search

Nekrolog: Solgt sjælen

Fjerritslev Avis blev som den sidste familieejede avis solgt i juli. For journalisten Kalle Kvist er det en nær ‘ven', der går bort. Kalle Kvist begyndte på avisen som bud, så blev han typograf og til sidst journalist.

Fjerritslev Avis blev som den sidste familieejede avis solgt i juli. For journalisten Kalle Kvist er det en nær ‘ven', der går bort. Kalle Kvist begyndte på avisen som bud, så blev han typograf og til sidst journalist.

»Du har solgt vores sjæl,« var mit umiddelbare svar, da chefredaktør Jens Damsgaard på Fjerritslev Avis her i sommer ringede til mig og fortalte, at nu er avisens dage talte. Han havde solgt avisen.
Damsgaard havde netop orienteret medarbejderne, og jeg skulle som den første uden for huset have meddelelsen. Som han selv sagde: »Du er faktisk den, jeg frygter mest at fortælle det!«
I et kvart århundrede – en fjerdedel af Avisens levetid – har den været min dagligdag og det næste kvarte århundrede så tæt en del af mit liv, at noget går tabt. Hvor meget går vel først rigtigt op for én, når graven er lukket, gravøllet drukket og flaget hejst på hel stang igen. Det kan jo være hamrende ligegyldigt hvem, der ejer hvad og hvem, der tjener en skilling i en ellers fornuftig og god handel. Det er materielle ting.
Avisen indgår fremover som en sektion i det nye nordjyske avis-monopol samlet under Nordjysk Avisselskabs hat: Aalborg Stiftstidende, Vendsyssel Tidende, Skagens Avis, Frederikshavns Avis, Løgstør Avis og Fjerritslev Avis.
Det sker få dage efter 100 års fødselsdagen den 1. april næste år.
Med Avisens død forsvinder en arbejdsplads, hvor der var plads til fis og ballade, hvor arbejdstiden var lig med den tid, der skulle bruges, men alt sammen med det for øje: Avisen skal ud! Og det kom den.
Hver dag – om så typograferne strejkede aldrig så meget.

Fruen pakkede aviserne
Familien kunne selv klare det typografiske, når nu afdøde redaktør Damsgaard gik til sættemaskinens taster og brød Avisen om sammen med sønnen Jens og siden lod den gamle fladtryksrotation spy dagens oplag på 2300 aviser ud til fru Maren Damsgaard, der pakkede aviserne.
Einar Damsgaard var en fremsynet mand, og han var den første i Europa, der lod sin avis fremstille i offset i 1963. Som typograf havde han svært ved at slippe blyet og i mange år blev overskrifter og annoncer sat i bly, aftrykt i korrekturpressen, klippet ud og klistret op på folio. Klisteret var fra tønden, der ellers blev brugt til at lime avissiderne i rotationen. Streger blev ridset med kniv i filmen. Rammer om annoncer blev lavet med en tusch. »Ruflede« streger blev slået langs kanten af et stykke ru glas fra glarmesteren, »prikker« i overskrifter blev skrevet med et stykke groft sandpapir som underlag. Vignetter, nisser, grangrene, logoer m.v. blev klippet ud af forhåndenværende brochurer, kataloger m.v.
Det var et pioner-arbejde, for der var ingen, der kunne vise, hvordan det skulle laves. Alt Ritzau-stoffet kom vi lettere til: det blev sakset fra Jyske Tidende (den udkom alligevel så langt væk). En hel bagside med vitser blev sakset fra Lolland-Falsters Folketidende, Fyns Tidende og Vestkysten.

Typograf-journalister
Faggrænser var en by i Rusland. Mange journalister har fået deres uddannelse på Avisen. Paul J. Budtz (nu journalist på Ekstra Bladet) var én af dem, der troede, at han kunne bryde om i bly. Resultatet blev en dag, at gamle typograf Andersen tog så grundigt fat i ham, at Budtz' hvide skjorte havde aftryk af to kulsorte tryksværtehænder, og han under skjorten var farvet som en regnbue. Budtz søgte at forsvare sig med en saks, men en typografklo pinte kraften ud af ham. Budtz har vist aldrig rørt bly siden. Den skjorte burde hænge på pressemuseet.
For mig – som typograf på vej ind i journalistik – var en typisk arbejdsdag: Tidlig morgen blev gårsdagens sider rømmet op, 12 nye lagt på med hoved og datolinie, annoncesætning, beregning m.v. og fordeling af opgaver til et par typograflærlinge, inden jeg gik på redaktionen, tog fat på rundringning m.v.
En brand, et færdselsuheld eller andet, så af sted i bil med fotoapparatet og blokken. Hjemme igen gik turen i mørkekammeret, fremkalde film og mens den tørrede, blev historien skrevet. Så i mørkekammer og lave billeder, slå raster i og skære til.
Hen under middag begyndte Avisen at tage form. Telegramstoffet var klippet af andre – fra andre aviser, og suppleret med det seneste fra RB, annoncerne lavet, overskrifterne sat og aftrykt.
Ombrydningen tog ikke så lang tid. Et lille kvarter til hver side var lang tid.
Var en artikel for lang, tja, så havde vi jo saksen. Skidtet skulle gå op – og det gjorde det hver dag.

Redaktørens Ford
Når Avisen var sendt i trykken, var det en kamp om at nå togene til henholdsvis Thisted og Aalborg, der bragte avispakker til de ventende postbude på aftenturen. Diverse rutebiler i området skulle også have avisen med.
Nåede vi det ikke, så blev den ekstra avisudbringning foretaget i redaktørens sekscylindrede Ford. Den tur var aldrig helt forgæves, når den blev kombineret med et interview, en fødselsdagssamtale eller hjælp til købmanden i Thorup med en ny annonce.
Det gjaldt om at være hjemme til aftensmaden, for det var ikke mange aftener, uden der var et møde, der skulle dækkes, billeder fra en gymnastikopvisning, et boksestævne eller generalforsamling i husmoderforeningen, hvor der var formandsskifte. Teltmøderne i Indre Missions telt på skiftende pladser skulle også have et billede. Teksten kunne ringes hjem næste dag fra den stedlige missionær.
Landbrugsstoffet havde en betydelig plads i Avisen, og var der noget, der var dræbende, var det et tre timer langt
eftermiddagsmøde på Grand Hotel med 200 landmænd, der hørte om det sidste nye i ensilage.
Et kvart århundrede side om side med Jens Damsgaard som husets eneste journalist og mig som blæksprutten, gik faktisk uden de store skærmydsler.
Én ting er vi dog aldrig blevet enige om: værdien af værtshusbesøg!
I skænkestuen på byens kro eller i baren efter et sent møde i en given forening, en halv time i den lille købmandsbutik i selv den mindste flække eller med otte pilsnere i en plastpose ved fiskerlejet, det er der, snakken går, munden åbnes, betroelserne, men »ikke mine ord igen« kommer. Det er også der, kontakterne knyttes og holdes ved lige, tilliden opbygges og kilderne dyrkes!
»Du har solgt vores sjæl!«
Avisen bliver fremover område-redaktion, måske med flere journalister, fotografer og andre som del af en stor avis.
Redaktionen bliver i de gamle lokaler, der ganske vist bygges om netop nu, men jeg vil håbe, at hvis sjælen er solgt, at både sætternissen og den gamle bladhus-ånd forbliver.
Så er det nok ikke så ringe endda.

Kalle Kvist blev avisbud i 1952 på Fjerritslev Avis, uddannet typograf på avisen i 1961, journalist på avisen i 1970, lokalredaktør på Aalborg Stiftstidende i 1979 og har siden 1986 været B.T.-reporter med Nord- og Vestjylland som »pastorat«.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen