search

Nemmere at videresælge dagbladsartikler

2½ års forhandlinger om en ny rammeaftale for videreudnyttelse af redaktionelt stof er nu færdige. Både Journalistforbundet og Danske Dagblades Forening er tilfredse. Det bliver nu væsentligt nemmere for dagbladene at lave online-aviser, og muligheden for at videresælge dagbladsartikler bliver større. Det Berlingske Hus indleder straks forhandlinger med medarbejderne for at kunne realisere videresalg.

2½ års forhandlinger om en ny rammeaftale for videreudnyttelse af redaktionelt stof er nu færdige. Både Journalistforbundet og Danske Dagblades Forening er tilfredse. Det bliver nu væsentligt nemmere for dagbladene at lave online-aviser, og muligheden for at videresælge dagbladsartikler bliver større. Det Berlingske Hus indleder straks forhandlinger med medarbejderne for at kunne realisere videresalg.

Klokken kvart i syv om morgenen den 3. februar blev det sidste punktum sat i en ‘aftale om videreudnyttelse af tjenstligt produceret stof'. Dermed sluttede ikke bare en nats, men 2½ års alvorlige forhandlinger mellem Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Journalistforbundet om noget så centralt som redaktionelle medarbejderes ophavsret.
Aftalen giver nu Det Berlingske Hus, Politikens Hus og alle dagbladene under fællesoverenskomsten (de lokale- og regionale dagblade) mulighed for uden ekstra betaling at lave online-aviser, hvis det sker samtidig med den trykte avis. Aviserne må også lave links til tidligere offentliggjorte baggrundsartikler. Men hvis aviserne giver kunderne direkte adgang til elektronisk at søge i arkiverne eller til at printe artikler eller digitalt kopiere, så skal avisen betale 400 kroner om året pr. medarbejder.
»Vi har gerne villet medvirke til en udvikling, hvor det er muligt for dagbladene at komme ud og sætte deres præg på Internettet, så Internettet også kan få dagbladenes kvalitet og ikke bare er for computernørder og folk, der vil kigge på bare damer,« siger Journalistforbundets formand, Lars Poulsen.

Stopklodser fjernet
På online-området kan aviserne altså nu bare gå i gang. På næsten alle andre områder af videresalg er den nye rammeaftale en slags grundlov, og salgsaktiviteterne kan kun iværksættes, hvis der er lavet lokale aftaler med medarbejderforeningerne, blandt andet om betaling. Forhandlingerne skal kun køre på afsender-dagbladet og omfatter altså ikke medarbejderne på de dagblade, der modtager det redaktionelle stof. Det er nyt i forhold til den gamle rammeaftale. Og det værdsætter arbejdsgiverne:
»Det er en fornuftig aftale, hvor der er fjernet en del af stopklodserne. Der har jo være en del mistro til redaktionelt samarbejde, men med den nye aftale er det lettere at få etableret. Der ikke så mange vetobestemmelser,« siger Henning Læssøe, afdelingschef i Det Berlingske Officin og én af DDFFs forhandlere.
Det tyder på, at de på Berlingske Tidende har travlt med at få udnyttet de nye videresalgsmuligheder – der er allerede aftalt et indledende forhandlingsmøde i denne uge.

Sikrer mod voldtægt
»Det er god grundlov. Vi er positivt indstillet, aftalen skal bruges til noget,« siger formanden for Berlingske Medarbejderforening, Jens Langergaard.
»Tanken, om ens artikler skulle stå i en anden avis, er ny – det er lidt som at få taget sin mødom, men rammeaftalen sikrer, at vi ikke bliver voldtaget – der bliver taget hensyn til droit moral,« mener Langergaard.
Han kunne forestille sig, at Berlingske Tidende begynder at videresælge artikler til de dagblade, som huset har minoritets- og majoritetsaktier i. Det er blandt andet JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende og De Bergske Blade.
»Alene det, at vi allerede er indkaldt til forhandlinger, er et tegn på, at man her i huset ser det som et nyt forretningsområde,« siger Jens Langergaard.
»Fordelen for regionalaviser kunne være, at de ved at købe nogle historier fra Berlingske kunne få frigjort nogle ressourcer til at styrke det regionale stof,« mener han.
Jens Langergaard opstiller scenarier med en trafik af udlandshistorier fra Berlingskes korrespondenter, forbrugerhistorier om for eksempel en undersøgelse af børnestoles sikkerhed, kulturhistorier for eksempel om Det Kongelige Teater, erhvervshistorier for eksempel om de centrale overenskomstforhandlinger, rejseartikler …
»Jeg frygter ikke, at det bliver et rationaliserings-instrument. Jeg tror, at det vil blive brugt til at lave bedre aviser,« siger Jens Langergaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen