search

Nej tak til akademisering af uddannelsen

FOTOGRAFUDDANNELSE. Det er fascinerende at se, hvordan en bølge et sted i oceanet kan rejse sig ud af ingenting, for så at blive til en altødelæggende tsunami ved mødet med det faste land. Med ukendt startpunkt bliver vi i Danmark oversvømmet af en sådan bølge i form af en tiltagende tro på, at akademisering er godt, og meget akademisering er meget godt.

FOTOGRAFUDDANNELSE. Det er fascinerende at se, hvordan en bølge et sted i oceanet kan rejse sig ud af ingenting, for så at blive til en altødelæggende tsunami ved mødet med det faste land. Med ukendt startpunkt bliver vi i Danmark oversvømmet af en sådan bølge i form af en tiltagende tro på, at akademisering er godt, og meget akademisering er meget godt. Jo flere bøger man har læst, og jo sværere titlerne er at udtale, jo bedre, og de således oplyste kan larmende bekræfte hinanden og ikke mindst sig selv i den gensidige fortræffelighed. Alt imens står ikke-akademikerne beundrende ved siden af og tænker: Hvor er de dygtige, hvor har de meget tøj på!

Bølgen er senest skyllet ind over DJ Fotograferne, der dækket af vand aldeles lader til at have mistet evnen til at orientere sig ved egen kraft og ikke kan gøre andet end at lade sig føre videre af vandmasserne.

På et møde i september 2007 kom de således frem til følgende konklusion om fotografuddannelsen: ”På længere sigt kan man overveje, om uddannelsen skal gå fra at være en egentlig håndværkeruddannelse til en mere akademisk uddannelse.”

Man fornemmer stemningen ved bordet: En andægtig stilhed og en tavs nikken, ja akademisk, det er en god ide, det må vi have mere af, så bliver alle meget dygtigere og kan tjene mange flere penge! Og håndværker? Det lyder jo ligesom ikke så godt, vel? Man skulle jo nødig gå og skamme sig, hvis man skulle komme til at være i selskab med højtuddannede sygeplejersker, skolelærere – eller journalister.

Men der er ingen grund til at skamme sig. Fakta er, at vi har en ualmindelig livskraftig uddannelse med et niveau, der matcher de bedste i Europa. Fakta er, at de uddannede fotografer nyder stor respekt. Fakta er, at de udenlandske skoler kigger misundeligt til os i Danmark, fordi vi uddanner fotografer, der kan leve af deres uddannelse.

Hvis DJ Fotograferne interesserede sig for fakta, ville de hurtigt indstille deres snak om akademisering. Må jeg foreslå et kig på virkeligheden?

 

PS: Hvis man i øvrigt lider af den fejlagtige opfattelse, at der automatisk følger en højere løn med en status som professionsbachelor, skal man prøve ved lejlighed at sammenligne en socialrådgivers lønseddel med en faglært tømrers. /

 

Gunner Byskov, studieleder, Medieskolerne i Viborg

Kommentarer
12
Peter Thornvig, DJFotograferne
13.04.08 19:15
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Kære Gunner Byskov

Som organisationer er der vel intet der er mere naturligt, end at se på om vi tilbyder det mest optimale i fagets uddannelse.  Ikke mindst i lyset af den verden fotografer i dag er en del af.´

Der er ingen der skammer sig over den håndværksmæssige baggrund, uddannelsen har haft siden den først fotografelev blev ansat for 100 år siden.

Der er ingen der underkender at der uddannes mange fagteknisk meget dygtige reklamefotografer. En kvalitet skal vi fastholde!

Men når uddannelsesforløbet er  på 4 år og 6 måneder, mener vi at der, selv med en evt. kortere uddannelsestid, bør kunne etableres en fotografuddannelse, der har en bredere og mere relevant vinkle på det arbejdsmarked vi er en del af.

De kompetencer, der skal til for at være bredere og eventuelt at kunne komme videre, fra reklamefotografverdenen, ligger i et andet regi. Derfor snakken om ”akademisk”.
Kollegerne i Pressefotograf uddannelsen har tilsyneladende ikke taget skade af at være i et akademisk regi….

Både lav løn, lav beskæftigelse og frafald af uddannede over år, har også været elementer i de overvejelse vi har gjort os. Det er jo et ubrud mønster vi har set siden solen stod op over den første fotograf.

En del af de samme overvejelser har man sikkert også gjort i undervisningsministeriet, da man smækkede kassen i omkring grundforløbene til fotografuddannelsen, og anbragte uddannelse i et limbo, hvor vi ikke aner om der vil være en uddannelse om 2 år.

Sammenholdt med den kannibalisering, der sideløbende er sket på funktioner, som ligger lige for eller i forlængelse af en fotografuddannelse, vil det være mangel på rettidig omhu, ikke at forholde sig til fremtiden i stedet for at klamre sig til fortiden.

Vi ser frem til en konstruktiv dialog med de to fotografskoler og gruppen af faglærer

Venlig hilsen
Peter Thornvig
DJFotograferne
specialgruppe i Dansk Jurnalistforbund

Fremhævet af Journalisten
Gunner Byskov
14.04.08 07:03
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Kære Peter Thornvig!

Tak for invitationen til en konstruktiv dialog, men den forekommer umiddelbart noget vanskelig, når I allerede har lavet jeres konklusion. I opfører jer jo som den klassiske konsulent, der frejdigt kommer ud i virkeligheden og siger: Goddag, jeg har en løsning – er der nogen her, der har et problem?

 

Sagen er, at der ikke er andre end jer, der har et problem, og problemet er, at I lader til at tro, at verden ser ud som den gør når man tager skyklapper på og bevæger sig rundt i området mellem Larsbjørnsstræde og Gammel Strand.

 

Det bliver tydeligt, når man ser dine forudsætninger, som du lægger dem frem i din replik. 

 

Du vil gerne reducere de danske fotografer til ”fagteknisk meget dygtige reklamefotografer”. Det er en grovhed, der totalt overser den dybde og den kreative kvalitet, de udviser i deres værker. Hvad med om du kom forbi og så en af vores svendeprøveudstillinger?

 

Du mener, at uddannelsen er for lang. Det er ikke en opfattelse, du deler med hverken elever eller mestre. Jeg har aldrig i alle mine år i uddannelsen hørt nogen klage over længden. Hvis uddannelsen blev kortet ned, ville vi ganske enkelt ikke kunne fastholde det niveau, du roser. Derudover ville der blive uddannet endnu flere, og så ville den hårfine balance mellem udbud og efterspørgse, tippe.

 

Du mener ikke, at de nyuddannede har ”en relevant vinkel på det arbejdsmarked, vi er en del af”. Forkert. De kan alle varetage et selvstændigt job som fotograf, og de er alle i arbejde umiddelbart efter svendeprøven. Det er vel også en pointe?

 

Du taler om ”lav beskæftigelse” i en situation, hvor alle er i arbejde? Der er fuld beskæftigelse og mangel på fotografer, i hvert fald i Jylland, men selvom det  ligger langt fra København, hører vel stadigvæk med til Danmark?

 

Du taler om ”frafald af uddannede over år” som om det var et faktum. Det er det ikke. Af de elever, vi har uddannet siden 1994, er mellem 80 og 85% stadig i branchen og har et levebrød i kraft af deres uddannelse. Undersøg lige de tilsvarende tal for lærere eller socialrådgivere.

 

Du taler om kannibalisering som om det var noget, der faktisk foregår. Det er det ikke. Der er tale om en nydefinering af arbejdsområder inden for grafisk produktion, og her har fotograferne så rigeligt taget deres bid af noget, som andre faggrupper arbejdede med for bare 10 år siden. Der kan du tale om grovæderi!

 

Du antyder også, at vi klamrer os til fortiden. Det er en uartighed, som jeg vælger at ignorere. Vi har nemlig blikket fast rettet 5 år frem i tiden, mod det tidspunkt, da vores elever skal ud og arbejde som nyuddannede fotografer. Hvis ikke det projekt lykkes for os, har vi fejlet, men indtil nu må det siges at være en succeshistorie, og der er intet, der tyder på, at den historie ikke kan fortsætte.

 

Du nævner også den lave løn, men det er da vist  et område for fagforeningerne mere end for uddannelsesinstitutionerne...?

 

Jeg skal ikke tage stilling til, om nogen af de nyduddannede professionsbachelorer/fotojournalister har taget skade men jeg må notere mig, at de der blev uddannet som pressefotografer under erhvervsuddannelsen i årene 1985-1992 tilsynelade ikke har det. Det virker i hvert fald ikke, som om hverken Tina Harden, Jan Grarup, Joachim Ladefoged, Claus Bjørn Larsen, Niels Hjerrild, Claus Lunde, Søren Pagter, Jan Dagø, Lars Krabbe, Stig Stasig eller Linda Henriksen  har taget skade, og mon ikke også det samme kan siges om alle de andre, der blev uddannet inden uddannelsen rykkede over i det noget finere miljø på Journalisthøjskolen?

 

I stedet for at spilde tiden med at diskutere en ualmindeligt velfungerende grunduddannelse, giver det mening at kigge på muligheden for den overbygning, der altid har manglet i fotograffaget. Det vil give de studielystne mulighed for at videreuddanne sig og blive endnu bedre.

Den diskussion vil jeg gerne tilbyde at deltage i – endda med ildhu!

 

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
14.04.08 09:32
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Fotografer som akademikere, lyder forkert - men alligevel vil jeg gerne give et input i denne diskussion.

Jeg er journalist, fotograf og økonom, hvor jeg sagtens kan se, at fotografiet som håndværk er under pres.

For at sætte det her på spidsen, har jeg mødt fotografer der ikke ønskede at beholde filmen - og kun havde afsky for den digitale udvikling.

Digitaliseringen breder sig fra foto, film og lys med forskelligt software - hvor det alt sammen indgår i mangeartede kontekster. Udviklingen kræver fleksibilitet ift udviklingen og de tilhørende muligheder - og udviklingen kræver fleksibilitet ift dem man samarbejder med, og det sprog og logikker, der nu engang er der. 

Forstået på den måde kan jeg sagtens se behovet for det akademiske. 

Fotograferer indeholder noget helt unikt med farver, former, situationsfornemmelse, empati osv - og det skal fortsat være nerven, så udviklinger må ikke blive  'for akademisk', man underminerer disse unikke kompetencer. 

Men altså: udviklingen rammer os alle, eller mere positivt: udviklingen betyder flere spændende udfordringer - og dem skal alle jo kun væe glade for! 

Fremhævet af Journalisten
Jørgen Max Jørgensen
14.04.08 11:14
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen
If it ain’t  broke, don’t fix it. 

Af Jørgen Max Jørgensen, cand. mag et art, exam. escamotør, rektor.

 

Delvis med rette, bebrejdes de videregående uddannelser fra tid til anden for at være løsrevet fra den arbejdsvirkelighed, som kandidaterne skal fungere i. Sandt er det i hvert fald, at der blev trukket en del på smilebåndet, da eksempelvis den seneste omlægning af sygeplejerskeuddannelsen førte til, at de studerende stod temmelig tøvende overfor at skulle lægge en forbinding, men til gengæld (efter sigende) var i stand til at redegøre for de finere forskelle mellem Lyotards og Baudrillards begrebsdannelser om det postmoderne samfund.

 

Helt anderledes dynamisk forholder det sig med erhvervsuddannelserne, hvor som bekendt de centrale aktører – man kunne også sige de egentlige ejere – nemlig de overenskomstparter, der står bag den givne uddannelse, løbende er med til at opdatere og justere uddannelsen. Dynamikken er således rodfæstet i, at beslutningstagerne står med fødderne i suppen til daglig, har fingeren på pulsen og ved hvad der rør sig i den pågældende branche. Godt i tråd med det, er det derfor forfriskende at DJ og Dansk Industri har kastet sig ud i at se på fotografuddannelsen med fordomsfrie øjne, sådan som man kan se på DJ Fotografernes hjemmeside. I uddraget fra beretningen til generalforsamlingen, pinpointes således et antal punkter, hvor der burde være plads til forbedring, bl.a.

 

- stigende problemer med at finde praktikpladser

 

- videreuddannelsesmuligheder på universitetsniveau

 

- manglende respekt for fagets udøvere

 

- kannibalisering af fotografuddanelsen

 

Fotograffagets Fællesudvalg har for nylig lavet en opgørelse over forskellige facts vedrørende fotografuddannelsen i tidsrummet 1996 – 2007, som det nok kan være værd at opholde sig ved.

Af denne fremgår det, at der ultimo 2007 var godkendt virksomheder til et samlet potentiale på i alt 216 praktikpladser. Udnyttelsesgraden, altså hvor mange der så reelt var i gang, var 129 eller 60 %.

 

Og hvad siger det så ? Ja for eksempel det, at fotografuddannelsen og FTP-uddannelsen kan ligge i ædel indbyrdes kappestrid om, hvilken af dem der fortjener titlen ”Danmarksmester i udnyttelse af praktikpladspotentiale”. I sammenligning med en lang, lang række andre erhvervsuddannelser, ligger fotografuddannelsen nærmest abnormt højt hvad angår antallet af besatte elevpladser i relation til det potentielt mulige. Andre fag og brancher burde være (og er det måske også ?) galdegrønne af misundelse over, at der i det fotografiske fag – organisationstilhørsforhold ufortalt – er et så solidt ejerskab til fagets uddannelse, som der er tale om.

 

Men det kan selvfølgelig være en kortfristet glæde, hvis der er stigende problemer med at finde praktikpladser. Men er der det ?  Lad os se på opgørelsen over tilgangen af godkendte praktikvirksomheder fra 1996 – 2007:

     Antallet af ny-besigtigede virksomheder pr. år: 

År 1996:        13 virksomheder                  År 2002:        14 virksomheder

År 1997:        8 virksomheder                    År 2003:        15 virksomheder

År 1998:        11 virksomheder                  År 2004:        13 virksomheder

År 1999:        12 virksomheder                  År 2005:        15 virksomheder

År 2000:        19 virksomheder                  År 2006:        16 virksomheder

År 2001:        21 virksomheder                  År 2007:        28 virksomheder

 

Ud fra disse tal kan man ikke, med ædrueligheden i behold,  uddrage den signifikans, at der bliver færre og færre praktikpladser; læg mærke til at der kun er tale om nye godkendelser af nye firmaer. Klart nok er der også en afgang af praktikpladser, f.eks. ved ophør af virksomheder, og løbende vil der selvfølgelig altid være en fotograf der hænger fotovesten fra sig for sidste gang. Og der har  formodentlig altid været tale om, at der er langt flere der har følt sig draget af faget, end branchen kan opsuge og beskæftige. På den måde vil der sandsynligvis, til evig tid, være tale om et betydeligt tryk af praktikpladssøgende, som langt overstiger det faktisk realiserbare. Men om dette tryk er stigende eller faldende, er det overordentlig vanskeligt at sige noget substantielt om – og egentlig har det vel også kun akademisk interesse.

 

Meget mere interessant kunne man hævde det vil være at se på antallet af færdiguddannede; dels fordi det selvfølgelig siger noget om, hvorvidt der er tale om en uddannelse i tilbagegang og dels også fordi man skal erindre sig, at en færdiguddannet i et givet kalenderår indgik en uddannelses-

aftale ca. 4½ år før uddannelsesåret. Og der ser billedet sådan her ud

  Antal Udlærte fotografer 1996-2007: 

År 1996:        27 fotografer                        År 2002:        41 fotografer

År 1997:        21 fotografer                        År 2003:        29 fotografer

År 1998:        33 fotografer                        År 2004:        38 fotografer

År 1999:        34 fotografer                        År 2005:        23 fotografer

År 2000:        44 fotografer                        År 2006:        27 fotografer

År 2001:        28 fotografer                        År 2007:        24 fotografer

  

For det første kan man konstatere, at fotografuddannelsen aldrig har været stor i volumen og næppe heller bliver det. For det andet  kan man også se, at den er overordentlig stabil og der er således intet i antallet af uddannede, der i sig selv indikerer at uddannelsen er på tilbagegang. Endelig, for det tredje, kan man konstatere at der selvfølgelig er udsving, år for år, men på ingen måde noget dramatisk. Hvis der skulle være nogen, der måtte lide af den misforståelse at de årlige optag på fotografuddannelsen er plaget af voldsomme udsving fra encifrede til tocifrede elevtal, turde det hermed være dementeret.

 Canditatus Photographiae ? 

Som det rigtigt pointeres i uddraget fra beretningen, så er der en ganske stor studenterandel blandt fotografeleverne, rundt regnet sådan ca. 80 %  af dem er enten studenter eller HF’ere. Karakterniveuaet ufortalt, kan det måske undre, hvorfor så få af disse, efter endt fotograf-

uddannelse, benytter sig af deres allerede erhvervede adgangsbillet til enten en KVU, en MVU eller en egentlig lang universitetsuddannelse. Mig bekendt er der aldrig nogen, der har undersøgt årsagerne hertil, men en mulig årsag kunne være, at der pt.mangler nogle oplagte videreuddannelser for fotografer. Jo bevares, der findes da både uddannelsen til Multi-medie designer og Medie-tilrettelæggeruddannelsen og Design skolens Institut for fotografi, men om disse uddannelser faktuelt bliver søgt af uddannede fotografer, er der vist ingen, der har interesseret sig for.

 

Man kunne måske også tænke sig det utraditionelle, at personer der har de formelle kvalifikationer i orden til at søge ind på en videregående uddannelse, alligevel aktivt foretrækker at gøre noget andet, f.eks. tage sig en erhvervsuddannelse som fotograf, fordi det er dét, de gerne vil være. Endelig kunne man også forestille sig, at mange af de uddannede fotografer er godt tilfredse med at være netop fotografer og gerne vil ernære sig ved at gøre brug af deres uddannelse, som jo ligger på et tårnhøjt fagligt niveau.

 

Hvis det er et ønske at få en mere akademisk tilgang implementeret i fotografuddannelsen, er der allerede nu fleksible muligheder. Det vil antagelig være relativt ubesværet at gøre brug af de såkaldte valgfrie specialefag i denne sammenhæng og f.eks. oprette et 4-ugers fag i fotografisk videnskabsteori. Og en forelæsningsrække over ”Komparative studier i kompositoriske elementer i Viggo Rivads og Susan Sontags fotografi, med udgangspunkt i Roland Barthes begreb om billedets

’punktum’”, kan hurtigt trækkes i tøjet. Om det så er noget, der vil interessere eleverne eller finde klangbund i det fotografiske arbejdsmarked, kan man kun gisne om. Men det kan sagtens prøves af.

 

Til gengæld kan man godt rejse lidt tvivl om, om det vil være muligt, i hvert fald alene af hensyn til fotografuddannelsen, at lave en så gennemgribende ændring af det videregående uddannelses-

system, som et helt nyt bachelor-koncept som produktions-bachelor vil udgøre, og det forekommer mere farbart at tænke i de eksisterende muligheder i enten KVU eller MVU regi.

  Respekt, mand. 

Det er et velkendt fænomen i psykologien, at hvis et menneske systematisk møder mangel på respekt og anerkendelse fra omgivelserne, så falder individets selvfølelse og både arbejdsmæssigt og personligt medfører det manglende koncentration, ulyst ved livet, dårlig arbejdsindsats og måske ligefrem depression. Og hvis et individ først er begyndt at lide af lavt selvværd, vil det også ofte udvikle et tunnel-syn  i omverdenserkendelsen og have en tendens til at låse sig selv fast i en unuanceret og forsimplet begribelse af komplekse sammenhænge.

 

”Angst æder sjæle op”, som titlen lød på en Fassbinder film, så det er skam alvorligt nok, men hænger respekt – eller mangel på samme – sammen med hvilket formelt uddannelsesniveau et individ har opnået, set i et hierarkisk perspektiv ? Frit fra hukommelsen, så erindrer jeg at man fra tid til anden laver repræsentative undersøgelser af, hvordan befolkningen rangerer forskellige professioners troværdighed og integritet. I toppen ligger, så vidt jeg husker, politifolk og præster, mens bunden udgøres af journalister og politikere.

 

Kan man se følgende for sig: grædende barn kommer hjem fra skole og fortæller, at de andre børn driller: ”Æv bæv, din far (eller mor) er fotograf ?” – Jeg kan i hvert fald ikke. Og der er vel det forhold ved respekt, at det er noget man gør sig fortjent til, gennem sin gøren og laden, handlinger, arbejdsresultater, holdninger. Personligt er jeg højrøvet nok til at mene jeg selv er rimeligt velrespekteret, uagtet at jeg sjældent præsenterer mig som den akademiker jeg er.

 

De fotografer jeg selv kender, og det er af indlysende grunde først og fremmest yngre generationer, viser i hvert fald ingen mangel på selvtillid og ses aldrig krybe langs panelerne. De ved hvad de kan og er ikke bange for at omsætte det i initiativ og virkelyst. Det afspejler sig f.eks. i en udpræget iværksættertrang og lyst til selvstændig etablering, som godt kunne tåle mere opmærksomhed og omtale. Med den fokus der i tiden er på iværksætteri, burde de nyere generationer af uddannede fotografer gøre sig fortjent til en medalje eller to – hvis de altså ellers er i Danmark og kan modtage dem. Ellers kan de måske eftersendes til New York, Sydafrika, Tyskland, Island og de mange andre steder i udlandet, de også har opgaver.

 Hjælp, jeg bliver spi… 

Min datter lider af en meget sjælden bindevævslidelse og det medfører jævnlige undersøgelser på Skejby Sygehus, der er partner i et internationalt netværk omkring denne sygdomstype. Når professoren har brug for en second-opinion, tager han sin mobiltelefon frem, tager et par billeder af symptomerne og smider dem i computeren. 4 minutter efter er de fremme i Toronto, Canada og i løbet af en halv time har den danske og den canadiske specialist udvekslet synspunkter. Jeg takker min Gud og skaber for, at professoren ikke først skal ringe til hospitalets fotograf, at vi ikke skal vente på at han får denne opgave ind i tidsplanen. Og det ville have været tilfældet for ikke så forfærdelig mange år siden.

 

Man kan selvfølgelig begræde, at intet er som det var en gang, og at opgaver, som førhen blev givet som bestilling til en fotograf, nu løses på anden måde. Men mens man finder pakken med Kleenex frem, så kan man måske også erkende, at netop den teknologiske udvikling der har været medvirkende til at nogle opgaver måske er helt forsvundet for fotografen, så samtidig også har betydet bortfald af en masse kedeligt (og giftigt) mørkekammerarbejde, for blot at nævne en enkelt ting. Og dette vel at mærke samtidig med, at nye teknologier har gjort det muligt både at højne den faglige standard i uddannelsen og også få flere arbejdsdiscipliner ind som en naturlig del af fotografens daglige arbejde; der er antagelig flere fotografer, der i dagens Danmark laver billeder klar til tryk i form af digitale filer, end der er reprofotografer der udfører ditto.

 Vi har en knaldhamrende god uddannelse – lad os omgående lave om på det ! 

eller man kunne også beholde barnet i badevandet og interessere sig lidt for de gældende rammer for nogle af de videregående uddannelsesmuligheder. Eksempelvis er adgangskravet til Den Grafiske Højskoles professionsbacheloruddannelse i Medieproduktion og Ledelse formuleret sådan her:

 

”(…) ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser:

 1)      Studiekompetencegivende grafisk faguddannelse som er opfyldt ved erhvervsuddannelse fra en teknisk skole med grafisk linie eller en anden skole med medie- eller kommunikationslinje.2)      En gymnasial uddannelse 

Hvem ved, måske er det, der efterlyses, allerede opfundet ?

Fremhævet af Journalisten
Gunner Byskov
14.04.08 18:27
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Kære Michael Bjørnbak Martensen!

Tak for dit indlæg, men jeg forstår ikke helt, hvad du mener. Du skriver fx: "Udviklingen kræver fleksibilitet ift udviklingen og de tilhørende muligheder - og udviklingen kræver fleksibilitet ift dem man samarbejder med, og det sprog og logikker, der nu engang er der" - og det skulle så være et argument for, at fotograferne fremover skulle være akademikere??? Akademikere har vel ikke monopol på at kunne tænke og på at være fleksible?

Vil du ikke uddybe det lidt? Det forekommer uklart. 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
14.04.08 19:55
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

@

Jeg vil meget gerne uddybe.

Hvis en fotograf arbejder i et par år på Se & Hør, et par år på Jyllands Posten, et par år i en virksomhed som f.eks. Danfoss og endeligt et par år i Region Midtjylland, vil opgaverne ikke ligne hinanden - hverken mht. mål, virkemidler, målgrupper, teknik osv. osv.

Jeg har lige arbejdet i Region Midtjylland, hvor stærke kræfter i det faglige miljø, er vældigt optaget af tekst og alt der kan søges på google og læses til svagtseende. Information står meget stærkt og kommunikation er noget der tales om. Mange embedsmænd anser kommunikation som unødvendigt og information som noget man bliver nødt til at leve med. 

Store organisationer som Danfoss med masser af handel på tværs af landegrænser og med produkter som omdrejningspunktet stiller nogle andre krav, hvor etik og værdier ift eksempelvis muslimske lande og befolknningsgrupper skal behandles på en anden måde end på eksempelvis Jyllands Posten. 

Disse eksempler håber jeg, illustrererer hvad jeg mener.

I øvrigt vil jeg sige, at det ærgrer mig ganske meget, at billeder og illustrationer ikke rent forskningsmæssigt er bedre understøttet på webbet - hvor man ved en hulens masse om teksterne.

Jeg har en fornemmelse af, at nogle akademiske traditioner, vil kunne sætte skub i forskning på dette område - f.eks. snit i billedet, close up, farver, farveflader, mv.  

Guderne skal vide, at jeg er stor fortaler for mere viden og indsigt, fordi jeg mener det er helt nødvendigt - men jeg tager også gerne guderne med, når jeg er bekymret for alle de dygtige fotografer, der kan blive talt i stumper og stykker af akademikere. 

Så måske er vejen frem i virkeligheden at blive dygtigere på en masse områder, der ikke tidleigere var så meget fokus på, og så ellers droppe ordet akademiker.

Akademiker lyder forkert i forhold til fotograf-faget.

Fremhævet af Journalisten
Samuel Barksdale
15.04.08 15:43
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen
Skulle man ikke være villig til "think outside the box"? F. eks. Brooks Institute i USA gør uddannelsen mere akademisk og det har de gjørt i mange år. Der er mere i at være fotograf en at bare lave godt håndværk. Det er fint hvis man vil male sig ind i et hjorne men ligesom hospitalsfotografer fandte ud af for længe siden, er det ikke nok at "kun" være fotograf. Man blev nød til at klare flere forskellige opgaver udover at kun lave billeder. Nedunder er en beskrivelse fra Brooks Institute. Har man brug for sådan viden som fotograf? Nej, hvis man vil være en gammeldagsfotograf med fotovest på og er glad for at være låst i ens små kasse. Men for dem som gerne vil "think outside the box", kan det kræve flere funktionalitet på en højere plan. Kan man få det som fotouddannelsen er nu?

Brooks Institute

Professional Photography - Master of Fine Arts

In today’s marketplace, many corporate and educational positions require advanced degrees. The Master of Fine Arts in Photography Program at Brooks Institute is designed to expand the knowledge of students’ undergraduate learning experiences. This Photography Program allows students the opportunity to benefit from higher technical, aesthetic and practical knowledge while enhancing their pursuit of occupations requiring graduate education.

As a student, you will have access to a comprehensive curriculum encompassing the entirety of the photographic art industry. Fostering critical thinking, creativity and professional excellence, this Master of Fine Arts in Photography Program can help each student discover his or her potential. This program provides an experimental learning environment that allows students the opportunity to stay abreast of technological, aesthetic, business and societal changes while integrating personal, professional and social responsibility.

The Master of Fine Arts in Photography degree program is designed to be completed in two years; however, a student may take up to three years to complete the program. Upon graduation, students should be able to:

  • Create and exhibit a coherent body of photography / imaging art
  • Utilize a multitude of electronic and traditional resources to develop and execute effective research strategies
  • Describe the business, research and academic practices of the photographic field
  • Design activities that develop and enhance an understanding of photographic techniques, creative executions, and the intellectual aspects of the field of photography as an art form
  • Demonstrate knowledge and understanding of contemporary aesthetic issues through oral and written forms
  • Communicate in writing and orally in a clear, effective, and professional manner within the academic and business photographic fields
  • Describe and articulate the business, research, and academic practices and developments of the photographic arts
  • Demonstrate the ability to synthesize knowledge and skills gained in courses and individual research in a culminating document
  • Communicate in written, oral and visual forms clearly, effectively and professionally within the academic and business photographic fields
Fremhævet af Journalisten
Tania
15.04.08 16:13
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

I sit indlæg skriver Peter Thornvig følgende:

"Både lav løn, lav beskæftigelse og frafald af uddannede over år, har også været elementer i de overvejelse vi har gjort os. Det er jo et ubrud mønster vi har set siden solen stod op over den første fotograf.

En del af de samme overvejelser har man sikkert også gjort i undervisningsministeriet, da man smækkede kassen i omkring grundforløbene til fotografuddannelsen, og anbragte uddannelse i et limbo, hvor vi ikke aner om der vil være en uddannelse om 2 år."

Hertil er at sige, at man kun kan gisne om, om lav løn blandt fotografer er noget som tynger ministeriets embedsmænd. Til gengæld ligger både beskæftigelse og frafald ministeriet meget på sinde, og der ligger nyuddannede fra fotografuddannelsen flot: frafald fra uddannelsen er så vidt jeg ved nærmest ikke eksisterende, og beskæftigelsen blandt de ny-uddannede  ligger også godt over ministeriets egen tærskel.

 Det kan med sikkerhed siges, at ministeriets "smækken kassen i", som det så malende siges, for det første ikke er møntet på fotografuddannelsen, men i det hele taget en række af uddannelser inden for de kreative områder: film & tv produktion, mediegrafikere, digitale medier, web-produktion m.fl i samme gruppe. Og hvorfor så det ? Jo, smækket med låget er en pædagogisk og mærkbar baghåndslussing til skoler, der ikke kan styre deres grådighed  og som bare perspektivløst har losset unge (og ældre) mennesker ind på grundforløb, mennesker som som ikke har været i besiddelse af, og aldrig vil udsigt til aty få, de mangfoldige kreative, menneskelige, personlige, kommunikative osv. osv. kompetencer, som er forudsætningen for ikke blot at uddanne sig som fotograf men også ernære sig som sådan efter endt uddannelse. Der gives eksempler - og de er ikke enestående - på at en skole har fastholdt elever på grundforløbet i mere end 100 uger - den normerede længde er 20 uger !!!

 Men bortset fra denne strafaktion, så har samme ministerium faktisk styrket fotografuddannelsen: med det nye grundforløb "Medieproduktion" . For det første bliver den kreative, fotografisk-faglige dimension givet mulighed for at få fuld damp under kedlerne fra dag 1 - på samme måde som det vil gøre sig gældende på de øvrige kreative medieuddannelser der starter gennem grundforløbet Medieproduktion. For det andet, så bliver det nu muligt at visitere eleverne gennem en optagelsesprøve.

Så der er ikke tale om et limbo som truer uddannelsens eksistens om 2 år - der er tale om en kollektiv afstraffelse, der rammer alle skoler med de kreative medieuddannelser, fordi enkelte ikke har kunnet udvise den fornødne driftskontrol. 

Fremhævet af Journalisten
Gunner Byskov
15.04.08 20:46
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Kære Samuel!

Jeg synes, der er grund til at gøre opmærksom på, at de mange ord fra Brooks Institute ikke er en endelig beskrivelse af, hvad de studerende har opnået. Det er en reklamesøjle, der skal få talentfulde unge til at søge ind på skolen og betale over 20.000$ om året.

Det er uden tvivl en fremragende skole, men en hurtig søgning på nettet giver dog en del kommentarer som denne": If I had a choice of doing it over again, I would never go back and pay the amount of money that I did. In my opinion, it's just not worth the $$$" eller "Great school, incredible instructors, great place to live....and I may go back to complete my schooling, but if I had to do it all over again, I would go some place else".

Selvom der selvfølgelig også er glade studenter, er der åbenbart ikke tale om en udelt begejstring. Det er slet ikke så nemt...

 Nu er det efterhånden svært at opdrive en fotovest, og vores elever går i hvert fald ikke i dem. De går heller ikke i for små sko, de accepterer ikke kasser, og de er ikke bange for at tage udfordringer op. Jeg mener også, at de er i stand  til at tænke ret bredt og ret dybt, og derfor klarer de sig også glimrende efter endt uddannelse.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ville være nogle af dem, der ville kunne have udbytte af en  overbygning af mere akademisk tilsnit, men det er en uhyre farlig blindgyde at bevæge sig ind i, hvis man tror, at den nuværende uddannelse kan erstattes af en akademisk uddannelse.

Lad os lige huske på, at det danske erhvervsuddannelsessytem i 1999 blev udnævnt til verdens bedste. Der er der en grund til...

  

 

Fremhævet af Journalisten
Claus Lavendt
21.04.08 13:19
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

Nu skal jeg først sige at jeg ikke har fulgt med i debatten, som disse indlæg tager udspring i, men alene har læst ovenstående indlæg.

Jeg kan ikke lade være med at kommentere lidt her...

Jeg startede selv på fotograf uddannelsen i 1995 og var med på det 2. hold på den nye skole. Der var selvfølgelig mange praktiske ting, som endnu ikke var helt på plads, men det blev et møde med et usædvanligt kreativt, fagligt udfordrende miljø. Det var ekstremt innovativt, mange år før ordet blev mode. Skolen var en åben skole og vi blev opfordret til at bruge skolen og alt det udstyr vi kunne bruge udenfor de skema lagte timer. Vi brugte bunker af timer om aften, natten og i weekenden på at eksperimentere og udtrykke os i billeder. Som regel kunne man komme på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og altid finde elever, som var igang med noget.

Det var fremsynethed i allerhøjeste grad og medvirkende årsag til at vi var meget motiveret til at få alt med. På et senere skoleophold, jeg havde i København oplevede jeg så hvordan det var at gå på en skole som lukkede kl. 16 hver dag. Det gav slet ikke nær den kvalitet og mere viden end i Viborg.

Jeg nærer stor respekt for Gunnar, men at der ikke er et "akedemisk" tilsnit i uddannelsen er en mangel på viden om virkeligheden. Jeg husker da tydligt at vi til tider mente at han gik lidt for meget i "teori" om billed historie. Hvad skulle vi dog bruge det til i den virkelighed, vi trods alt færdes i godt 3 år ud af de 4 1/2 år.

Jeg kan forstå at DJ fotograferne ved Peter Thornvig foreslår at fotograf uddannelsen skal gøres til bachelor. Det forekommer mig som noget "fis". Hvad er begrundelsen for det ? At man skal læse flere bøger ? Når man uddanner sig til fotograf, eller for den sags skyld noget andet kreativt, så har jeg aldrig udviklet min kreative sans, eller min evne til at skabe gode og brugbare billeder, ved at læse en bog. Ja det skulle da lige være manualen til kameraet eller materiale lære bøgerne. Det jeg har lært noget ved er at færdes i virkeligheden hos min mester og ved at eksperimentere på skolen, godt vejledt af dygtige og fremsynede lærer. Må jeg her nævne at vi allerede i 1995 på fotograf skolen blev undervist i hvordan vi lavede en multimedie produktion og en hjemmeside, set fra et fotografisk synspunkt. Så vidt jeg husker var det året, hvor Bill Gates udtalte at internettet var en døgnflue og at det aldrig ville slå igennem. Så fremsynethed kan man vist ikke klandre fotografskolen for mangel på.

Det har altid været svært at få en læreplads. Hvorfor dette bruges som argument iforh. en akademisk uddannelse forstår jeg ikke.

Jeg mener heller ikke at det på nogen måde er en kvalitet at have en akademisk uddannelse. I min tid som professionel fotograf har jeg mødt masser af akademisk uddannede personer og jeg må da godt nok sige at de hører til dem, som er længst fra virkeligheden. Altså for mig at se, ingen kvalitet i et fag, som er så dynamisk som fotografiet.

Selvom jeg ikke er blandt "hot shot" fotograferne, så har jeg aligevel kunnet leve af min uddannelse og de redskaber jeg har erhvervet mig her. Som Gunnar også nævner, så er det nok det fag, som har flest iværksættere i Danmark. Det burde der iøvrigt meget hellere være mere fokus på. Det er nemlig umuligt at få hverken støtte eller kapital til at starte for. Man kan låne penge eller spare op. Jeg har nu været selvstændig i ca. 1 1/2 år og er startet uden en krone på lommen, banklån eller kassekredit. Og det er da lykkes mig at få betalt alle regninger alligevel, omend det ville være en del lettere, hvis man kunne have fået noget hjælp. Men det er åbenbart noget som er helt i tråd med denne akademiker snak. For hvis man laver en virksomhed med biotek eller forskning, så kan man få millioner mange steder fra.

Kontor fællesskaber er også en "hot" ting i de såkaldte innovations miljøer. Jeg har forespurgt, men der er ingen som har plads til et studie. Studie fællesskaber var da også noget man kunne kigge på. Mig bekendt er det vist kun Schiller der har "fundet" på det. DJ fotograferne (og andre) var da mere end velkomne til at arbejde for sådan et tiltag. Det ville også fremsynet og i "pagt" med den virkelighed fotograferne lever i idag. Da jeg startede på uddannelsen havde alle et studie og "skulle" have det. I dag løses langt flere opgaver på location og derfor har man ikke brug/råd for et stort studie til at løse opgaver indimellem.

Jeg er helt enig i at I (DJ fotograferne og fotografskolen) burde se mere på efteruddannelse. Ikke at det er et ukendt begreb, men det bliver realiseret i et photoshop kursus. Nuvel, det er teknik som også er fint at lære mere om. Men jeg kan ikke tælle hvor mange gange en kunde har sagt: "...det fikser vi bare i photoshop og så sætter vi lige det ind der....." Ja det er du da velkommen til at bruge et par dage på, men hvorfor ikke lave det rigtigt fra starten af ? Hvis ikke jeg havde fået den "håndværks" uddannelse, så ville jeg sikker også have siddet og fedtet i photoshop i 2 dage for at lave et billede jeg kunne have lavet på 1 time ekstra i optagelsen. Altså fint nok med photoshop kursus, men det var dog meget mere relevant med kurser i indhold og virkemidler.

Igen må jeg sige at det jeg har kunnet bruge til noget i mit arbejde er helt klart det jeg har fået gennem workshop med andre fotografer fra den virkelige verden. Altså ikke gennem en akademisk vinkel.

En udfordring for fotograf uddannelsen er da i mine øjne også mere at det ikke er en beskyttet titel. Jeg har haft både kollegaer og bekendte som har købt et kamera og lavet en billig prisliste og så kalder de sig fotograf. Jeg er klar over at der også findes meget dygtige ikke uddannede fotografer, men der er da en del man får i uddannelsen, som ikke bare handler om at købe et kamera og trykke på knappen. Og jeg har da også tydligt set mangler hos disse førnævnte, som de ikke ville have, hvis de havde uddannelsen. Men det skal måske være en bachelor uddannelse for at man kan beskytte titlen ??? eller er det ikke blot en udfordring for uddannelses miljøet og især organisationerne omkring ?

Tjaa... jeg ville egentlig blot komme med en kort kommentar, men der var åbenbart lidt mere, som skulle ud. Men kort sagt, akademisk uddannelse hører ikke til i fotograf faget. Brug hellere energien på nogle af de ovennævnte forslag og gør så bare uddannelsen endnu bedre end den er, men for gud skyld, IKKE på en akademisk institution. 

Fremhævet af Journalisten
Torben Greve
21.04.08 15:33
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen

4. års elev på Medieskolerne i Viborg. 3 år hos reklamefotograf i Danmark, pt. udstationeret i London.

  Nyhedsbrevet stod og lyste mig direkte i hovedet denne gang. Ordene akademisk og fotograf-uddannelse ledte først tankerne hen på noget elitært og fisefornemt, noget man kan være "rigtig" stolt af... heldigvis blev denne tanke dog hastigt afløst af minder om møder med stakler, som har brugt et ukendt beløb på en såkaldt fotograf uddannelse, men ikke kan betjene en Broncolor / Profoto / "indsæt-tilfældigt-navn-på-gear"... måske ikke engang et digital kamera. De kan sætte en film i kameraet, pege det mod et motiv, og så håbe på at lysmåleren i kameraet ikke er løbet tør for batteri. Jeg misunder dem ikke eet sekund.

  Den tid jeg har brugt på Medieskolerne og i forbindelse med uddannelsen generelt har jeg på intet tidspunkt følt en mangel af akademisk tilgang. Tværtimod har opbygningen af uddannelsen for mig betydet, at jeg godt tør tænde en generator og ikke står og ryster i bukserne, fordi jeg ikke lige har 5-6 assistenter ved hånden ,som jeg har ladet mig fortælle visse andre fine dygtige anerkendte udenlandske fotografer gør... Vi KAN godt selv, og vi vil også gerne selv, ihvertfald så længe vi under uddannelsen til stadighed bliver ansporet til at bevare det håndelag.

  Det er skam fint nok at have ambitioner, og jeg kan fint forstå, hvis der er nogle som savner udfordring eller kreativt input. Men så tager uddannelsen altså ikke længere, end man bagefter kan krydre den af med udenlandsophold hos en dygtig fotograf eller måske på en skole... mener der er en der hedder Brooks Institute; den koster vist kun lidt meget. Som vores skoler ser ud nu, så får vi en utrolig stærk rygrad fordi det tekniske er på plads, og det kan give de nyuddannede styrken til frit at koncentrere sig om det kreative udtryk, når de er færdigudlært, ja selv før...

  Presses denne uddannelse ned i akademiske rammer, hældes et pensum af bøger som gør sig bedst tjent som højre bagben på bedstefars stol ned over de nystartede og sættes de bagefter til at diskutere ismer vil der ske en udvanding, som bestemt ikke vil være til gavn for nogen dele af branchen. Det ville blive jævne årgange, hvor alle er ok gode til madfoto / presse foto / produkfoto. Det skal ikke blive til en diskution om tradition, men hellere et spørgsmål om vi skal skrotte ekspertise og hærdethed til fordel for at kunne sammenligne os selv på papir med resten af EU eller verden. Man kunne også nøjes med at høre efter, når en udenlandsk fotograf fortæller, han er imponeret af en dansk fotograf, eller måske ligefrem en elev! Er vi virkelig blevet så afhængige af tørre tal og kvoter, at vi ikke engang kan se, når vi har gang i noget godt?

  Desuden bør der i et fag så utroligt berørt af subjektivitet som dette, kun være en beskeden plads til teori. Det tvivler jeg på er realistisk i en akademisk udgave. Vores kære regerende har jo brug for stramme tøjler, så de kan føle sig sikre på, at vi får den viden, de gerne vil have, vi får. Teoretisk viden er godt som vejledende redskab i den her branche, men så snart vi får underviserer som skal udlære akademiske fotografer ud fra et læresæt opbygget af ismer, gyldne snit og farveholdninger som generelle regler, så låser vi enhver form for "thinking outside the box" ude... og så kan vi rigtig komme til at nyde tradition. Blå er blå og hvis du bruger rød så får du 03... eller... 02 (hvordan er det nu de nye bedre karakterer fungerer?)

  Skulle man finde på at argumentere at den digitale tidsalder kunne være et argument for gøre uddannelsen akademisk, så kan jeg kun ryste på hovedet. Jeg har haft fornøjelsen af at nyde både det gamle og det nye håndværk i min tid på Medieskolerne, og jeg er imponeret over hvor effektiv skolen har været til at følge med på det punkt. Photoshop undervisning er implementeret og jeg nåede da selv at samle nogle tips og rutiner op, jeg bruger nu til dags. Derudover skal jeg lige hilse at sige, at det er mit indtryk, at de fleste som kommer igennem skolen ret hurtigt finde ud af, at Photoshop er et naturligt redskab nu om dage. Efterfølgende opfanger de den nødvendige input og næsten øjeblikkeligt bruger det kompetent uden at sidde og læse 3-400 siders afhandling omkring kampen mellem Levels og Curves. Heller ikke her kan man diktere efter faste regler...

Skulle den akademiske tilgang til faget vinde indpas, forudser jeg en branche delt i to:

- De akademiske som med eksamensbeviset kaster sig ud fra reden med allerede brækkede vinger pga. en fuldstændig mangel af praktisk erfaring i felten.

- og de overlevende "håndværkere" som vil rådgive unge håbefulde til at glemme alt om det akademi, assistere i x antal år og så selv kaste sig ud i ræset, når de føler sig klar.

 Så giver det næsten sig selv, hvilken gruppe jeg tilhører og støtter, når jeg (forhåbentligt) har mit svendebrev om 5 måneder.

Jeg ser frem til den videre debat på dette område.

 Mvh

Torben Greve

Fremhævet af Journalisten
Dorthe Møller
28.04.08 11:52
Re: Nej tak til akademisering af uddannelsen
Jeg har enormt svært ved at forstå, hvorfor det er man ønsker at ændre på en uddannelse, som jeg synes fungerer helt vildt godt. Fotografuddannelsen er min anden uddannelse. Før det har jeg en uddannelse af mere akademisk karakter. En af grundene til, at jeg valgte en mesterlæreuddannelse er, at jeg brugte 3 år på en uddannelse, hvor jeg egentlig ikke helt vidste, hvad det var det endte ud i. Og ja, det er måske dårlig forberedelse fra min side. Men en dag stod jeg der, med en uddannelse, som jeg havde været glad for at tage, men hvor den praktiske del af det slet ikke lige var noget for mig. Med fotograf-uddannelsen, som jeg afslutter til sommer, har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, hvad det var det handlede om, for det er det arbejde jeg udfører hver dag. Både det sjove og det sure.

De, som kender fotograf-eleverne, vil  vide, at de sjældent interesserer sig for den boglige del. Men man skal ikke af den grund undervudere vores evne til at lære eller undervudere den viden vi har bag os. Og det er en viden, som ikke opnåes ved at læse en bog eller skrive et speciale. Derimod fåes den ved at prøve tingene af, få rutine og derved forstå.

Fotograf-elever er, som jeg ser det, mennesker med en stor vilje og interesse i deres fag. Og det er det, der i de fleste tilfælde kræves, hvis man vil have en elevplads. Det er den vilje og interesse, som får fotografelever til at lære og forstå og i de fleste tilfælde sætte sig ind i stort set alle aspekter af faget. Og ikke nødvendigvis kun de punkter, som står nævnt på undervisningsplanen. Fælles for os er nok også, at vi måske kan være lidt svære at råbe op i forhold til de boglige fag under vores skoleophold. Men når vi står i situationen, hvor vi pludselig opdager, at vi nu har brug for den viden, så skal vi nok finde ud af, hvor det var den gemte sig. Eller finde frem til nogen, som ved det. Jeg tror, man ville kunne spørge hvem som helst af os om store mesterfotografer, kameratyper osv fra fortiden. Men fakta er, at vi bliver nødt til at forholde os mest til nutiden. Vores fag er meget afhængig af, hvad der er oppe i tiden - hva trenden er i dette øjeblik.

Jeg har, som en del af min fotograf-uddannelse, haft et ophold i London, hvor jeg fulgte forskellige typer af fotografer i deres daglige arbejde. Jeg synes England ville være et passende land at studere i forhold til det, at akademisere et håndværk. I England studerer man fotografi på universitetet. Herefter starter man typisk som assistent. Enten i et studie eller som freelance. De bedste arbejder sig op til at være 1. assistent. Og de fleste er virkelig dygtige til deres arbejde. Problemet er bare, at de aldrig får lov til at skyde, ikke medmindre de er så heldige, selv at finde kunder og derved få rutinen. Og som regel går der mange år.

Tiden, hvor fotografelever blev kaldt lærlinge og fejede og lavede kaffe, er overstået. Nu indgår de fleste af os i en produktion. Opgaverne øges hen ad vejen, ligesom sværhedsgraden af dem. Og den helt store fordel er, at vi har et sikkerhedsnet. Vi har en mester, som kan vejlede, når tvivlen og usikkerheden melder sig. Og det gør den! Dagen, hvor vi slipper sikkerhedsnettet, er vi faktisk rigtig godt klædt på til at have vores egne kunder. Medieskolen har ydermere supleret med praktiske fag, som kan hjælpe os på vej. Og alt det har vi lært på kun 4 år, hvorimod en fotograf i England først brugte 4 år på universitetet og derefter 3-4-5-10 år som assistent. Og så har de endnu ikke en rutine i selv at fotografere eller stå med kundekontakt. De er blevet rigtig dygtige assistenter. Men det er jo ikke det, vi vil være. Vi vil være fotografer.

Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive andet end en forringelse af udddannelsen at gøre den mere akademisk. Jeg selv var ikke blevet fotograf, hvis det handlede om at skrive opgaver og læse bøger. (Hvilket er det, jeg forbinder med akademisk) For det ville jeg ganske enkelt ikke have lyst til. For mig er mesterlæren den perfekte måde at lære et håndværk på. For det er det, det er - et håndværk. Og suppleret med skoleophold undervejs, hvor vi bliver trukkket ud af hverdagen, ser andre aspekter af faget og får ny viden fyldt på, kan jeg ganske enkelt ikke se, hvordan det kan gøres bedre? Måske man skulle overveje at lave en undersøgelse af fotograf-elever og nyuddannede fotografer. Vi er jo ikke så mange, så det burde være overskueligt at nå rundt til alle.

I mine øjne er fotograf-elever en lidt speciel målgruppe. Jeg tror, at hvis man ændrer uddannelsen, så ændrer man målgruppen. Det behøver der ikke været noget skidt i. Men jeg synes bestemt man skal overveje, om den målgruppe man har lyst til at satse på, er mennekser, som også har lyst til at arbejde med fotograf-faget bagefter. For hvis ikke de har, ser jeg en seriøs forringelse af fag og håndværk. 

Jeg er sikker på, at jeg skriver på mange andre fotograf-elevers vegne, når jeg siger, at vi er stolte af vores fag, vores viden og vores kunnen. Og til dem, som er i tvivl om, hvad det er vi kan - Jeg synes de skal kigge forbi til en af vores svendeprøve-udstillinger i enten Århus eller København.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen