Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:46 02.03.2022 Anna Sol Jørgensen

Netflix har købt hele forsiden af Politiken

Netflix har købt hele forsiden af Politiken

Skærmbillede

For første gang i Politikens levetid har en virksomhed købt sig til hele forsiden som reklameplads.

Det er Netflix, der har købt sig ind på avisens forside for at reklamere for filmen ’Against The Ice’ med danske Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen. Samtidig har Netflix indrykket et interview med skuespilleren i avisen – som der altså også er betalt for.

Det er reklamebureauet Orbit Red, der i samarbejde med mediebureauet Wavemaker står for kampagnen for filmen, skriver markedsforing.dk.

”Netflix udfordrer status quo med deres indhold, men også med måden, de går til markedet. Vi vidste, at det ikke var nok at skabe noget distinkt, vi skulle gøre noget, som aldrig er gjort før,” siger Simon Woller, CCO i Orbit Red, i en pressemeddelelse om kampagnen.

Forsiden er ifølge Markedsføring næsten identisk med Politikens forside fra 28. juli 1912, hvor den forsvundne danske polarforsker, Ejnar Mikkelsen og hans ledsager, maskinist Iversen, var fundet i god behold. Det er de to polarforskeres ekspedition, filmen handler om.

SENESTE NYT

Flere nyheder