842.000 og 1.164.000 kroner. Så meget stiger henholdsvis Watch Medier og Altinget.dk i mediestøtte, når kalenderåret hedder 2016. Dermed er de blandt de medier, som stiger mest i mediestøtte næste år.
De to netmedier har de seneste år udvidet deres redaktioner markant med flere journalistiske medarbejdere, og det fører nu til, at deres mediestøtte øges. Det forklarer Anders Heering, der er administrerende direktør og chefredaktør i Watch Medier.
»At vi stiger, er et udtryk for, at vi investerer mere i journalistik. Støtten udregnes jo direkte på baggrund af redaktionelle udgifter. Vi har øget besætningen markant de seneste fem år, fra tre til mere end 30 redaktionelle medarbejdere,« siger Anders Heering.
Ifølge Altinget.dk’s administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Rasmus Nielsen, er der blevet ansat fire fuldtidsjournalister mere hos dem.
»Det betyder rigtigt meget. Jeg er taknemmelig for, at vi tilnærmelsesvis er blevet ligestillet med trykte medier. Det har betydet, at vi har turdet satse lidt mere på nye produkter, fordi vi ved, at vi får en del af vores omkostninger dækket af støtten,« siger Rasmus Nielsen.
Bryder igennem med betalingsmur
Begge netmedier skriver til specialiserede målgrupper på forskellige netportaler. Under Watch Medier ligger for eksempel hjemmesider som FinansWatch, ShippingWatch og MediaWatch. Altinget.dk skriver ligeledes på et væld af forskellige portaler, blandt andet Altinget: Miljø, Altinget: Arbejdsmarked og Altinget: Christiansborg.
Langt det meste af de to mediers journalistik er gemt bag betalingsmure, som med svingende succes er blevet forsøgt implementeret af forskellige danske medier. Hos Watch Medier er der dog stor succes med betalingsmuren, siger direktør Anders Heering.
»Vi har jo generelt fået lov til at starte en virksomhed op helt fra bunden, der passer til det mediebillede, vi har nu,« siger han og tilføjer:
»Vi har forsøgt at gøre det ved at investere alle vores ressourcer i indhold. Vi har en meget flad ledelsesstruktur og en lille organisation. Vi bruger mange penge på indhold og salg OG meget få penge på alt muligt andet. Der er for eksempel ikke et stort lag af mellemledere, der holder møder med hinanden.«
Anders Heering er dog ikke sikker på, at Watch Mediers model kunne overføres direkte til andre medier.
»Det er selvfølgelig også klart, at det er lettere for os at sælge abonnementer på 4.000 kroner til virksomheder end til privatpersoner. Dermed er det nok heller ikke helt fair at sammenligne vores model med de medier, som mest af alt skriver til hr. og fru Danmark. De vil have sværere ved at få en betalingsmodel til at fungere,« siger han.
På Altinget.dk oplever de heller ikke, at en betalingsmur holder brugerne væk.
»Vi har fået markant flere abonnenter det seneste år, og vi mister dem ikke. Jeg tror, årsagen er, at vi laver noget, der er behov for, og at vi opfører os ordentligt og laver troværdig journalistik. Det betyder utroligt meget for de professionelle aktører, som vi skriver til. Størstedelen af politik er jo fagspecifik ud over nogle få emner, og det er det, vi målretter produktet efter,« siger direktør Rasmus Nielsen.
Satser på kvalitet og public service
Ifølge Anders Heering har Watch Medier først og fremmest held med at få abonnenter, fordi de satser på kvalitet.
»Vi ville aldrig kunne lykkes med det uden unik journalistik. Det er journalistikken, der bærer os igennem. Det kan vi se, når vi laver gode historier – for eksempel i forbindelse med sagen om OW Bunker på ShippingWatch. Her steg antallet af prøveabonnenter markant,« siger han og tilføjer, at han mener, der er blevet plads til et medie som Watch Medier, fordi mange større erhvervsmedier skærer ned på fagjournalister, der dækker komplekse nicher.
»Det gør, at der bliver efterladt et hul til nogen, der også interesserer sig for laget af historier lige under det, der kan komme på forsiden af Børsen eller Berlingske,« siger han og peger på, at Watch Medier siden 2013 har udvidet med to nye nicheportaler – EnergiWatch og FødevareWatch.
På Altinget udvider de ligeledes ofte med nye portaler – det seneste år tæller blandt andet Altinget – Embedsværk. Samtidig har Altinget.dk også lavet en ny forside på nettet, hvor de publicerer gratis indhold. Det skyldes ifølge direktør Rasmus Nielsen, at man via mediestøtten gerne vil tilbyde danskerne et mere public service-orienteret udbud af historier.
»Vi sender nyhedsbreve ud hver dag til op mod 100.000 på forsiden. Det er en public service om demokratiet og samfundet. Det betyder også, at vi får fornuftige annonceindtægter, som igen fører til bedre indhold og skat, som vi sender tilbage til samfundet. Det er en god spiral,« siger Rasmus Nielsen.
Ser støtten som en bonus
Watch Mediers direktør, Anders Heering, mener ikke, at de er afhængige af mediestøtten for at løbe rundt som virksomhed.
»Det er klart, at mediestøtten forbedrer økonomien i virksomheden, men vi baserer ikke vores forretningsmodel på mediestøtte. Det vil være et skråplan. Vi ville have samme strategi, uanset om vi får mediestøtte eller ej,« siger han.
Også Rasmus Nielsen fra Altinget.dk vurderer, at de kunne løbe rundt uden mediestøtte. Han mener dog, at det ville være konkurrenceforvridende, hvis de skulle det.
Hvis I kan klare jer uden mediestøtte, hvorfor skal I så have det alligevel?
»Det er et spørgsmål om lighed. Enten skal ingen have det, eller også skal alle have det. Og nu har alle det med de nye regler for produktionsstøtte. Vi skal ligestilles med vores konkurrenter,« siger Rasmus Nielsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
At private virksomheder, der for det første giver overskud, men som desuden gemmer deres indhold bag betalingsmur, får foræret skattekroner, er simpelthen grotesk.
Lige som med licensen, har den enkelte ikke mulighed for at sige nej tak.
Den dag både licens og mediestøtte bliver afskaffet bliver en stor dag