DR-konflikt udløst af flere års frustrationer. Ny generaldirektør bør kigge på hele DRs ledelsesstruktur, mener tillidsfolk.

STREJKE. En diktatorisk ledelse, et stigende arbejdspres og en øget 'DJØFicering' af Danmarks Radio.

Det var ikke kun en historisk lav startløn til nyansatte, som den 17. maj fik et stort flertal af de 1.100 medlemmer af Dansk Journalistforbund i DR til at blæse på overenskomsten og gå hjem.

Tillidsrepræsentanten på TV AVISEN, Jørgen Laurvig, kritiserer den centrale topledelse for, at den journalistiske kvalitet og kreativitet i DR Nyheder er ved at blive kvalt. Af fyringsrunder, indførelse af bi-medialitet og digitalisering af teknikken samt et internt afregningssystem til køb af ydelser på tværs af DRs afdelinger.

»Vi har samarbejdet om alt. Også rationaliseringer og indførelse af ny teknik, der har kostet mange kolleger deres job. Samtidig har vi øget produktiviteten betydeligt. Nu er takken et centralt styret diktat om, at vi skal ned i løn. Det er stærkt provokerende« siger Jørgen Laurvig.

Han mener, det er tankevækkende, at ledelsens lønkrig kommer netop nu, hvor DR mangler en halv milliard kroner til byggeriet af DR Byen i Ørestaden.

Billedet af en diktatorisk ledelse kan DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, ikke genkende.

Hun mener, at den overenskomststridige konflikt alene skyldtes, at journalisterne tror, at der i overenskomsten findes et fast bundniveau for de personlige løntilskud:

»Det er der ikke. Overenskomsten giver os ret til at forhandle lønnen individuelt og efter kvalifikationer. I den forbindelse har vi valgt at kigge kritisk på startlønnen til nyuddannede, som ikke har andre erfaringer« siger Lisbeth Knudsen.

Nyhedsdirektøren tilføjer, at hun ikke kan granske alle medarbejderes hjerner og nyrer for at finde ud af, om der var andre årsager end den lave startløn til, at så mange journalister nedlagde arbejdet.

»Men hvis medarbejderne går rundt med andre indestængte frustrationer, så håber jeg saftsuseme, at tillidsfolkene kommer frem med dem i samarbejdsudvalgene.
Ellers får vi aldrig nogen dialog,« siger Lisbeth Knudsen.

Journalisternes frustrationer fik frit løb, da DRs ledelse i begyndelsen af maj ikke ville forhøje lønnen til tre nyansatte journalister i DR Nyheder.

De tre radiojournalister fik tilbudt personlige løntillæg på mellem 8.000 og 30.000 kroner om året oven i den faste grundløn på 274.128 kroner.

Det er almindeligt, at mere erfarne reportere i DR Nyheder får mellem 100.000 og 150.000 kroner om året i personlige tillæg. Derfor valgte to af de tre nyansatte at sige nej tak til DRs lavpris-tilbud.

»I løbet af de to år, jeg har været tillidsmand, er 45.000 kroner om året den hidtil laveste personlige løndel, en nyansat har fået. Det var i januar i år, siger tillidsrepræsentanten på Radioavisen, Claus Kaae-Nielsen.

Forhandlinger med ledelsen om at forhøje de lave løntilbud førte ingen vegne. Derfor orienterede Claus Kaae-Nielsen journalisterne i DR Nyheder på et fagligt møde den 17. maj. De reagerede ved at gå hjem og fik senere samme dag følgeskab
af kollegerne på DRs regionale stationer.

»Mange af DRs ældre medarbejdere frygter, at ledelsens lønpolitik også vil udhule deres løn. Men lønpolitikken er kun en af mange årsager til konflikten. Medarbejderne føler sig presset på alle punkter,« siger Claus Kaae-Nielsen.

Tillidsrepræsentanten peger blandt andet på, at arbejdspresset stiger på grund af ledelsens krav om bi-medialitet.

»I forvejen er alle Radioavisens redaktioner underbemandede i forhold til vagtplanerne. Derfor tages der for eksempel heller ingen hensyn til nogle af vores medarbejdere, som har forhøjet blodtryk.«

Høj faglighed og fælles holdånd har ifølge de to DR-tillidsfolk altid kendetegnet nyhedsjournalistikken i DR. Nu er fagligheden og holdånden ved at forsvinde, mener de.

Claus Kaae-Nielsen fremhæver blandt andet, at DRs interne afregning af ydelser, der går på tværs af redaktioner og afdelinger, i alt for høj grad har sat fakturaer og bilag i centrum af programproduktionen på bekostning af kreativ journalistik.

»Løn og priser er blevet et hovedtema for ledelsen. Også når vi ikke forhandler overenskomst,« siger han.

Når de ansatte i DR en gang om ugen skriver deres arbejdstimer ind i et internt computersystem, kan de for eksempel samtidig se, hvor mange penge, de hver især kostede DR i løn i den forgangne uge.

Jørgen Laurvig forstår ikke, hvorfor ledelsen søger konfrontationer, så medarbejderne bliver modspillere frem for medspillere. Slet ikke lige nu, hvor medarbejderne skal motiveres til at flytte til DR Byen og implementere DRs nye vision og digitalisering.

De to tillidsfolk har dog noteret sig, at DRs nye generaldirektør, Kenneth Plummer, har udtalt, at han nærer stor respekt og omsorg for medarbejderne i DR.

»Den nuværende topledelse har ingen vilje til dialog. Vi har derfor store forhåbninger til, at Kenneth Plummer ved sin tiltrædelse den 1. oktober sætter alt ind på at få genskabt et konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.«

Spørger man Jørgen Laurvig, hvad han som tillidsrepræsentant har udrettet for medarbejderne i DR, lyder svaret:

»Jeg har kun holdt en paraply op, så medarbejderne ikke har fået alt det lort, ledelsen har hældt ned over os, direkte i hovedet. Desværre har jeg ikke kunnet forhindre, at lortet nu vokser op omkring benene på os.«