Læserne foretrækker referater, optakter og resultater i stedet for afslørende journalistik. Idolerne må ikke blive pillet ned.

KRITIKLØST. Sportsredaktører er læsernes lydige tjenere, der serverer præcis den let krydrede menu, læserne ønsker – selv om de hellere ville servere noget mere fiberrigt.

Det er essensen af et speciale fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter, begået af Peter Holst og Nikolaj Rasch Skou.

Specialet hedder »Et frikvarter i avisen – om kritisk sportsjournalistik i danske dagblade« og rummer en analyse af 889 artikler fra B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i perioden 22. april til 5. maj 2003. Der var ingen større sportsbegivenheder i de to uger, bortset fra VM i ishockey henimod slutningen. Analysen viser, at tre fjerdedele af alle sportsartikler er dagsaktuelle. De handler om begivenheder fra »i går, i dag eller i morgen«. Og det er netop, hvad læserne efterspørger, viser udsagnene fra en fokus-gruppe, som forfatterne nedsatte for at bedømme sportsjournalistikken.

Gruppen bestod af otte mænd i alderen 21 til 39 år, hardcore sportslæsere, der skulle »læse sport mindst fire gange om ugen«.

Ifølge specialet ønsker fokusgruppen sig referater, resultater og optakter – i nævnte rækkefølge. Først derefter kommer portrætter, ledere/klummer, artikler om økonomi og afslørende artikler.

Modsat er det hos redaktørerne, som også er kommet til orde i undersøgelsen. De vil først og fremmest have afslørende artikler. På en delt andenplads fulgte dernæst resultater og ledere/klummer. De tre redaktører var Rasmus Bech, Politiken, Lars Steen Pedersen, B.T. (nu DR Sporten), og Frits Christensen fra Jyllands-Posten.

Kun 6,6 procent af de 889 artikler havde et kritisk indhold. Her var Ekstra Bladet topscorer med 11 procent, mens Berlingske Tidende var bundskraber med én procent.

I undersøgelsen blev en artikel defineret som kritisk, hvis journalisten:

• sætter spørgsmålstegn ved autoriteters redelighed eller kompetence
• påpeger modsætninger mellem det, kilderne siger, at de vil gøre, og det, kilderne faktisk gør
• forholder sig skeptisk til eksisterende forhold i idrætten.

Desuden skulle to af følgende fem forhold være til stede:

• journalisten modsiger kilder
• kilder modsiger hinanden
• kilder siger noget kontroversielt eller overraskende
• kilder taler mod autoriteter
• journalisten konstaterer, at interessegrupper er utilfredse med en organisation eller ledelse.

Trods den brede definition, og skønt den kritiske sportsjournalistik ifølge forfatterne er forøget siden midten af 90’erne, er kun 59 ud af de 889 artikler (eller 6,6 procent) kritiske. I fokusgruppen savnede man dog ikke de kritiske artikler.

»Jeg er fløjtende ligeglad med epo (doping-stof, red.). Jeg vil bare se nogle ryttere, der er i udbrud, og nogle, der hentes. Jeg vil se, hvem der går sukkerkold, og hvem der er uheldig og punkterer. Jeg ved, at det er totalt hyklerisk, men jeg vil bare underholdes. Hvis alle ryttere er på epo, og jeg bliver underholdt, vil jeg hellere se dét end overvære et kedeligt cykelløb med rene ryttere,« sagde en i fokus-gruppen.

En anden læser kun om »sit« fodboldhold, når de vinder. Aldrig når de taber. Det fortrænger han.

Kirsten Frandsen, lektor ved Institut for Medievidenskab ved Århus Universitet, følger mediernes sportsdækning. Hun mener, at sporten repræsenterer nogle værdier, vi alle godt kan lide. Når man bruger megen tid på at følge sport, bryder man sig ikke om at få sine idoler og sin interesse smudset til. Kirsten Frandsen har følgende analogi:

»Sport er en fest, hvor alle kender hinanden og ritualerne, og alle ved, hvad der skal foregå og på hvilke præmisser. Derfor bidrager man ikke til festen ved at svine værten til, for så kommer man ikke med næste gang.«

Berlingske Tidende har netop relanceret sig selv i læsernes tjeneste og har blandt andet analyseret læserne af sporten. Sportsredaktør Jesper D. Caruso siger:

»Læserne vil have artikler om ikoner, de ypperste. De næstbedste gider læserne ikke beskæftige sig med. Fodbold, cykling, golf og håndbold er de efterspurgte sportsgrene. Sjovt nok vil læserne gerne have, at deres avis er med på beatet, når vi taler om afslørende journalistik, men de læser ikke artiklerne. Og slet ikke, hvis artiklerne er for lange.«

Undersøgelsen viser ganske rigtigt, at læserne foretrækker kortere frem for længere artikler. En artikel, der fylder en side i B.T. eller Ekstra Bladet inklusiv billeder, er noget nær det længste, læserne vil bruge tid på.

»Et frikvarter i avisen – om kritisk sportsjournalistik i danske dag-blade« kan købes for 150 kroner og fås ved henvendelse til Peter Holst, peterhol@ruc.dk