Rekordstor deltagelse, også fra Danmark, i årets Netmedia konkurrence, men de fleste sites overser de oplagte muligheder for dialog med læseren.

Den britiske netjournalist Milverton Wallace er en mellemfornøjet mand: På den ene side ellevild af glæde over et rekordstort delta-gerantal til Netmedia 2002, den eneste europæiske konkurrence, der udelukkende koncentrerer sig om journalistik på nettet. På den anden side forbandet over, at der kom så mange – 875 indsendte fra 24 lande – en regulær fordobling fra sidste år.

Kvaliteten er nemlig ikke steget proportionalt med antallet af indsendte bidrag, og Milverton Wallace, som stiftede Netmedia konkurrencen for fire år siden, har svært ved at skjule ærgrelsen over, at man for eksempel kun har kunnet uddele priser i 17 kategorier ud af 21, fordi der simpelthen ikke var kvalificerede til kategorier som "Enestående bidrag til europæisk online journalistik", "Bedste finansjournalistik", "Bedste anvendelse af mobile forbindelser" og "Årets Weblog".

"Når det er sagt, skal jeg tilføje, at der i år er mange virkeligt fremragende bidrag, som viser, at flere og flere arbejdspladser efterhånden har styr på, hvad det vil sige at lave en god netpræsentation," siger Milverton Wallace og opsummerer tendenserne i europæisk netjournalistik:

"Vi ser flere og flere historier, der er skrevet til nettet og publiceret dér første gang. Det er en god udvikling. Man ser igen i år en udnyttelse af digital video og audio broadcast, og det virker som om, det er blevet ganske naturligt for journalister at lægge sådan noget ind. Formentlig fordi det også for dem selv er blevet nemmere at anvende.

Der er mindre brug af smarte, meget "flashy" teknikker i forhold til tidligere. Man går mere efter det konkrete indhold end efter en prangende indpakning. Således er der tydeligvis skruet ned for antallet og størrelsen af de billeder, der ligger på siderne, og som folk skal hente ned uden at blive irriteret over ventetiden. Kvaliteten inden for præsentation og selve det at skrive til nettet er også steget.

Man kan se, at mange er fast besluttet på at udnytte de nye mobile interaktive teknologier, så snart de dukker op, og indarbejde dem på siderne. Det gælder for eksempel SMS-beskeder. Det var ikke så udbredt sidste år, at læseren kunne bidrage via mobiltelefon."

Mangel på interaktivitet
Men Milverton Wallace har svært ved at forstå, at så få forstår at udnytte muligheden for tovejskommunikation med brugeren, læseren, seeren, lytteren:

"Det går skidt med interaktiviteten generelt. Ganske få gør så meget som muligt, men det er stadig, som om journalister ikke forstår, hvor vigtig dialogen med læseren er, " siger Milverton Wallace og klager over, at læserne ofte bliver tilbudt en standardformular, som de kan udfylde og give feedback på, men det er stort set også alt.

"Der er en del afstemninger, som kan være meget virkningsfulde, og de holder selvfølgelig folk fanget og logget på, men man må nok konstatere, at vi ikke er kommet ret langt med det interaktive. Det er stadig temmelig rudimentært.

Det, der mangler, er den fortsatte diskussion, dialogen, den videreførte samtale. Man er ikke kommet længere end til, hvad der lige så godt kunne være klaret i et læserbrev. Et sted, hvor der kan afleveres feedback, og så står det ligesom stille derfra," siger Wallace og fortsætter:

"Der mangler medinddragelsen og den kontinuerlige dialog både læser-læser imellem, men også læser-journalist og -redaktør imellem. En simpel feedback-formular er langt fra nok."

Angst for dialog
Wallace mener, at mange redaktører ikke ønsker at give sig i kast med at styre et forum og vægrer sig mod at påtage sig både det arbejde og de udgifter, der er forbundet med bemanding og servicering.

Derfor bliver de heller ikke oprettet, og derfor dør de hen, hvis de overhovedet når at blive oprettet.

"Redaktørerne ser ikke dialogen som et aktiv, men kun som noget, der koster penge.

Fremsynede websites som slashdot.com og wired.com bygger på interaktiviteten, og der opstår masser af gode historier, som læserne selv skriver og retter i, kommer med tilføjelser, nye oplysninger etc. til," siger Milverton Wallace.
Han mener, at langt flere websites burde åbne for, at læserne blev inddraget. Muligvis ikke de store landsdækkende aviser, men mindre nicheudgivelser kunne godt åbne sig mere.

"Jeg forstår fuldt ud den finansielle situation for mange omnibusaviser i dag, men alligevel bør de på længere sigt investere i at grundlægge en dialog med læseren. Det ville øge interessen for deres avis, men det er et spørgsmål om sandt engagement, og det kræver både ressourcer og planlægning.

Det vil komme, for hvis ikke, så siver læserne over til dem, der anvender det. Konkurrencen alene vil afgøre sagen og over længere tid betyde, at også omnibusaviser bliver nødt til at gå ind i en tættere dialog med læserne," siger Wallace og tilføjer:

"Jeg ser frem til, at det sker, og at der bliver implementeret mere peer-to-peer, (læser til læser, red.), i nyhedshistorier."

Weblogs
Læser-til-læser kontakten er ifølge Wallace noget af det nye på hjemmesiderne.

Journalisterne skal indbygge muligheden for weblogs eller anvende weblogs som kilder, siger han. En weblog er en personlig online-dagbog, hvor skribenten deler sine tanker og følelser, og des-uden en masse links om et eller flere emner, der interesserer vedkommende.

Nogle opdaterer den flere gange om dagen, andre bare jævnligt. Den består af mindre tekststykker, det nyeste øverst. En weblog fungerer som et slags filter til nettet – her har skribenten fundet noget interessant og knytter samtidig ofte stærkt personlige kommentarer til det.

"Det tager et stykke tid at tilegne og vænne sig til nye teknikker, og weblogs er snart et almindeligt instrument for journalister, men det er endnu ikke generelt accepteret som sådant. For det rejser spørgsmålet – hvem er journalist? Er en journalist én, der arbejder på en redaktion, eller er det én, der sidder hjemme og laver en weblog? Bare fordi man kan rapportere til en weblog, er man så automatisk journalist, ligesom de uddannede, trænede og øvede? Efter manges mening er der nogle professionelle stiger, man skal kravle opad, før man kan kalde sig journalist; en web-log derimod kan alle og enhver lave, og berettiger det én til at kalde sig journalist?

Der kører en debat om legitimiteten af de såkaldte bloggere. Den handler om at skulle anerkende skribenten på webloggen som journalist. Nogen er indstillet på dette, mens andre slår syv kors foran sig," siger Wallace.

50 danske bidrag
De første tre år, konkurrencen har eksisteret, sendte Danmark flere bidrag ind end de andre lande bortset fra England. Det billede er vendt. I dag kommer der flest bidrag fra Spanien og Portugal, men der kom immervæk 50 danske bidrag i år, hvilket er det hidtil største antal fra Danmark.

Kvaliteten i de danske bidrag er hverken bedre eller dårligere end i det øvrige – store – felt, men Milverton Wallace fremhæver, at der i år var mange indsendte fra journalistuddannelserne. Sidste år var to sites fra DJH med i opløbet, og det har tilsyneladende medført, at mange studerende i år prøvede at indsende opgaver, som efter hans mening godt kunne trænge til en nøjere gennemarbejdning.

"Det ligner en industri fra DJH," smiler Milverton Wallace.

Han ærgrer sig over, at mange i disse år vælger at skære ned på deres netsatsning.

"Det er desværre tydeligt på alle produktioner, at der har fundet store nedskæringer sted rundt om både på bemandingssiden og på investeringssiden samt til produktionerne. Nedskæringerne har klart påvirket kvaliteten af arbejdet.

Det ses måske ikke så tydeligt på de skandinaviske og spanske bidrag, men det er meget tydeligt på de engelske. Der er simpelthen færre ressourcer, og derfor er der færre fremragende bidrag. Det har tydeliggjort, at et godt netmedie ikke alene er baseret på gode journalistiske præstationer: Der er en klar sammenhæng mellem kvalitet og investering. Når det ikke er så synligt på de skandinaviske produktioner, er det fordi, Skandinavien fra starten ikke har investeret så meget, og derfor har der ikke været så meget at skære ned i, som hos andre lande," siger Wallace og tilføjer:"De eneste to engelske arbejdspladser, der ikke har skåret ned på deres online aktiviteter, er BBC og The Guardian, og det er tydeligt, at arbejdspladser som disse trækker os alle op i on-line verdenen. Når folk forlader BBC, hvor de har trådt deres barnesko, tager de en tradition og en kvalitetsbevidsthed med sig og prøver at holde niveauet, hvor de kommer ud. The Guardian har heller ikke skåret ned. De har desuden en redaktør, der simpelthen er forelsket i og fuldstændig har overgivet sig til nettet. Det kan mærkes."

11. september
Selve prisuddelingen fandt sted den 4. juli, som en hyldest til ofrene efter terroraktionen mod World Trade Center og Pentagon.

Årets bidrag til konkurrencen bærer naturligvis præg af begivenhederne den 11. september, men det var så usædvanlig en situation, at Milverton Wallace ikke mener, man kan uddrage nogle trends af de mange fremragende sites, der blev produceret i den anledning.

Den grafiske kvalitet er fremragende. Igen viser det, at amerikanske aviser er bedre til at bruge informationsgrafik end de europæiske. Og at de har været hurtigere til at overføre dette til multimedie og bruge det på webben."

Antal og kvalitet
"Næste år vil der komme skrappere deltagelseskrav, og bestyrelsen vil overveje at begrænse adgangen fra uddannelsesstederne. Vi kender vores egne landes produktion, og vi kan se i bestyrelsen, at vi mangler at se en række af de allerbedste produktioner, men jeg har ingen forklaring på, hvorfor de ikke er tilmeldt konkurrencen i år. Vi fik heller ikke de bedste fra Danmark.

Vi må gøre en større indsats for at få de bedste historier ind i konkurrencen, ikke flere, men bedre.

Og vi skal også blive bedre til at markedsføre os selv," siger Milverton Wallace.

Læs mere om Netmedia 2002 på http://www.net-media.co.uk/
Læs mere om weblog på http://www.djh.dk/ejour/sep07/07dag-bogonline.html
eller http://www.netliv.net/hvader.html

EUROPEAN ONLINE JOURNALISM AWARDS
– Prisen uddeles årligt til journalister, som har udmærket sig inden for journalistik på internettet. Dommerne fokuserer på kvaliteter som god historiefortælling ved hjælp af digitale hjælpemidler, såsom lyd, billede og hyperlinks.

Deltagerne bliver bedømt inden for kategorier som; bedste nyhedshistorie, bedste feature, bedste generelle nyhedsintroduktion, årets internetjournalist, bedste udnyttelse af multimedier, etc.

– Deltagerne blev bedømt af et panel på 122 dommere fra førende europæiske mediehuse. Abelone Glahn var en af de syv danske dommere. Abelone Glahn, Amedia, har specialiseret sig i virtual communities. Hun sidder endvidere i bestyrelsen for DONA, foreningen for internetjournalister i Danmark. De øvrige dommere fra Danmark var Søren Dalsgaard – Journalisthøjskolen, Malene Grouleff – Jobworld,IDG Denmark, Kartin Hansen – Internetavisen

Jyllands-Posten, Ib Konrad Jensen – Login ApS, Nils Mulvad – DICAR, Linda Overgaard – DR News Online.

– Dommerne pegede på den danske journalist Lotte Holmen som vinder i kategorien mest journalistisk innovative site.

Læs også: Pris til vidnesbyrd på nettet