Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:36 15.10.2021 Lasse Loch Davidsen

Netavisen Gribskov får kritik af Pressenævnet for Radio4-historie

Netavisen Gribskov får kritik for i marts måned at have bragt en citathistorie fra Radio4, hvor et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser får kritik.

Det oplyser Pressenævnet på sin hjemmeside.

Netavisen Gribskov havde 26 minutter inden offentliggørelsen af artiklen forsøgt at indhente en telefonisk kommentar fra botilbuddets bestyrelsesformand. Det lykkedes dog ikke.

Bostedet prøvede efter offentliggørelsen af artiklen at kontakte Netavisen Gribskov med en række kritikpunkter vedrørende den offentliggjorte artikel. Netavisen Gribskov afviste imidlertid bostedets krav om berigtigelse af artiklen.

Pressenævnet har fundet grundlag for at udtale kritik af Netavisen Gribskov, fordi mediet ikke havde gjort nok for at forelægge oplysningerne for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder