Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:54 06.01.2022 Anna Sol Jørgensen

Netmedie dømt for injurier mod fiskerikontrollør

Netmediet fiskerforum.dk blev i Odense Byret i går kendt skyldig og ikendt seks dagsbøder for at bringe injurierende beskyldninger mod en medarbejder i Fiskeristyrelsen.

Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Injurierne blev fremsat i et indlæg skrevet af en fisker, som slap for straf i sagen, da retten ikke finder det dokumenteret, at det var fiskeren, der havde sendt indlægget til mediet.

I indlægget blev fiskerikontrolløren Thomas Hansen beskrevet som en vaneforbryder, voldspsykopat, og det blev påstået, at han udarbejdede falske anmeldelser.

Thomas Hansen havde i første omgang bedt sin arbejdsgiver om at politianmelde fiskeren til politiet, men Fiskeristyrelsen mente ikke, at der var grundlag for at gå videre med sagen.

Den beslutning var Fængselsforbundet dog ikke enig i. Derfor valgte forbundet i marts 2020 at anmelde fiskeren for overtrædelse af straffeloven.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder