Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:27 07.04.2021 Ole Obitsø

Netflix-dokumentar får kritik for at være vildledende

En af de mest sete dokumentarer lige nu på Netflix, Seaspiracy, bliver beskyldt for at være vildledende. Det skriver The Guardian.

Dokumentaren forsøger at afdække, hvordan menneskeheden gør uoprettelig skade på havet.

Men kilder og eksperter i filmen beskylder dokumentarens instruktører for kun at medtage de fakta og pointer, der styrker påstanden om, at den står helt galt til med fiskeriet. Flere mener ligeledes at være citeret ude af kontekst i filmen.

Eksempelvis påstår filmen, at havet vil være tomt i 2048. Men marineøkologen bag forudsigelsen, Brian Worm, har selv sidenhen fastslået, at det ikke passer.

Filmens instruktør, Ali Tabrizi, afviser kritikken.

SENESTE NYT

Flere nyheder