen 2004« på sin forside.

Rasmus Nielsen lyder som en journalist, når han taler om uafhængighed, efterkritik og kritisk journalistik. Men selv om han er uddannnet journalist med en fortid på både TV 2 og DR, ser han først og fremmest sig selv som iværksætter. Det indrømmer han blankt.

»Det vigtigste er jo at sælge vores vare. Ellers kan vi ikke bruge journalistikken til noget,« siger han fra sin stol i et lille mødelokale, hvor vi har søgt tilflugt.

Det tog faktisk noget tid, før det lykkedes Rasmus Nielsen at sælge noget som helst.

Han grundlagde Altinget.dk i 2000. Men netop som portalen var kommet i gang, vendte jublen over internettet til dyb depression. Rasmus Nielsen fyrede sine to medarbejdere og fik brugt hele sin formue over de næste par år.

I foråret 2002 vendte det endelig. Han havde fået ideen til at lave
FødevareTinget.dk og Sundheds-Tinget.dk. To søsterportaler til Altinget.dk, men de skulle kun beskæftige sig med fødevarepolitik og sundhedspolitik. 

Et medie udelukkende for mennesker, der beskæftiger sig med føde-
varepolitik. Folk troede, at han var
blevet vanvittig.

»Fødevarepolitik! Hvor mange er interesseret i det?« vrænger Rasmus Nielsen.

Han svarer selv.

»Måske mellem 2.000 og 5.000. Og pludselig kunne vi sgu få det solgt,« udbryder han.

»Vi stod og dansede på gulvet.«

Nyhederne var så specifikke, at politikerne, embedsmændene og interesseorganisationerne ikke kunne få dem andre steder. Og pludselig var de klar til at betale.

»Nettet er til nichemedier,« lyder Rasmus Nielsens lære.

I dag svarer overskuddet, ifølge Rasmus Nielsen, til en journalistlønning. 

Det går endelig den rigtige vej, men kolleger, familien og banken råder ham til at slappe lidt af nu. Det har han ikke tænkt sig.

»Der kommer noget nyt. Forhåbentlig inden for et år.«

Altinget.dk

I 2000 stiftede journalist Rasmus Nielsen Altinget.dk. En portal med journalistik om dansk politik og Danmark i Europa. Efter et halvt år sprang it-boblen, Rasmus Nielsen fyrede sine to medarbejdere og kørte videre alene.

I 2002 stiftede Rasmus Nielsen søsterportalerne FødevareTinget.dk og SundhedsTinget.dk.

Alle tre portaler har enkelte gratis artikler, men er baseret på betalingsstof. I dag har hver portal mellem 1.000 og 2.000 abonnenter.

I januar 2004 indgik Rasmus Nielsen en aftale med TV 2. Altingets redaktion, der nu er på fem journalister, skal levere stof til TV2s kommende politiske portal.

Altinget.dk fortsætter, men nu kun målrettet politikere, embedsmænd og andre, der beskæftiger sig med politik professsionelt. Ifølge Rasmus Nielsen kører de tre portaler nu med et årligt overskud, der svarer til en journalistlønning.

Rasmus Nielsen er bror til Jakob Nielsen, der er kendt som guru i brugervenlighed på nettet.

eJour prisen

Netmagasinet eJour, der bliver udsendt ti gange om året fra Danmarks Journalisthøjskole, har stiftet eJour prisen. Prisen honorerer 'god netjournalistik i Skandinavien'. Med den årlige pris følger en skattefri check på 5.000 kroner.

Helle Nissen Kruuse, der er journalistisk redaktør på eJour, ønsker ikke at uddybe, hvad god netjournalistik er, eller hvorfor Altinget.dk blev årets vinder. Hun henviser til magasinets egen formålsbeskrivelse af prisen: ‘Redaktionens ønske er simpelthen at honorere journalistik med noget på hjerte, fortalt i en form, der udnytter nettets styrke og kan inspirere andre.'

Redaktionens 16 medlemmer pegede på Altinget.dk blandt 34 kandidater, der alle kan ses på www.djh.dk/ejour.