Der kommer til at ligge mange ansøgninger fra netmedier i bunken, når mediestøtten skal fordeles næste år. Journalisten har i en mail spurgt 18 internetmedier, om de forventer at søge mediestøtte. Det forventer 12 ud af 18 – blandt andre dagens.dk, modkraft.dk, denkorteavis.dk, elektronista.dk, sportexecutive.dk, verdensnyt.dk og kanalfrederikshavn.dk.
»Vi vil søge alt, hvad vi kan, og en eventuel støtte kan få enormt stor og positiv betydning for Modkraft,« forklarer journalist Rune Eltard-Sørensen fra modkraft.dk.

Og fra Ralf Pittelkow på denkorteavis.dk lyder det samstemmende:
»Vi mener, at vi opfylder kravene og vil søge mediestøtte.«

Lektor Mark Ørsten fra Journalistuddannelsen på RUC vurderer, at der kommer stor rift om pengene i innovationspuljen.
»Der vil komme en voldsom kamp om de 20 millioner kroner. Ikke bare fra de 18 medier, Journalisten har talt med – men sikkert også en hel del andre,« siger han.

Det er nye toner. For bare få måneder siden var forventningen, at kun en håndfuld netmedier ville kvalificere sig til mediestøtte – for eksempel altinget.dk, dknyt.dk og avisen.dk. Men siden er der slækket på kravet til antallet af redaktionelle medarbejdere, der skal til for at få støtte. Det har vakt drømme hos mange netmedier om at få del i ikke mindst innovationpuljens 20 millioner kroner. Her er kravet, at der kun behøver være én redaktionel medarbejder.
»Puljen på 20 millioner kroner noteres også med stor interesse,« som det lyder fra Michael Frederiksen fra KaSano Kommunikation, der ejer netavisen kanalfrederikshavn.dk.

Også supplementspuljen på 6 millioner kroner kan blive genstand for stor interesse. Puljen skal gå til fritstående netmedier, der ikke er ejet af selskaber, der modtager mediestøtte.
»Der er 6 millioner kroner i puljen, og det er småpenge i den store sammenhæng, men midler, som gør en stor forskel for os, der søger. Det vil have en stor betydning, om der er fem, 10 eller 20 ansøgere,« siger Rasmus Emborg, chefredaktør, altinget.dk, der mener, at politikerne skal holde øje med, om ”fordelingen af støtte lander, som man havde intentioner om”.
»Hvis der dukker nye medier op, der er berettiget til støtte fra de forskellige supplementspuljer, skal man vurdere, om puljerne er store nok,« siger han med henvisning til, at der er særlige puljer for både fritstående internetmedier og små landsdækkende aviser som Kristeligt Dagblad.

Journalistens rundspørge viser, at det ikke kun er små medier i opstartsfasen, der interesserer sig for mediestøtteaftalen. Også de store magasinudgivere Bonnier, Aller og Egmont kan pludselig komme i spil til støtte. Mens Aller og Egmont endnu ikke har taget stilling, viser viceadministrerende direktør Jens Henneberg fra Bonnier Publications interesse.
»Jeg vil mene, at for eksempel penge.dk, iform.dk og illvid.dk, der behandler privatøkonomi, sundhed og videnskab, burde være berettigede,« forklarer han og understreger, at disse mediers mulighed for at få støtte er afhængig af, hvordan kravet om en vis mængde stof om "politiske og samfundsrelaterede emner" i sidste ende bliver tolket.

Kontorchef i Kulturministeriet Lars Banke forklarer, at den del af aftalen lægger op til en bredere definition af støtteberettiget journalistik.
»Men det er ikke nok at skrive om sport eller videnskab. Hvis man skal have støtte, skal det sættes ind i et samfundsmæssigt perspektiv,« forklarer han.

En anden åbning er, at medierne ikke selv behøver at producere det politiske og samfundsrelevante stof. De kan for eksempel købe stoffet af Ritzau, forklarer Lars Banke, der tilføjer, at prioriteringerne kan ændre sig i høringsfasen og ved den endelige vedtagelse af loven.

Og så er der dem, der holder sig helt ude af støtteordningerne fra staten. Kun ét af de 18 medier, Journalisten har spurgt, vil helt sikkert ikke søge – det er bornholm.nu.
»Lokalt forstår man godt, at det er nødvendigt at bakke den lokale avis op, hvis den skal overleve og fortsat kunne levere gratis nyheder,« forklarer udgiver og ansvarshavende redaktør Bjarne Hansen.