Når spillerne på det danske fodboldlandshold stiller op til pressemøder, træner dødboldssituationer og går i kamp for Danmark ved EM-slutrunden i fodbold i Belgien/Holland, er den danske presse på plads. Sådan da.
I alt 75 journalister fra alle udgaver af de landsdækkende medier og sågar ugebladene Kig Ind og Se og Hør står klar, mens netmedier bliver holdt ude af det gode selskab.
For Dansk Boldspil-Union vil nemlig endnu ikke give rene netmedier adgang til fodboldlandsholdets aktiviteter. Og det selv om andre medier, som for eksempel både udkommer på nettet og på papir, ikke har problemer med akkrediteringer.
“Det er utilfredsstillende og fuldstændigt uacceptabelt,” siger Michael Lermark, der arbejder som webredaktør på sportssitet sportal.dk, der har cirka 200.000 hits om dagen.
Lige så frustreret er hans konkurrent på bold.dk, Carsten Johansen:
“Vi laver jo nøjagtig det samme som sportsjournalisterne på Politiken og B.T. Der er ingen forskel på dem og os som journalister,” siger han.
Selv om Michael Lermark og Carsten Johansen begge er medlem af Danske Sportsjournalister og Dansk Journalistforbund, må de indtil videre leve med, at ugebladene er mere populære hos DBU, end bold.dk og sportal.dk, der udelukkende beskæftiger sig med sport.

Urimelig forvridning
Ikke overraskende har DBUs kommunikationschef Lars Berendt en anden holdning til forbundets attitude over for netmedier:
“DBUs holdning til Internetmedier er faktisk meget positiv, men fordi der er nogen, der etablerer et Internetmedie, behøver verden ikke ændre sig i det tempo, de gerne vil have,” siger kommunikationschefen i DBU med adresse til bold.dk og sportal.dk. Ifølge Lars Berendt er der en grænse for, hvor mange medier landsholdsspillerne kan udsættes for, og den grænse “kan ikke bare” udvides med to ekstra akkrediteringer.
I Dansk Journalistforbund (DJ) er man omvendt langtfra tilfreds med situationen.
“Det er en helt urimelig konkurrenceforvridning mellem de forskellige medier. Journalister på netmedier skal have helt de samme vilkår som journalister på andre medier,” siger Christian Kierkegaard, næstformand i DJ.
I første omgang blev samtlige medier på det verdensomspændende Internet forment adgang til EM-slutrunden i Belgien/Holland af det Europæiske Fodboldforbund (UEFA). Begrundelsen var blandt andet manglende plads til netjournalister på stadioner.
Sportal.dk, der er en del af et internationalt website for sportsnyheder, har delvist løst problemet ved at blive officiel sponsor for EM i fodbold, hvor firmaet skal udvikle UEFAs EM-hjemmeside.
Begge medier ønsker blot at få adgang til landsholdets pressebriefinger, for selve kampen kan de som en nødløsning nøjes med at se på storskærm et sted uden for stadion.
I Norge er netmedierne også ramt af UEFAs boykot, men de er derimod accepteret af det norske fodboldforbund. Norske netmedier kan trygt tage til EM, se de norske kampe på tv og derefter interviewe spillere og træner bagefter ved fodboldforbundets pressemøder. Journalistforbundet i Norge kører nu sag mod UEFA.

DBU er utilnærmelig
Både Michael Lermark og Carsten Johansen har overhovedet ingen problemer med Superliga-klubberne, når de dækker den danske liga. Så de er forundrede over DBUs tilbageholdenhed over for dem, og den utilnærmelighed som DBU, ifølge begge journalister, udviser, når de henvender sig til organisationen.
“DBU er slet ikke på forkant med udviklingen. De giver ikke indtryk af, at de har forstået, at Internettet er kommet for at blive,” siger Michael Lermark fra sportal.dk, som i sit første år som webredaktør ikke har haft skyggen af akkrediteringsproblemer ved for eksempel VM i kvindehåndbold eller European Tour i golf.
“Det er skuffende, at DBU ikke er mere konstruktiv i denne her sammenhæng. De opfører sig utilnærmeligt og afvisende.”
DBU er sammen med foreningen Danske Sportsjournalister blevet enige om at lave en ny akkrediteringsfordeling til fodboldlandsholdet, når sommeren er forbi og dermed også først, når netmaskerne ved EM i fodbold har blafret for sidste gang. Og det er for sent for bold.dk.
“Det betyder dårligere service til vores kernekunder. Det betyder utroligt meget, det er jo den største fodboldbegivenhed de næste to år,” siger Carsten Johansen.
Ifølge Lars Berendt er revurderingen af akkrediteringslisten efter sommeren netop et udtryk for imødekommenhed over for netmedierne.
“Vi er opmærksomme på Internetmediernes ønsker og behov, men vi har ikke tænkt os at smide nogen af akkrediteringslisten til fordel for dem,” siger DBUs kommunikationschef.

Til grin
Et af de medier, der befinder sig på den forjættede liste er ugebladet Kig Ind, og det forbavser Carsten Johansen:
“Det er til grin. Vi har et fast publikum, der alene interesser sig for fodbold, men alligevel bliver vi vurderet lavere end et blad, der bliver læst af 60-årige damer,” siger Carsten Johansen, der på bold.dk skriver fodboldnyheder til omkring 7000 læsere hver dag. Han fortsætter med undren:
“Vi har gået på listesko i den her sag, fordi vi ikke vil være uvenner med nogen. Vi er jo en helt oplagt samarbejdspartner for DBU, derfor er vi helt uforstående over for DBUs reaktion i sagen.”
I DJ fortsætter næstformand Christian Kierkegaard med at bakke webstederne op:
“Det er fuldstændig den samme journalistiske arbejdsfacon. Den eneste forskel er den måde, man videreformidler det på, det er to forskellige medier. Og det kan ikke være DBU, der skal sidde og sortere i hvilke medietyper, man ønsker at fremme. Der er ingen logiske argumenter for at lave den sondring,” siger Christian Kierkegaard, der nu tager sagen op i forhold til DBU.