Lea Korsgaard er medstifter af Zetland. Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
I stedet for vilde vækstrater er der lige nu ”nedtur” og ”stagnation” på programmet for mediet Zetland.
Det skriver bestyrelsesformand og udgiver Lea Korsgaard i et blogindlæg hos Zetland.
”I dag står der altså nedtur på programmet. Eller rettere: stagnation. Efter to år med en eksplosiv vækst på vilde 40 procent om året stirrer vi nu på … ingen vækst,” skriver hun blandt andet.
Zetland har et mål om at nå 40.000 betalende medlemmer i 2022, men lige nu er man langt fra målet. I stedet svinger mediet op og ned mellem 27.000 og 28.000 betalende medlemmer, lyder det videre i opslaget.