search

Nej Tøger, ikke en debatredaktør i front

Et år efter, at Politiken barslede med Projekt Ny Avis, ligner det et heroisk selvmord, med mindre ledelsen besinder sig på, at Politiken er et dagblad.  

Et år efter, at Politiken barslede med Projekt Ny Avis, ligner det et heroisk selvmord, med mindre ledelsen besinder sig på, at Politiken er et dagblad.

Tænk, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i dag fremlægger en plan for omstruktureringer, som medfører, at en debatredaktør bliver chef for indbliksstoffet i 1. sektion – fra økonomi til indlandsstof. Det er endnu et skræmmende eksperiment, at der ikke kommer en nyhedsmand i spidsen for indbliksstoffet, der i den grad skriger på aktualitet. I dag klokken 11.00 bliver Politikens medarbejdere informeret om ’organisatoriske ændringer’.

Det virker ikke umiddelbart, som om ledelsen har forstået omfanget af Politikens problemer og er i stand til at trække væsentlige dele af Projekt Ny Avis tilbage. Projektet blev lanceret med pauker og trommer 1. oktober sidste år. For Politikens krise er i bund og grund journalistisk – ikke politisk. Den politiske forudsigelighed hænger sammen med de journalistiske problemer ved det storstilede projekt.

Oplaget falder til jorden, og faldet er accelereret.

Problemet er, at modstillingen mellem nyheder og indsigt er forkert. Nyheder skaber indsigt, og indsigt skaber nyheder. Læsernes redaktør på Politiken, Lars Halskov, har beskrevet avisens problemer ret præcist i sin ugentlige klumme.

Her fortæller han om en klage fra en læser, der var nødt til at købe Berlingske Tidende for at blive ’bedre orienteret’ om de omfattende skovbrænde i Grækenland. Lars Halskov medgiver, at problemet nok er generelt med formuleringen ’der er ikke tvivl om, at den trykte avis i perioder er mindre god på nyheder end på baggrunde, analyser og kommentarer. Og selvom Politikens netavis reagerer hurtigt på begivenheder med en række nyhedshistorier, hjælper det ikke den store gruppe af læsere, som udelukkende læser den trykte udgave af Politiken.’

Ja, mon ikke!

Lars Halskov lover også læserne, at der vil blive taget hånd om problemet:

»Her ligger en stor udfordring for den nye Politiken. Den interne diskussion på redaktionen er heldigvis allerede i gang. Kravet må være: Flere nyhedshistorier – og selvfølgelig skrevet med indsigt.«

Ja, mon ikke!

Projekt Ny Avis var stort og visionært tænkt. Grundtanken var, at hvis de elektroniske medier overtager nyhederne, så må Politiken som dagblad satse på baggrund, indblik, reportage og holdninger og i mindre grad på nyheder. Den aktuelle videreformidling af nyheder overlader Politiken nu alt for ofte til Politiken.dk og smider dem så op i et bånd i avisen.

Problemet er, at skrotter man de store aktuelle sager, så skærer man samtidig livlinen over til indbliksstoffet og reportagen. Det visner.

Som en artikel i det seneste nummer af Journalisten viste, så er medarbejderne på Politiken dygtige til at lave dagsordensættende egenhistorier. En stor velskrevet artikel om homoseksuelle på Færøerne kan være et fremragende tilskud til læserne. Men hvis avisen glemmer dagens vigtige historier, så virker den samme artikel sær og sekterisk.

Læserne må tænke: Politiken er ligeglad med strejkerne på mit barns skole, brandene i Grækenland, men helt oppe på homoseksuelle på Færøerne. Journalisterne, avisen og læserne får ikke det syrebad, som det er at få målt sin egen dagsorden op imod virkeligheden.

Det er i den daglige kontakt med kilderne, at de originale og indsigtsfulde idéer opstår, og energien kommer ind på avissiderne. Som læser sidder man tilbage med en fornemmelse af politisk slagside. Man spørger sig selv, om de her mennesker rent faktisk mener, at nogle hundrede stenkastere omkring Ungdomshuset er tidens vigtigste politiske spørgsmål?

Avisen kommer for ofte til at miste den dagsaktuelle puls, som netop må være abonnenternes begrundelse for at holde et dagblad frem for diverse special-magasiner, hvor der er hældt mere tid og omhu i historierne. Måske vil mine tidligere kolleger fra Politikens og Berlingskes graverredaktioner grine lidt i skægget, hvis de læser det her.

Engang kæmpede jeg altid for at få lov til at hoppe af nyhedsdagsordenen og fordybe mig i overbelåning og selskabstømning. Men jeg lærte en vigtig lektie på først Dagen og siden Information. Slipper man nyhederne, så slipper man ikke bare energien i avisen, men også indsigten.

På dagbladet Dagen eksploderede konceptet med fortællende journalistik ned i hver en lille note, da det blev konfronteret med virkeligheden.

Som indlandsredaktør på Information så jeg meget tæt på, hvad det kan betyde, hvis journalisterne i praksis groft sagt er delt op i de erfarne og kloge og så de unge nyhedsjægere. Forudsætningen for den brændende og stærke analyse eller baggrund er, at man er tæt på kilderne og har talt med dem – og helst samme dag, nu man laver dagblad.

Mens de unge taler med kilderne og er tæt på den seneste udvikling i historien, så læser de gamle gårsdagens aviser, taler med de sædvanlige kilder, og det ender for ofte med forudsigeligt og slapt at reproducere deres egne holdninger. Som en morfar, der sidder i sin gyngestol og taler lidt om gamle dage, mens han puster røgen fra merskumspiben ud.

Derfor er der i høj grad brug for omfattende strukturelle ændringer på Politiken. Ledelsen må gøre op med den forholdsvis skarpe opdeling mellem net og avis skrottes.

Efterhånden, som læsertallet stiger på Politiken.dk og falder i avisen, vil flere journalister blive flyttet over på nettet. Færre og færre journalister kan ikke lave en ambitiøs og indsigtsfuld avis.Politiken.dks stærke nyhedsfokus skal med over i avisen.

For hvad gør man, når halvdelen af papirjournalisterne er flyttet over på nettet i takt med, at annoncerne flytter over? Skal det grå bånd så fylde halvdelen af siderne? Nej vel. Det grå bånd var en overgangsløsning.

Derfor skal nyhedsbåndet fra nettet væk, og de største nyheder integreres langt mere i avisen. Endelig må man ikke opdele journalisterne i de hurtige på nettet og de lækre og kloge i avisen. De skal kunne begge dele. Ellers degenerer avisen til et dagligt magasin, hvor læserne er bedre tjent med de rigtige magasiner.

Dem kan man få mange af for de 4.000 kroner (!), som et årsabonnement koster.

Der er ingen let opskrift på at overleve som betalingsavis i en tid, hvor nyhederne er gratis. Avisledelserne må kunne eksperimentere og fejle, hvis de også tør rette op igen.

Projektet blev lanceret som et storstilet svar på nettets udfordringer til betalingsavisen, og der er kommet besøgende fra hele verden for at kigge over skuldrene. Vi ved jo, at Tøger Seidenfaden faktisk har talegaverne til at ændre kurs og få det til at se helt logisk ud på en gang. Men selv Tøger skal have en god dag, hvis han skal overbevise nogen om, at en debatredaktør er den rette til at få 1.sektion på ret kurs.

Nøglen til den stærke analyse, indblikket og reportage går over nyheden – ikke uden om den.

Rettelse af 1. oktober: Ordet 'Christiansborg' er fjernet fra sætningen: 'Tænk, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i dag fremlægger en plan for omstruktureringer, som medfører, at en debatredaktør bliver chef for indbliksstoffet i 1. sektion – fra økonomi over Christiansborg til al indlandsstoffet.

Sætningen: 'Det er endnu et skræmmende eksperiment, at der ikke kommer en nyhedsmand i spidsen for en sektion, der i den grad skriger på aktualitet' er rettet til: 'Det er endnu et skræmmende eksperiment, at en debatredaktør bliver chef for indbliksstoffet, der i den grad skriger på aktualitet'.
 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen