Redaktøren bag Hængt ud på forsiden mener, at mediechefer er sværere at få fat i end virksomhedsledere, der skal kritiseres i Kontant.

Redaktør på programmet Troels Jørgensen er overrasket over, at så mange kilder har sagt nej til at medvirke i Hængt ud på forsiden.

»Jeg havde håbet, at vi kunne skildre den journalistiske proces tættere. Det bliver uundgåeligt mere ensidigt, når kun den ene part medvirker. Det er superærgerligt, også for den debat om presseetik, vi håbede at rejse. Fra BT kunne vi ikke engang få svar på skrift,« siger han.

Han har lavet det kritiske forbrugerprogram Kontant på DR1 i mange år. Når Kontant kontakter store virksomheder, er kommunikationen meget bedre, siger han.
»Det kan godt være, at store virksomheder ikke stiller op af strategiske årsager, men vi plejer at have en løbende kommunikation. Jeg har ikke prøvet, at folk slet ikke ringer tilbage. På Kontant sker det kun med småsvindlerne,« siger Troels Jørgensen.

Størst modstand var der fra BT's Olav Skaaning Andersen, der ikke vendte tilbage på flere henvendelser spredt over 14 dage.
»Det har jeg aldrig oplevet før med en stor virksomhed,« siger Troels Jørgensen.
Sandy French mener, at afvisningerne bør kalde på selvransagelse.
»I medierne forventer vi, at kilderne slår knuder på sig selv for at medvirke. Men når det gælder vores egen verden, vil nogle af de hårdeste nitter ikke forsvare den journalistik, de sætter på forsiden. Det er ikke klædeligt,« siger Sandy French.

Men giver det også anledning til selvransagelse hos DR – at en del for eksempel ikke brød sig om programtitlen Hængt ud på forsiden?
»De chefer, der ikke ville være med, ville heller ikke give deres kilder ret til at vælge rubrik. Vi giver heller ikke vores kilder redigeringsret. Titlen afspejler oplevelsen for de mennesker, der blev hængt ud.«

Programmet mødte dog også stor imødekommenhed – for eksempel fra Søndagsavisens chefredaktør, Arne Ullum, og Informations tidligere direktør Henrik Bo Nielsen. BT's tidligere chefredaktør Peter Brüchmann har i en blog nærmest opfordret journalistuddannelserne til at gøre programmet til en del af pensum, så godt er det.

foto: Torkil Adsersen/scanpix

Olav Skaaning Andersen
– chefredaktør på BT
Ønskede kun at medvirke i programmet om Henrik Sass Larsen, hvis interviewet blev
sendt live.

"Vi vil gerne debattere Sass-sagen, og det har vi gjort i TV Avisen og i Presselogen mange gange. Det er en omfattende sag, og jeg tilbød DR at stille op live, hvis jeg kunne få at vide, hvad vi skulle tale om. Det ville de ikke, for det passede ikke ind i deres planer. Så meldte vi fra. Vi er ikke sat i verden for at passe ind i et af DR's programkoncepter, hvor man interviewes i to timer og får 90 sekunders taletid. Men DR burde have været så fair, at de undervejs havde oplyst seerne om, at vi gerne ville stille op live."

"Da vores journalister begyndte at blive ringet op af folk fra Detektor, lød det til, at de ville gå efter en meget smal vinkel, hvor BT ville få en entydig skurkerolle. Det bekræftede det færdige program desværre. I 40 minutter hørte vi ikke et ord om BT's afsløringer af et beskidt politisk miljø i Køge, hvor byens socialdemokratiske politiske spidser spiste gratis på en af byens cafeer. Det er bekræftet af mindst 15 vidner, og cafeejerne opfattede den gratis bespisning af topsocialdemokrater som betaling for en lukrativ udeservering."

Når BT laver kritiske artikler og stiller folk til ansvar, vil du så råde kilderne til at gøre, som I gjorde – forlange at optræde uredigeret?
"Nej, det vil jeg ikke. Jeg havde ikke tillid til, at Detektor ville give BT en fair behandling i denne sag, og det blev jo bekræftet i udsendelsen. Når man bliver interviewet live på tv, er det jo ikke uredigeret. Det sørger den kritiske interviewer for."

Da Detektor henvendte sig for at lave programmet, gik der 14 dage, hvor du slet ikke svarede på deres henvendelser. Hvorfor tog det så lang tid at give et svar – for eksempel at du ikke ville være med?
"Detektor talte med folk på min redaktion om sagen over længere tid, og jeg blev også kimet ned undervejs. Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, men da jeg fandt ud af, hvor ensidigt de ville tilgå sagen, fortalte jeg hurtigt, at jeg kun ville deltage live."

Er det korrekt, at du sagde nej til tilbud om at svare på kritikken i programmet per mail?
"Jeg erindrer ikke, at ordet 'per mail' blev brugt, men jeg tilbød at svare på alle spørgsmål på live-tv."

(Olav Skaaning Andersen har ønsket at svare skriftligt på Journalistens spørgsmål.)

foto: Ulrik Jantzen/scanpix

Henrik Qvortrup
– tidligere chefredaktør på Se og Hør
Ønskede ikke at medvirke i programmet, hvor Naser Khader fortæller om Se og Hørs artikel om sort arbejde.

Hvorfor ønskede du ikke at være med?
»Man kan beskylde mig for rigtig mange ting her i livet. Men næppe, at jeg ikke har forholdt mig til den sag stolpe op og stolpe ned. Bare fordi DR laver et tendentiøst program, behøver jeg ikke klappe hælene sammen og medvirke i forventning om at blive skamklippet. Facit var givet på forhånd. Det var et partsindlæg for Naser Khader.«

Som politisk journalist ville du jo selv presse på og forvente, at kilderne stillede op, selv om sagen lå nogle år tilbage?
»Jeg accepterer, når politikere siger, at der er ting, de ikke ønsker at forholde sig til. Det sker jo dagligt. Og det har jeg ikke noget problem med.«

Når du ikke ønskede at medvirke, var det så, fordi du vidste, at du ville få rollen som skurk?
»Ja, det gjorde jeg. Jeg kan bagefter se, at der var en række spørgsmål, som programmet med rette kunne have rejst. For eksempel hvorfor fakturaen, som Naser Khader fik udfærdiget, blev lavet selv samme dag, som Se og Hør kom i trykken. Hvorfor gik man ikke i dybden med det?«

Var der nogle betingelser ved programmet, som du ikke kunne acceptere? BT's Olav
Skaaning Andersen ønskede for eksempel kun at optræde på live-tv?
»Jeg ville heller ikke have turdet andet belært af de arbejdsmetoder, som spejderdrengen over alle spejderdrenge (Thomas Buch Andersen, red.) begiver sig af med. Men det er jo underligt, at man skal stille sådan et krav til et program, der giver den i rollen som en hel del mere etisk betonet end os andre dødelige tilsammen. Jeg er tilfreds med Pressenævnets afgørelse, som udsendelsen ikke ligefrem highlightede, hvis jeg skal sige det diplomatisk.«

Men afgørelsen i Pressenævnet slog jo fast, at I begik en fejl ved ikke at fortælle, at Michael Jeppesen før deadline havde sendt Se og Hør en faktura som dokumentation for håndværkerarbejdet?
»Det er et lille hjørne af kendelsen, som jeg er enig i. Vi burde have gjort opmærksom på det, men det ville ikke have ændret noget som helst. En faktura udstedt på bagkant er ikke noget bevis.«

foto: Morten Stricker

Hans Krabbe
– chefredaktør på Dagbladet Holstebro/Struer
Ønskede ikke at medvirke i program om Jan Lindholt Mikkelsen, der var politiets hovedmistænkte for drabet på Maria Møller Christensen i Herning.

Hvorfor ønskede du ikke at medvirke?
»Der er jo en sag, jeg arvede fra en tidligere redaktør, og derfor var det en speciel situation for mig. Grunden til, at jeg vælger ikke at stille op i et tv-indslag, hvor mit udsagn jo skal være kort og fragmenteret, er, at jeg ikke i den karakter, som programmet havde, kunne komme med den fulde oplevelse af, hvordan vi havde oplevet forløbet dengang.«

Kan du forstå, at det bliver lettere for jeres kilder at sige det samme, hvis en af dine journalister ringer for at stille kritiske spørgsmål i fremtiden?
»Det kan jeg sagtens forstå. Men i vores land er der ikke udtalepligt. Jeg har levet af at være kommunikationsrådgiver i en årrække og har altid prædiket, at man skal udtale sig. Men jeg kunne i præcis den her situation ikke vinde mere ved at stille op.«

Men hvis du skal give den fulde forklaring, hvad ville den så være – nu hvor det ikke er tv?
»Den fulde forklaring er, at vi i den pågældende situation stolede på nogle kilder, som leverede nogle informationer, der viste sig ikke at holde stik – som vi oplever det.«

Det tog jo ikke mere end seks sekunder at svare på. Det kunne godt have været med i tv-programmet.
»Jamen Jakob, det er jo ikke det, det handler om. Hvis jeg skulle forklare den fulde kontekst, som jeg forstår den, ville vi risikere at forlise et forhold til nogle samarbejdspartnere, som vi er afhængige af.«

Er du i dag glad for, at du valgte ikke at være med?
»Jeg diskuterede længe og ihærdigt med tilrettelæggerne, om jeg kunne være med, de var egentlig ret pragmatiske. Men efter at have tænkt mig om måtte jeg konkludere, at jeg ikke kunne se mig selv i sådan en udsendelse. Det er jeg hverken glad eller stolt over, men det var stadig det rigtige at gøre.«

foto: Søren Bidstrup/scanpix

David Trads
– tidligere chefredaktør på Information
Ville ikke medvirke i programmet om spindoktor Henrik Gade Nielsen, som Information havde beskyldt for at have "forbindelser til nazistiske kredse". Efter programmet undskyldte David Trads på Facebook, at han ikke stillede op.

Du sagde nej til at medvirke, fordi du ikke havde tid. Det fortryder du i dag. Forklar forløbet.
»Jeg havde for travlt, fordi jeg var i gang med at dække det amerikanske præsidentvalg. Desuden skulle jeg sætte mig ind i mange ting. Men det var ikke nogen god forklaring. Jeg havde travlt, men jeg kunne godt have fundet tid til det.«

I programmet er din rolle reelt at gentage den undskyldning, Information gav for dengang. Hvorfor var det så svært?
»For mig var sagen, at Information havde undskyldt, og sagen har derfor heller ikke fyldt meget i mit hoved. Men efter at have set programmet forstår jeg, hvor meget det har fyldt i hans hoved.«

Når så mange redaktører ikke ønskede at stille op, handler det så om, at vi i medierne føler os utilpasse ved at blive kritiseret?
»Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg mener, at redaktører bør stille op, når kontroversielle sager bliver diskuteret. Som redaktører og journalister kræver vi, at andre beslutningstagere skal gøre det. Så det skal vi selvfølgelig også gøre selv.«

Hvad har du lært?
»Udsendelsen lærte mig, at hvis der er en kontroversiel sag, så skal man stille sig op og forsvare sin dækning eller undskylde den – uanset hvor ubehagelig sagen er. Og så har jeg også lært, at hvis man har begået en fejl, skal man ikke holde sig tilbage med at rykke ud med en uforbeholden undskyldning med det samme.«

foto: Carsten Snejbjerg/polfoto

Poul Madsen
– chefredaktør på Ekstra Bladet
Var med i programmet om Jan Lindholt Mikkelsen, som Ekstra Bladet hængte ud som skyldig i drabet på Maria Møller Christensen i Herning. Poul Madsen ville ikke være med i programmet om Henrik Sass Larsen.

»Jeg er vant til at blive klippet stramt og er ikke sart på nogen måde. Men de fremstiller det, som om Ekstra Bladet er sådan nogle uden grænser. At vi bare går efter historien, og ligegyldigt hvad, så skal den bare hjem.«
»Når jeg ikke har været på banen tidligere med kritik, så er det, fordi jeg ikke vil fremstå som et tudefjæs, der er sart over for kritik. Jeg synes, det er helt fint at undersøge vores metoder.«

»Man skal lige huske, at hele detektor-begrebet går ud på at fortælle, hvad der er sandheden, få undersøgt fakta og få skilt de ting fra, der ikke er rigtige. Man stiller sig meget, meget højt op på piedestalen og siger, at nu afdækker vi sandheden. Det er mildest talt en skandale, at man benytter sig af fiktion for at få den såkaldte sandhed frem.«
»Det er fint nok at tjekke andre af i kortene. Men de benytter sig af tabloidmåden ved at gå til kanten, men de har ingen forstand på at lave tabloid journalistik, og derfor bliver det rent amatørarbejde. Det er ingen lille ting at kritisere, for det er et entydigt billede, der danner sig. Hvis jeg var chef i DR, ville jeg nok dykke ned i det interne og undersøge, om det er gjort godt nok.«

De burde lave en Detektor om sig selv?
»De sagde til mig, at de havde svært ved at finde cases til alle fem programmer. De havde svært ved at finde fem sager inden for de seneste år. Det tror da fanden, når de ikke engang kigger på sig selv. De kunne have lavet en Detektor om DR-udsendelsen Når lægen ved bedst, hvor DR er dømt ved to instanser. I stedet går de tilbage og finder sager, hvor en af dem er 10 år gammel.«

Er du selv parat til at offentliggøre råbånd med interviews, når sure kilder forlanger det?
»Ja, hvis der er berettiget tvivl, og vi gør det allerede i forbindelse med pressenævnssager.«

foto: Keld Navntoft/scanpix

Michael Dyrby
– nyhedsdirektør på TV 2

Deltog i programmet om Naser Khader. Ønskede ikke at medvirke i programmet om Henrik Sass Larsen. TV 2 oplyste dengang, at PET gennem flere måneder havde overvåget Sass Larsen. Det dementerede TV 2 dagen efter.

"De ville have mig med i Sass-programmet for at tale specifikt om det indslag, vi lavede om PETs aflytning af Sass. Vi lavede en fejl dengang og formulerede os forkert. Det beklagede jeg dengang og havde ikke mere at tilføje til det lille hjørne af sagen. Jeg deltog i øvrigt i sagen om Naser Khader, så det er ikke en principiel beslutning men en helt konkret afvejning."

I programmet er din rolle reelt at gentage den undskyldning, TV 2 gav dengang. Hvorfor var det så svært?
"Jeg undskyldte over for mine seere og brugere, dengang vi lavede fejlen. Jeg gjorde det med det samme og deltog efterfølgende i Mennesker og Medier og Presselogen. Jeg havde ikke noget at tilføje. De kunne bare tage klippet derfra. Jeg har ingen forpligtelse til at gentage det i et tilfældigt program på DR flere måneder efter. Jeg deltog i andre "hængt ud"-programmer, så det er ikke et princip. Jeg har tidligere undskyldt flere gange i min stilling som chef. Så det er ikke svært, det er nødvendigt indimellem. Men det er en mærkelig tendentiøs formulering, dit spørgsmål har."

Som tv-mand ville du vel selv forvente, at kilder stiller op og forklarer sig, selv om de allerede har undskyldt?
"Vi håber altid, at kilder vil stille op, men må ind-imellem acceptere, at de ikke vil igen. Især hvis de blot skal gentage, hvad de har sagt tidligere."

(Michael Dyrby har ønsket at svare skriftligt på spørgsmålene.)

Kim Henningsen, chefredaktør på Se og Hør, har som den eneste redaktør ikke ønsket at svare på, hvorfor han ikke ville medvirke i Hængt ud på forsiden.