Aviser og andre medier vil snart have betaling for dele af deres netudgaver. Men hvorfor skal det koste penge at surfe, og er det realistisk, når det plejer at være gratis? Vi har spurgt to kloge hoveder. Omkring 40 danske netmedier i Foreningen af Danske Internetmedier – deriblandt de store dagblade og TV 2 – vil indføre et fælles betalingssystem på internettet. Det kaldes for mikrobetaling og henviser til, at brugerne betaler et lille beløb for hver enhed, de køber på nettet. Men det er endnu ikke besluttet, hvilket system netmedier vil bruge, når det bliver indført til februar.

NØDVENDIGT

[FORTALER]

Troels Vinding
Internetchef på Fyens Stiftstidende.
Uddannet fra DJH 1991, Fyens Stiftstidende siden 1991.
Initiativtager til avisens netudgave.
Hvorfor skal det, som tidligere var gratis, til at koste penge?

– "Betaling er nødvendig, fordi det koster penge at lave netaviser. Vi vil udvikle nyt indhold, som ikke nødvendigvis står i avisen, men som er specielt lavet til nettet. Nettet bliver simpelthen bedre og mere interessant at bruge, hvis det hænger sammen økonomisk for medierne."

Hvilket indhold er penge værd på mediernes netudgaver?

– "Det vil selvfølgelig være dumt at tage penge for Ritzau og andet fællesstof, så det vil næppe ske, men de fleste aviser har originalt stof, som er penge værd. Tag min egen avis, Fyens Stiftstidende, vi dækker lokalstoffet tæt på Fyn. Det tror jeg, nogle vil betale for. Problemet er selvfølgelig, at DR og TV 2s regionalstationer uden tvivl fortsat vil lægge deres stof gratis ud, men de dækker ikke det lokale så massivt, som vi gør. Jeg tror desuden, at det ville være en god idé, hvis aviserne kunne samarbejde på tværs, så man samlet kunne abonnere på udvalgt stof, for eksempel sportsartikler fra Fyens Stiftstidende, B.T., Ekstra Bladet o.s.v. Med en betalingsmodel på plads vil der desuden være ræson i at udvikle "premium content" – særligt stof fra det enkelte internetsted."

Hvad vil folk betale for en avisartikel på nettet?

– "Kunsten går ud på at finde en skide-være-med-det-pris – altså så tilpas lav at folk vælger at betale, hvis de virkelig er interesserede. For at gøre det så lidt bøvlet som muligt, vil det være hensigtsmæssigt, hvis Forenin-gen af Danske Internetmedier får succes med sit initiativ til et fælles betalingssystem. Så skal folk kun tilmelde sig ét sted."

Hvordan vil brugerne reagere på mikrobetaling?

– "De fleste vil løbe skrigende bort. Det bliver ikke nemt, men hvis netaviserne skal være andet end markedsføring for deres trykte udgaver, så skal de tjene penge. Og rent økonomisk er det bedre for en avis, at 1000 betaler, end at 100.000 surfer gratis."

Hvad vil mikrobetaling betyde for trafikken på mediernes netudgaver?

– "Formentlig et styrtdyk. Men gør man det lidt smart, så måske ikke så meget. Jeg tror, at de fleste fortsat vil have et gratis lag oven på betalingslaget."

ABSURD

[SKEPTIKER]

Ib Konrad Jensen
Kursusleder på Den Journalistiske Efteruddannelse. Uddannet fra DJH i 1984. Har tidligere arbejdet på Ingeniøren og Politiken. Siden 1997 selvstændig konsulentvirksomhed inden for internetbaseret kommunikation.

Hvorfor skal det, som tidligere var gratis, til at koste penge?

– "Fordi aviserne og andre medier har fundet ud af, at de ikke tjener nok på at reklamere på internettet. Og medierne har generelt svært ved at tjene penge i øjeblikket. Det er klart, at kvalificerede netaviser koster penge. Men jeg er meget skeptisk over for mikrobetaling, fordi folk ikke vil betale for det indhold, der er nu."

Hvilket indhold er penge værd på mediernes netudgaver?

– "Det findes stort set ikke i dag. Der er ingen, der vil betale for det, som aviserne har på nettet, når det er det samme, som de trykker i avisen. Det eneste, jeg kan forestille mig, der kan sælges, er avisernes billedkavalkader, som er de mest besøgte i dag. Nyhederne er vi jo vant til at få gratis, og alle undersøgelser viser, at analyser og temaer er meget lidt læste på nettet. Derimod har netsider med underholdning, for eksempel Big Brothers hjemmeside haft succes, men det er vel ikke underholdning, aviserne vil sælge?"

Hvad vil folk betale for en avisartikel på nettet?

– "Intet. Folk vil måske betale 25 kroner for at få adgang til 30 aviser om måneden. Det skal være meget billigt. Den eneste farbare vej for aviserne er det, som jeg kalder kabel-tv-modellen. Medierne skal sammen sige til TeleDanmark (TDC), at det fremover skal koste x-antal kroner per kunde, de har, hvis de skal have adgang til avisernes sider. Det vil sige, at hvis du har internet-abonnement hos TeleDanmark, så køber du en pakke, hvor du har adgang til f.eks. 30 danske aviser."

Hvordan vil brugerne reagere på mikrobetaling?

– "Mikrobetaling med det indhold, som netaviserne har i øjeblikket, er fuldstændigt absurd. Man kan sammenligne det med, hvis TV3 pludselig ikke kan finansiere deres indhold med reklamer, og derfor lige pludselig vil indføre betaling for deres programmer. Det er der ikke en sjæl, der vil betale for. Derfor vil brugerne søge steder hen, hvor det stadig er gratis."

Hvad vil mikrobetaling betyde for trafikken på mediernes netudgaver?

– "Hvis man på første side bliver mødt med krav om betaling, så vil trafikken falde med 95 procent med det samme. Hvis man kun skal betale for specielle artikler længere inde på siderne, så vil det ikke betyde ret meget. Men det er meget vigtigt, at alle medierne står sammen om sådan en aftale. Hvis for mange aviser fortsætter med at være gratis på nettet, så tager de trafikken fra dem, som koster penge."