FOTOGRAFUDDANNELSE. Det er fascinerende at se, hvordan en bølge et sted i oceanet kan rejse sig ud af ingenting, for så at blive til en altødelæggende tsunami ved mødet med det faste land. Med ukendt startpunkt bliver vi i Danmark oversvømmet af en sådan bølge i form af en tiltagende tro på, at akademisering er godt, og meget akademisering er meget godt. Jo flere bøger man har læst, og jo sværere titlerne er at udtale, jo bedre, og de således oplyste kan larmende bekræfte hinanden og ikke mindst sig selv i den gensidige fortræffelighed. Alt imens står ikke-akademikerne beundrende ved siden af og tænker: Hvor er de dygtige, hvor har de meget tøj på!
Bølgen er senest skyllet ind over DJ Fotograferne, der dækket af vand aldeles lader til at have mistet evnen til at orientere sig ved egen kraft og ikke kan gøre andet end at lade sig føre videre af vandmasserne.
På et møde i september 2007 kom de således frem til følgende konklusion om fotografuddannelsen: ”På længere sigt kan man overveje, om uddannelsen skal gå fra at være en egentlig håndværkeruddannelse til en mere akademisk uddannelse.”
Man fornemmer stemningen ved bordet: En andægtig stilhed og en tavs nikken, ja akademisk, det er en god ide, det må vi have mere af, så bliver alle meget dygtigere og kan tjene mange flere penge! Og håndværker? Det lyder jo ligesom ikke så godt, vel? Man skulle jo nødig gå og skamme sig, hvis man skulle komme til at være i selskab med højtuddannede sygeplejersker, skolelærere – eller journalister.
Men der er ingen grund til at skamme sig. Fakta er, at vi har en ualmindelig livskraftig uddannelse med et niveau, der matcher de bedste i Europa. Fakta er, at de uddannede fotografer nyder stor respekt. Fakta er, at de udenlandske skoler kigger misundeligt til os i Danmark, fordi vi uddanner fotografer, der kan leve af deres uddannelse.
Hvis DJ Fotograferne interesserede sig for fakta, ville de hurtigt indstille deres snak om akademisering. Må jeg foreslå et kig på virkeligheden?
PS: Hvis man i øvrigt lider af den fejlagtige opfattelse, at der automatisk følger en højere løn med en status som professionsbachelor, skal man prøve ved lejlighed at sammenligne en socialrådgivers lønseddel med en faglært tømrers. /
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har enormt svært ved at forstå, hvorfor det er man ønsker at ændre på en uddannelse, som jeg synes fungerer helt vildt godt. Fotografuddannelsen er min anden uddannelse. Før det har jeg en uddannelse af mere akademisk karakter. En af grundene til, at jeg valgte en mesterlæreuddannelse er, at jeg brugte 3 år på en uddannelse, hvor jeg egentlig ikke helt vidste, hvad det var det endte ud i. Og ja, det er måske dårlig forberedelse fra min side. Men en dag stod jeg der, med en uddannelse, som jeg havde været glad for at tage, men hvor den praktiske del af det slet ikke lige var noget for mig. Med fotograf-uddannelsen, som jeg afslutter til sommer, har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, hvad det var det handlede om, for det er det arbejde jeg udfører hver dag. Både det sjove og det sure.
De, som kender fotograf-eleverne, vil vide, at de sjældent interesserer sig for den boglige del. Men man skal ikke af den grund undervudere vores evne til at lære eller undervudere den viden vi har bag os. Og det er en viden, som ikke opnåes ved at læse en bog eller skrive et speciale. Derimod fåes den ved at prøve tingene af, få rutine og derved forstå.
Fotograf-elever er, som jeg ser det, mennesker med en stor vilje og interesse i deres fag. Og det er det, der i de fleste tilfælde kræves, hvis man vil have en elevplads. Det er den vilje og interesse, som får fotografelever til at lære og forstå og i de fleste tilfælde sætte sig ind i stort set alle aspekter af faget. Og ikke nødvendigvis kun de punkter, som står nævnt på undervisningsplanen. Fælles for os er nok også, at vi måske kan være lidt svære at råbe op i forhold til de boglige fag under vores skoleophold. Men når vi står i situationen, hvor vi pludselig opdager, at vi nu har brug for den viden, så skal vi nok finde ud af, hvor det var den gemte sig. Eller finde frem til nogen, som ved det. Jeg tror, man ville kunne spørge hvem som helst af os om store mesterfotografer, kameratyper osv fra fortiden. Men fakta er, at vi bliver nødt til at forholde os mest til nutiden. Vores fag er meget afhængig af, hvad der er oppe i tiden - hva trenden er i dette øjeblik.
Jeg har, som en del af min fotograf-uddannelse, haft et ophold i London, hvor jeg fulgte forskellige typer af fotografer i deres daglige arbejde. Jeg synes England ville være et passende land at studere i forhold til det, at akademisere et håndværk. I England studerer man fotografi på universitetet. Herefter starter man typisk som assistent. Enten i et studie eller som freelance. De bedste arbejder sig op til at være 1. assistent. Og de fleste er virkelig dygtige til deres arbejde. Problemet er bare, at de aldrig får lov til at skyde, ikke medmindre de er så heldige, selv at finde kunder og derved få rutinen. Og som regel går der mange år.
Tiden, hvor fotografelever blev kaldt lærlinge og fejede og lavede kaffe, er overstået. Nu indgår de fleste af os i en produktion. Opgaverne øges hen ad vejen, ligesom sværhedsgraden af dem. Og den helt store fordel er, at vi har et sikkerhedsnet. Vi har en mester, som kan vejlede, når tvivlen og usikkerheden melder sig. Og det gør den! Dagen, hvor vi slipper sikkerhedsnettet, er vi faktisk rigtig godt klædt på til at have vores egne kunder. Medieskolen har ydermere supleret med praktiske fag, som kan hjælpe os på vej. Og alt det har vi lært på kun 4 år, hvorimod en fotograf i England først brugte 4 år på universitetet og derefter 3-4-5-10 år som assistent. Og så har de endnu ikke en rutine i selv at fotografere eller stå med kundekontakt. De er blevet rigtig dygtige assistenter. Men det er jo ikke det, vi vil være. Vi vil være fotografer.
Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive andet end en forringelse af udddannelsen at gøre den mere akademisk. Jeg selv var ikke blevet fotograf, hvis det handlede om at skrive opgaver og læse bøger. (Hvilket er det, jeg forbinder med akademisk) For det ville jeg ganske enkelt ikke have lyst til. For mig er mesterlæren den perfekte måde at lære et håndværk på. For det er det, det er - et håndværk. Og suppleret med skoleophold undervejs, hvor vi bliver trukkket ud af hverdagen, ser andre aspekter af faget og får ny viden fyldt på, kan jeg ganske enkelt ikke se, hvordan det kan gøres bedre? Måske man skulle overveje at lave en undersøgelse af fotograf-elever og nyuddannede fotografer. Vi er jo ikke så mange, så det burde være overskueligt at nå rundt til alle.
I mine øjne er fotograf-elever en lidt speciel målgruppe. Jeg tror, at hvis man ændrer uddannelsen, så ændrer man målgruppen. Det behøver der ikke været noget skidt i. Men jeg synes bestemt man skal overveje, om den målgruppe man har lyst til at satse på, er mennekser, som også har lyst til at arbejde med fotograf-faget bagefter. For hvis ikke de har, ser jeg en seriøs forringelse af fag og håndværk.
Jeg er sikker på, at jeg skriver på mange andre fotograf-elevers vegne, når jeg siger, at vi er stolte af vores fag, vores viden og vores kunnen. Og til dem, som er i tvivl om, hvad det er vi kan - Jeg synes de skal kigge forbi til en af vores svendeprøve-udstillinger i enten Århus eller København.
4. års elev på Medieskolerne i Viborg. 3 år hos reklamefotograf i Danmark, pt. udstationeret i London.
Nyhedsbrevet stod og lyste mig direkte i hovedet denne gang. Ordene akademisk og fotograf-uddannelse ledte først tankerne hen på noget elitært og fisefornemt, noget man kan være "rigtig" stolt af... heldigvis blev denne tanke dog hastigt afløst af minder om møder med stakler, som har brugt et ukendt beløb på en såkaldt fotograf uddannelse, men ikke kan betjene en Broncolor / Profoto / "indsæt-tilfældigt-navn-på-gear"... måske ikke engang et digital kamera. De kan sætte en film i kameraet, pege det mod et motiv, og så håbe på at lysmåleren i kameraet ikke er løbet tør for batteri. Jeg misunder dem ikke eet sekund.
Den tid jeg har brugt på Medieskolerne og i forbindelse med uddannelsen generelt har jeg på intet tidspunkt følt en mangel af akademisk tilgang. Tværtimod har opbygningen af uddannelsen for mig betydet, at jeg godt tør tænde en generator og ikke står og ryster i bukserne, fordi jeg ikke lige har 5-6 assistenter ved hånden ,som jeg har ladet mig fortælle visse andre fine dygtige anerkendte udenlandske fotografer gør... Vi KAN godt selv, og vi vil også gerne selv, ihvertfald så længe vi under uddannelsen til stadighed bliver ansporet til at bevare det håndelag.
Det er skam fint nok at have ambitioner, og jeg kan fint forstå, hvis der er nogle som savner udfordring eller kreativt input. Men så tager uddannelsen altså ikke længere, end man bagefter kan krydre den af med udenlandsophold hos en dygtig fotograf eller måske på en skole... mener der er en der hedder Brooks Institute; den koster vist kun lidt meget. Som vores skoler ser ud nu, så får vi en utrolig stærk rygrad fordi det tekniske er på plads, og det kan give de nyuddannede styrken til frit at koncentrere sig om det kreative udtryk, når de er færdigudlært, ja selv før...
Presses denne uddannelse ned i akademiske rammer, hældes et pensum af bøger som gør sig bedst tjent som højre bagben på bedstefars stol ned over de nystartede og sættes de bagefter til at diskutere ismer vil der ske en udvanding, som bestemt ikke vil være til gavn for nogen dele af branchen. Det ville blive jævne årgange, hvor alle er ok gode til madfoto / presse foto / produkfoto. Det skal ikke blive til en diskution om tradition, men hellere et spørgsmål om vi skal skrotte ekspertise og hærdethed til fordel for at kunne sammenligne os selv på papir med resten af EU eller verden. Man kunne også nøjes med at høre efter, når en udenlandsk fotograf fortæller, han er imponeret af en dansk fotograf, eller måske ligefrem en elev! Er vi virkelig blevet så afhængige af tørre tal og kvoter, at vi ikke engang kan se, når vi har gang i noget godt?
Desuden bør der i et fag så utroligt berørt af subjektivitet som dette, kun være en beskeden plads til teori. Det tvivler jeg på er realistisk i en akademisk udgave. Vores kære regerende har jo brug for stramme tøjler, så de kan føle sig sikre på, at vi får den viden, de gerne vil have, vi får. Teoretisk viden er godt som vejledende redskab i den her branche, men så snart vi får underviserer som skal udlære akademiske fotografer ud fra et læresæt opbygget af ismer, gyldne snit og farveholdninger som generelle regler, så låser vi enhver form for "thinking outside the box" ude... og så kan vi rigtig komme til at nyde tradition. Blå er blå og hvis du bruger rød så får du 03... eller... 02 (hvordan er det nu de nye bedre karakterer fungerer?)
Skulle man finde på at argumentere at den digitale tidsalder kunne være et argument for gøre uddannelsen akademisk, så kan jeg kun ryste på hovedet. Jeg har haft fornøjelsen af at nyde både det gamle og det nye håndværk i min tid på Medieskolerne, og jeg er imponeret over hvor effektiv skolen har været til at følge med på det punkt. Photoshop undervisning er implementeret og jeg nåede da selv at samle nogle tips og rutiner op, jeg bruger nu til dags. Derudover skal jeg lige hilse at sige, at det er mit indtryk, at de fleste som kommer igennem skolen ret hurtigt finde ud af, at Photoshop er et naturligt redskab nu om dage. Efterfølgende opfanger de den nødvendige input og næsten øjeblikkeligt bruger det kompetent uden at sidde og læse 3-400 siders afhandling omkring kampen mellem Levels og Curves. Heller ikke her kan man diktere efter faste regler...
Skulle den akademiske tilgang til faget vinde indpas, forudser jeg en branche delt i to:
- De akademiske som med eksamensbeviset kaster sig ud fra reden med allerede brækkede vinger pga. en fuldstændig mangel af praktisk erfaring i felten.
- og de overlevende "håndværkere" som vil rådgive unge håbefulde til at glemme alt om det akademi, assistere i x antal år og så selv kaste sig ud i ræset, når de føler sig klar.
Så giver det næsten sig selv, hvilken gruppe jeg tilhører og støtter, når jeg (forhåbentligt) har mit svendebrev om 5 måneder.
Jeg ser frem til den videre debat på dette område.
Mvh
Torben Greve
Nu skal jeg først sige at jeg ikke har fulgt med i debatten, som disse indlæg tager udspring i, men alene har læst ovenstående indlæg.
Jeg kan ikke lade være med at kommentere lidt her...
Jeg startede selv på fotograf uddannelsen i 1995 og var med på det 2. hold på den nye skole. Der var selvfølgelig mange praktiske ting, som endnu ikke var helt på plads, men det blev et møde med et usædvanligt kreativt, fagligt udfordrende miljø. Det var ekstremt innovativt, mange år før ordet blev mode. Skolen var en åben skole og vi blev opfordret til at bruge skolen og alt det udstyr vi kunne bruge udenfor de skema lagte timer. Vi brugte bunker af timer om aften, natten og i weekenden på at eksperimentere og udtrykke os i billeder. Som regel kunne man komme på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og altid finde elever, som var igang med noget.
Det var fremsynethed i allerhøjeste grad og medvirkende årsag til at vi var meget motiveret til at få alt med. På et senere skoleophold, jeg havde i København oplevede jeg så hvordan det var at gå på en skole som lukkede kl. 16 hver dag. Det gav slet ikke nær den kvalitet og mere viden end i Viborg.
Jeg nærer stor respekt for Gunnar, men at der ikke er et "akedemisk" tilsnit i uddannelsen er en mangel på viden om virkeligheden. Jeg husker da tydligt at vi til tider mente at han gik lidt for meget i "teori" om billed historie. Hvad skulle vi dog bruge det til i den virkelighed, vi trods alt færdes i godt 3 år ud af de 4 1/2 år.
Jeg kan forstå at DJ fotograferne ved Peter Thornvig foreslår at fotograf uddannelsen skal gøres til bachelor. Det forekommer mig som noget "fis". Hvad er begrundelsen for det ? At man skal læse flere bøger ? Når man uddanner sig til fotograf, eller for den sags skyld noget andet kreativt, så har jeg aldrig udviklet min kreative sans, eller min evne til at skabe gode og brugbare billeder, ved at læse en bog. Ja det skulle da lige være manualen til kameraet eller materiale lære bøgerne. Det jeg har lært noget ved er at færdes i virkeligheden hos min mester og ved at eksperimentere på skolen, godt vejledt af dygtige og fremsynede lærer. Må jeg her nævne at vi allerede i 1995 på fotograf skolen blev undervist i hvordan vi lavede en multimedie produktion og en hjemmeside, set fra et fotografisk synspunkt. Så vidt jeg husker var det året, hvor Bill Gates udtalte at internettet var en døgnflue og at det aldrig ville slå igennem. Så fremsynethed kan man vist ikke klandre fotografskolen for mangel på.
Det har altid været svært at få en læreplads. Hvorfor dette bruges som argument iforh. en akademisk uddannelse forstår jeg ikke.
Jeg mener heller ikke at det på nogen måde er en kvalitet at have en akademisk uddannelse. I min tid som professionel fotograf har jeg mødt masser af akademisk uddannede personer og jeg må da godt nok sige at de hører til dem, som er længst fra virkeligheden. Altså for mig at se, ingen kvalitet i et fag, som er så dynamisk som fotografiet.
Selvom jeg ikke er blandt "hot shot" fotograferne, så har jeg aligevel kunnet leve af min uddannelse og de redskaber jeg har erhvervet mig her. Som Gunnar også nævner, så er det nok det fag, som har flest iværksættere i Danmark. Det burde der iøvrigt meget hellere være mere fokus på. Det er nemlig umuligt at få hverken støtte eller kapital til at starte for. Man kan låne penge eller spare op. Jeg har nu været selvstændig i ca. 1 1/2 år og er startet uden en krone på lommen, banklån eller kassekredit. Og det er da lykkes mig at få betalt alle regninger alligevel, omend det ville være en del lettere, hvis man kunne have fået noget hjælp. Men det er åbenbart noget som er helt i tråd med denne akademiker snak. For hvis man laver en virksomhed med biotek eller forskning, så kan man få millioner mange steder fra.
Kontor fællesskaber er også en "hot" ting i de såkaldte innovations miljøer. Jeg har forespurgt, men der er ingen som har plads til et studie. Studie fællesskaber var da også noget man kunne kigge på. Mig bekendt er det vist kun Schiller der har "fundet" på det. DJ fotograferne (og andre) var da mere end velkomne til at arbejde for sådan et tiltag. Det ville også fremsynet og i "pagt" med den virkelighed fotograferne lever i idag. Da jeg startede på uddannelsen havde alle et studie og "skulle" have det. I dag løses langt flere opgaver på location og derfor har man ikke brug/råd for et stort studie til at løse opgaver indimellem.
Jeg er helt enig i at I (DJ fotograferne og fotografskolen) burde se mere på efteruddannelse. Ikke at det er et ukendt begreb, men det bliver realiseret i et photoshop kursus. Nuvel, det er teknik som også er fint at lære mere om. Men jeg kan ikke tælle hvor mange gange en kunde har sagt: "...det fikser vi bare i photoshop og så sætter vi lige det ind der....." Ja det er du da velkommen til at bruge et par dage på, men hvorfor ikke lave det rigtigt fra starten af ? Hvis ikke jeg havde fået den "håndværks" uddannelse, så ville jeg sikker også have siddet og fedtet i photoshop i 2 dage for at lave et billede jeg kunne have lavet på 1 time ekstra i optagelsen. Altså fint nok med photoshop kursus, men det var dog meget mere relevant med kurser i indhold og virkemidler.
Igen må jeg sige at det jeg har kunnet bruge til noget i mit arbejde er helt klart det jeg har fået gennem workshop med andre fotografer fra den virkelige verden. Altså ikke gennem en akademisk vinkel.
En udfordring for fotograf uddannelsen er da i mine øjne også mere at det ikke er en beskyttet titel. Jeg har haft både kollegaer og bekendte som har købt et kamera og lavet en billig prisliste og så kalder de sig fotograf. Jeg er klar over at der også findes meget dygtige ikke uddannede fotografer, men der er da en del man får i uddannelsen, som ikke bare handler om at købe et kamera og trykke på knappen. Og jeg har da også tydligt set mangler hos disse førnævnte, som de ikke ville have, hvis de havde uddannelsen. Men det skal måske være en bachelor uddannelse for at man kan beskytte titlen ??? eller er det ikke blot en udfordring for uddannelses miljøet og især organisationerne omkring ?
Tjaa... jeg ville egentlig blot komme med en kort kommentar, men der var åbenbart lidt mere, som skulle ud. Men kort sagt, akademisk uddannelse hører ikke til i fotograf faget. Brug hellere energien på nogle af de ovennævnte forslag og gør så bare uddannelsen endnu bedre end den er, men for gud skyld, IKKE på en akademisk institution.
Kære Samuel!
Jeg synes, der er grund til at gøre opmærksom på, at de mange ord fra Brooks Institute ikke er en endelig beskrivelse af, hvad de studerende har opnået. Det er en reklamesøjle, der skal få talentfulde unge til at søge ind på skolen og betale over 20.000$ om året.
Det er uden tvivl en fremragende skole, men en hurtig søgning på nettet giver dog en del kommentarer som denne": If I had a choice of doing it over again, I would never go back and pay the amount of money that I did. In my opinion, it's just not worth the $$$" eller "Great school, incredible instructors, great place to live....and I may go back to complete my schooling, but if I had to do it all over again, I would go some place else".
Selvom der selvfølgelig også er glade studenter, er der åbenbart ikke tale om en udelt begejstring. Det er slet ikke så nemt...
Nu er det efterhånden svært at opdrive en fotovest, og vores elever går i hvert fald ikke i dem. De går heller ikke i for små sko, de accepterer ikke kasser, og de er ikke bange for at tage udfordringer op. Jeg mener også, at de er i stand til at tænke ret bredt og ret dybt, og derfor klarer de sig også glimrende efter endt uddannelse.
Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ville være nogle af dem, der ville kunne have udbytte af en overbygning af mere akademisk tilsnit, men det er en uhyre farlig blindgyde at bevæge sig ind i, hvis man tror, at den nuværende uddannelse kan erstattes af en akademisk uddannelse.
Lad os lige huske på, at det danske erhvervsuddannelsessytem i 1999 blev udnævnt til verdens bedste. Der er der en grund til...
I sit indlæg skriver Peter Thornvig følgende:
"Både lav løn, lav beskæftigelse og frafald af uddannede over år, har også været elementer i de overvejelse vi har gjort os. Det er jo et ubrud mønster vi har set siden solen stod op over den første fotograf.
En del af de samme overvejelser har man sikkert også gjort i undervisningsministeriet, da man smækkede kassen i omkring grundforløbene til fotografuddannelsen, og anbragte uddannelse i et limbo, hvor vi ikke aner om der vil være en uddannelse om 2 år."
Hertil er at sige, at man kun kan gisne om, om lav løn blandt fotografer er noget som tynger ministeriets embedsmænd. Til gengæld ligger både beskæftigelse og frafald ministeriet meget på sinde, og der ligger nyuddannede fra fotografuddannelsen flot: frafald fra uddannelsen er så vidt jeg ved nærmest ikke eksisterende, og beskæftigelsen blandt de ny-uddannede ligger også godt over ministeriets egen tærskel.
Det kan med sikkerhed siges, at ministeriets "smækken kassen i", som det så malende siges, for det første ikke er møntet på fotografuddannelsen, men i det hele taget en række af uddannelser inden for de kreative områder: film & tv produktion, mediegrafikere, digitale medier, web-produktion m.fl i samme gruppe. Og hvorfor så det ? Jo, smækket med låget er en pædagogisk og mærkbar baghåndslussing til skoler, der ikke kan styre deres grådighed og som bare perspektivløst har losset unge (og ældre) mennesker ind på grundforløb, mennesker som som ikke har været i besiddelse af, og aldrig vil udsigt til aty få, de mangfoldige kreative, menneskelige, personlige, kommunikative osv. osv. kompetencer, som er forudsætningen for ikke blot at uddanne sig som fotograf men også ernære sig som sådan efter endt uddannelse. Der gives eksempler - og de er ikke enestående - på at en skole har fastholdt elever på grundforløbet i mere end 100 uger - den normerede længde er 20 uger !!!
Men bortset fra denne strafaktion, så har samme ministerium faktisk styrket fotografuddannelsen: med det nye grundforløb "Medieproduktion" . For det første bliver den kreative, fotografisk-faglige dimension givet mulighed for at få fuld damp under kedlerne fra dag 1 - på samme måde som det vil gøre sig gældende på de øvrige kreative medieuddannelser der starter gennem grundforløbet Medieproduktion. For det andet, så bliver det nu muligt at visitere eleverne gennem en optagelsesprøve.
Så der er ikke tale om et limbo som truer uddannelsens eksistens om 2 år - der er tale om en kollektiv afstraffelse, der rammer alle skoler med de kreative medieuddannelser, fordi enkelte ikke har kunnet udvise den fornødne driftskontrol.
Flere