• To kunder diskuterer med en ekspedient om, hvorfor de ikke kan få pengene tilbage uden en bon. Men den ene kunde er i virkeligheden en journalist, der optager hele samtalen. Udenfor på gaden filmer kameraet optrinnet gennem butiksruden, uden at ekspedienten ved det. Samme aften kan ekspedienten se sig selv på Kanal 2 som en af tre skikkelser.
Smæk!
Det må man ikke.
»Tv-stationen kunne have bragt et indslag med belysning af forbrugermæssige interesser uden anvendelse af skjult kamera,« hedder det fra Pressenævnet, der giver skohandleren medhold, da han klager over brugen af skjult kamera.
Pressenævnet »udtaler sin kritik …« og dømmer »god presseskik tilsidesat«.
På Kanal 2 ryster de på hovedet.
»Selvfølgelig bruger vi ikke skjult kamera, hvis vi kunne få historien hjem på andre måder,« siger Jens Høvsgaard, redaktionschef på Kanal 2.
»Den her kendelse viser tydeligt, hvor lidt kontakt Pressenævnet har med virkeligheden. Den er et typisk udslag af Pressenævnets jomfrunalske holdning til tv-mediet,« fortsætter redaktionschefen:
»Det burde være oplagt, at nogle typer historier ikke kan trækkes hjem uden at bruge skjult kamera, og for mig er det ligegyldigt, om man er blevet snydt for ti kroner eller for ti millioner. Det her lægger nogle voldsomme begrænsninger, når man gerne vil lave aktiv og afslørende journalistik.«
Et par sko i to størrelser
Det konkrete indslag handler om, at en kunde har købt et par sko på tilbud til 297 kroner. Skoene viser sig at være i to forskellige størrelser, og ti dage efter købet kræver kunden pengene tilbage. Men kunden har ingen kvittering, og i mellemtiden er skoene sat yderligere ned til 99 kroner. Forretningen vil gerne give kunden de 99 kroner tilbage for skoene, men det er kunden ikke tilfreds med. Det diskuterer ekspedienten og journalisten fra Kanal 2 for skjult kamera, og det finder Pressenævnet ikke var nødvendigt.
Det gør Oluf Jørgensen heller ikke. Han er afdelingsforstander for informations- og forvaltningsret på Journalisthøjskolen i Århus, og siger:
»Jeg har svært ved at se, at optagelsen bringer information, som ikke kunne være skaffet ad anden vej. Kendelsen er helt rimelig og følger fint op på Pressenævnets tidligere meldinger på området.«
Pressejurist Knud Aage Frøbert er enig:
»Kendelsen er helt klar og i overensstemmelse med praksis. Den er overhovedet ikke opsigtsvækkende,« siger han.
Jersilds skyld
Pressenævnets holdning til skjulte optagelser blev formuleret i 1997, og grundlæggende finder Pressenævnet skjulte optagelser i strid med god presseskik, medmindre:
• Der foreligger (efterfølgende) samtykke fra de medvirkende.
• Offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera/mikrofon.
• Den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Ikke overraskende var det et afsnit af Jens Olaf Jersilds »Rapporten« på DR TV, der stampede en holdning frem af Pressenævnet.
Udsendelsen handlede om inkasso-bureauers metoder. En journalist udgiver sig for at eje et vinfirma, der skal bruge et inkasso-firma, og optager skjult samtaler med sælgere fra forskellige firmaer. En af disse sælgere klagede til Pressenævnet, dels over brugen af skjult kamera, dels over at han kunne genkendes.
Pressenævnet gav ham ret i, at han burde have været sløret.
På den anden side fandt Pressenævnet ikke, at selve metoden kunne kritiseres, da det var nødvendigt at bruge skjult kamera for at afsløre de faktiske forhold.
Men Pressenævnet fandt altså ikke, at skjult kamera var nødvendigt nok i Kanal 2’s tilfælde, og Kanal 2 er blevet pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse.
»Det gør vi selvfølgelig,« siger Jens Høvsgaard.
»Men det er imod vores gode vilje og med armen vredet om på ryggen. Og det ændrer ikke den måde, vi laver tv på. Vi må bare tage de hug, det giver.«
|
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
med den røde tud. han var et gammelt rensdyr. som så højst mærkværdigt ud. alle de andre rensdyr lo så rudolf han blev flov, over sin røde næse, det var ikke spor at sjovt. men en tåget julenat. julenissen skreg. "JEG KAN IKKE FINDE VEJ, RUDOLF KOM OG LYS FOR MIG" og i kan tro at rudolfs næse lyst som et fyr, skål for de røde næser, dejligt juleeventyr!