Der er mange meninger om fagbladet Journalisten. Det blev igen tydeligt på Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsesmøde onsdag i sidste uge.

Som formand Lars Werge formulerede det:

»Lad os bare sige, at det ikke har været nemt at blive enige, og vi er ikke enige.«

Hovedbestyrelsen endte med at forkaste et forslag, som en arbejdsgruppe havde fremsat, om at indføre et såkaldt ”advisory board” for Journalisten.

Samtidig blev det understreget, at redaktøren har fuld råderet over Journalistens budget, men at det er hovedbestyrelsen, der bestemmer, hvor mange gange årligt det trykte magasin skal udkomme.

Redaktøren trænger til input

Forslaget om det nye rådgivende organ fik en kold modtagelse fra formand Lars Werge, selv om han selv har siddet for bordenden i arbejdsgruppen.

»Jeg kan ikke stå inde for anbefalingen af et advisory board,« indledte han.

Forslaget lød:

• Der nedsættes et Advisory Board – HB skal forinden udstikke retningslinjer og rammer (kommissorium) for dette
• Retten til at beslutte antal udgivelser i trykt format ligger fortsat hos HB
• Det understreges, at chefredaktøren har et udstrakt råderum og selv kan disponere over økonomien inden for de rammer, der er givet af HB i forbindelse med den årlige budgetlægning

Debatten blev fra start lidt amputeret af, at den varmeste fortaler for et advisory board i arbejdsgruppen, Mathias Bay Lynggaard, ikke var til stede på mødet.

Men Lars Refn, formand for Danske Bladtegnere og medlem af arbejdsgruppen, forklarede:

»Et advisory board skal forsyne redaktøren med input direkte fra medlemmerne. Det synes vi, der trænges til.«

Lars Refn har tidligere tilkendegivet, at han mener, Journalisten dækker fagene for ensidigt.

Villy Dall, journalist på Thisted Dagblad, bakkede op om forslaget.

»Jeg synes, der er sket en væsentlig forbedring af bredden i bladets dækning, men jeg savner en omtale af det faglige arbejde,« lød det fra Villy Dall, der er imod, at Journalisten har redaktionel frihed.

Også Peter Thornvig, formand for specialgruppen DJ:Fotograferne, efterlyste større bredde i Journalistens samlede dækning:

»Jeg mener ikke, at Journalisten afspejler medlemmernes forskellige fagligheder. De interesserer sig kun for journalister, og det kunne et advisory board være med til at lave om på,« sagde Peter Thornvig, der dog også havde roser til fagbladet.

Næstformand: Mindre frit med rådgivende organ

Men der var også markante stemmer imod et advisory board. Ikke mindst blev der advaret om, at det kan bruges til at styre Journalisten.

Tine Johansen, næstformand i DJ:

»Min frygt er, at det bliver mindre frit med et rådgivende organ. Man er i gang med at gradbøje et frihedsbrev.«

Per Roholt, formand for specialgruppen DJ Kommunikation:

»Enig. Det her forslag flytter ikke noget. Advisory board – hvorfor? Det bliver en kampzone. Hvad er der galt med det, vi har i dag? En hovedbestyrelse, der er i dialog med redaktøren,« sagde Per Roholt, der også ville lade redaktøren selv bestemme udgivelsesfrekvensen.

Støtter faldt fra

Mette Schmidt Rasmussen, kommunikationsansvarlig i Malerforbundet, sagde om forslaget:

»Jeg har lyst til at smide det i skralderen. Det løser ikke noget. Det svarer til at være halvt gravid.«

I løbet af debatten begyndte også oprindelige støtter til forslaget om advisory board at falde fra, fordi de afkodede debatten sådan, at et advisory board kunne bruges til at begrænse Journalistens frihed.

Rasmus Mark Pedersen, formand for Journalisterne i DJ:

»Når jeg hører nogen af de andre, der støtter et advisory board, så er det ikke dem, der vil give det mere frihed, men dem, der vil trække bladet i frakkeskøderne. Og så trækker jeg min støtte.«

Formand: Ikke mere frihed med advisory board

Lars Werge forklarede afslutningsvist, at han ikke kunne se, at et advisory board ville give Journalisten øget frihed. Han understregede, at bladet har et årligt budget på over 9 millioner kroner og frihedsbrev.

»Jeg har svært ved at se et større redaktionelt råderum end det, det står i det frihedsbrev,« sagde han og understregede, at et advisory board ville »røre ved den redaktionelle frihed«.

Lars Werge anbefalede i stedet at fortsætte med den nuværende ordning:

»Vi har som aftalt løbende kontakt med redaktøren, og vi har det årlige indslag, hvor redaktøren redegør. Han har fået fuldstændig pletfri tilkendegivelser til sin beretning de seneste fire år foran hovedbestyrelsen og klapsalver. Derfor mener jeg, at et advisory board vil være en fejl.«

Forslaget blev derpå ændret, og "pinden" med advisory board blev pillet ud. Dette blev vedtaget:

• Retten til at beslutte antal udgivelser i trykt format ligger fortsat hos HB
• Det understreges, at chefredaktøren har et udstrakt råderum og selv kan disponere over økonomien inden for de rammer, der er givet af HB i forbindelse med den årlige budgetlægning

Fra 20 til 12 numre

Afstemningen onsdag er kulminationen på et cirka fem års langt forløb:

I november 2011 besluttede hovedbestyrelsen at fjerne fem numre – fra 20 til 15 – af Journalisten fra januar 2012. Besparelsen på tryk og distribution er på 750.000 kroner hvert år. Journalisten fik dengang 200.000 kroner til at styrke hjemmesiden.

I november 2014 besluttede hovedbestyrelsen at skære yderligere tre numre væk – fra 15 til de nuværende 12 – fra januar 2015.

Forslaget var redaktørens eget, men hvor han ønskede at konvertere besparelsen krone for krone til udvikling af hjemmesiden, trak hovedbestyrelsen besparelsen på tryk og distribution på 465.000 kroner årligt ud af budgettet.

Hovedbestyrelsen afsatte derpå 75.000 kroner til digital udvikling årligt.

Protester i foråret 2015

Undervejs i det forløb har DJ markeret Journalistens redaktionelle uafhængighed gennem vedtagelsen af et publiceret frihedsbrev. Alligevel udløste nedskæringerne i budgettet protester i foråret 2015:

»Det kan ikke nytte noget, at man tager et par sider på Journalisten, når forbundet mangler penge. Det er ikke i orden,« sagde Jørn Albertus, formand for Organisationsgruppen, der ønskede bladet mere fritstillet.

Han vandt tilslutning fra Rasmus Mark Pedersen.

”Mit mål er bare det samme: Større uafhængighed for Journalisten," forklarede han.

Arbejdsgruppens forslag

Derpå blev der lavet et kommissorium, der skulle afklare fagbladets ejerforhold og relation til DJ.

Og det var her, arbejdsgruppen blev nedsat.