Må et netmedie bringe en historie, der kan skade en part, i en første version og vente med partens kommentarer til den næste? Hvor lang tid må der gå? En aktuel konflikt mellem Journalisten.dk og Nyhedsavisen rejser spørgsmålet. En ekspert i mediejura er ikke enig med netredaktører, der taler for større spillerum.

Balancegang. Klokken er 10.43 den 17. august 2006.

Journalisten.dk udsender den historie, der skal blive en af sitets hidtil mest citerede.

»Dagsbrún skubber Nyhedsavisen fra sig,« skriver Journalisten.dk og henviser til en halvårsmeddelelse fra det islandske selskab bag den kommende avis.

Her fortæller Dagsbrún, at et nyt investeringsselskab skal køre Nyhedsavisen, og at Dagsbrun skyder 50 millioner kroner ind, mens resten af de 350 millioner kroner skal komme fra andre investorer.

Herhjemme er Dato og 24Timer på gaden, og den danske medieverden hungrer efter aviskrigens første offer. Har islændingene fået kolde fødder, som Journalisten.dk skriver?

Ritzau bimler, og netmedier som Berlingske.dk., Politiken.dk og Dr.dk følger hurtigt op med citatversioner.

Journalisten.dk har imidlertid ikke indhentet kommentarer fra Nyhedsavisen eller Dagsbrún. Først 10 timer senere, klokken 20.48, citerer hjemmesiden Nyhedsavisens direktør, Svenn Dam, for, at han er 100 procent sikker på, at der er penge nok bag avisen.

Har Journalisten.dk overtrådt den presseetiske regel om at efterprøve oplysninger ved så vidt muligt at forelægge dem for kilden, der kan blive skadet? Ja, mener Svenn Dam. Nej, mener Jakob Elkjær, redaktør på Journalisten.dk.

Elkjær forklarer, at artiklen baserer sig på en halvårsmeddelelse, som rummede en række nye oplysninger.

»Det er fast kutyme at referere fra halvårsmeddelelser uden at spørge virksomheden. Umiddelbart efter publiceringen ringede vi til David Trads, som udtrykkeligt ønskede at tale til baggrund. Hvis han skulle sige noget til citat, var det blot en gentagelse af mantraet om, at de havde penge til tre til fem år. Vi tog derfor til Nyhedsavisens domicil for at få en kommentar fra Svenn Dam. Den bragte vi samme dag med en udtalelse fra Dagsbrun. På et netmedie er det almindeligt at bringe nyheder i takes, efterhånden som man får fat i kilderne,« siger Jakob Elkjær.

Svenn Dam mener, at Journalisten.dk fortolkede halvårsmeddelelsen.

»Det så ud, som om der ikke var penge til, at Nyhedsavisen kunne udkomme. Men der står jo i meddelelsen, at Dagsbrúns aktionærer vil investere i selskabet bag Nyhedsavisen. Den lille detalje kunne vi have henledt opmærksomheden på,« siger Svenn Dam ironisk.

Han mener, at det var for sent at bringe kommentaren om aftenen den 17. august.

»Ved middagstid, da jeg åbnede min mobiltelefon efter et møde, lå der 47 beskeder fra journalister, og da jeg kom ud til Nyhedsavisen, blev jeg mødt af tre kamerahold og op imod 40 journalister. Skaden var sket,« siger Svenn Dam.

Jakob Elkjær erkender, at kritikken giver anledning til eftertanke.

»Der er en skønhedsplet på forløbet. Jeg kunne have sørget for, at Nyhedsavisen og Dagsbruns kommentarer til det faktuelle indhold i fondsbørsmeddelelsen var kommet på nettet hurtigere – altså allerede om eftermiddagen. Journalistforbundets hovedbestyrelse har netop givet sin tilslutning til en ansættelse af en webredaktør, så vi bliver forhåbentlig hurtigere i fremtiden,« siger Jakob Elkjær.

Nyhedsavisen har besluttet at indbringe sagen for Pressenævnet. Den rejser også det generelle spørgsmål om, hvorvidt den presseetiske regel om at lade modparten udtale sig bør tage højde for netmediernes hurtighed.

Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på DJH og ekspert i mediejura, mener, at reglen gælder på præcis samme måde for netmedier, der publicerer løbende.

»Man kan omvendt sige, at et dagblad må vente et helt døgn med at publicere en nyhed, hvis det ikke får en kommentar fra den angrebne part. Derfor kan man lige så godt argumentere for, at netmediet skal vente en time eller to, så parten kommer til orde,« siger Oluf Jørgensen.

Han forklarer, at medier ikke nødvendigvis skal vente på kommentarer, hvis det er umuligt at få fat i kilden. Men medierne bør forsøge.

»Det får betydning for en eventuel erstatning, om kilden er blevet hørt. Man skal ikke nødvendigvis vente med at publicere, men man skal gøre sig seriøse anstrengelser for at få en kommentar. Jo hurtigere mediet bringer kommentaren, jo mindre er krænkelsen. Det er ikke et spørgsmål om total krænkelse eller ingen krænkelse,« siger Oluf Jørgensen.

Ritzau har levet med problemstillingen i årevis, forklarer nyhedschef Erik Berg. Det gælder om meget hurtigt at få modparten i tale, mener han.

»Vi skriver nyheder i takes. Du får en nyhed og starter med at få bekræftet, at noget er sket. En person retter måske nogle beskyldninger. Du skriver de første fem linjer og sender ud, og så ringer du videre. Modparten skal meget hurtigt til orde. Helst i et hug,« siger Erik Berg og uddyber.

»Du kan ikke drikke kaffe i flere timer eller vente med kommentarer til næste dag. Men får vi en pressemeddelelse om, at en bestyrelse har fyret en direktør, og vi er sikre på, at det er faktuelt korrekt, sender vi det ud og forsøger så at få fat i direktøren,« siger Erik Berg, der ikke mener, at reglen bør tage særligt hensyn til netmedierne.

Han vil ikke udtale sig om sagen mellem Nyhedsavisen og Journalisten.dk

Reglen er forældet. Det mener redaktør Michael Arreboe fra Politiken.dk.

»Den regel er designet til de trykte medier. Du afbryder heller ikke en liveudsendelse på radio eller tv, hvis nogen pludselig kritiserer en person eller virksomhed. Det er naturstridigt, hvis vi altid skal hente kommentarer fra en modpart, før vi lægger noget ud. Ellers kunne vi lige så godt lade være med at lave netjournalistik.«

Overordnet gælder samme etik i begge udgaver af Politiken dog, forklarer Michael Arreboe. Modparten skal hurtigt til orde.

»Men det er enormt svært at stille regler op. Hvis modparten ikke kan udtale sig inden for en time, skal vi så trække historien tilbage? Eller sparke døren ind til udvalgsværelset på Christiansborg, hvor politikeren sidder i møde? Vi vurderer efter den skade, som artiklen kan forvolde, og graden af dokumentation,« siger Michael Arreboe.

Dr.dk viderebragte historien om Nyhedsavisen uden at indhente kommentarer. Troels Behrendt Jørgensen, nyhedschef for DRs nye medier, mener, at »Journalisten.dk skulle have bragt kommentarerne fra Dam noget før«.

»Der går en time, før andre netmedier er klar med en gennemskrevet citatversion. Hvis netmediet opdaterer med kommentarer på en halv time, når de andre netmedier at få dem med,« siger Troels Jørgensen.

Han mener, at reglerne bør tage et vist hensyn til netmedierne.

»For vi retter hurtigt, når vi har taget fejl, og opdaterer ofte,« siger Troels Jørgensen.

Vi går ikke til kant. Sådan udtrykker chefredaktør Birgitte Bollerup Bt.dks holdning.

»Vi diskuterer det her meget. Hvis prinsen skal giftes eller ikke giftes alligevel, vil vi altid gå efter en kommentar. Men hvis noget utvivlsomt er rigtigt, kan vi godt vente. Vi ville have lagt historien om Nyhedsavisen ud og fulgt op med kommentarer, for fondsbørsmeddelelser er hårde kontanter,« siger Birgitte Bollerup, som dermed er på linje med Politiken.dk:

»Vi ville have bragt den rå historie og fulgt hurtigt op med kommentarer,« siger Michael Arreboe. 

Thomas Bjerg er freelancejournalist og har haft frie hænder til denne artikel.