Engang blev Internettet udråbt til en guldgrube. I dag ligner det mere en faldgrube. JOURNALISTEN rapporterer fra "abeland" – som en Internet-skribent kalder det.

"Vi vil gerne have dig som brevkasseredaktør!"

Sådan lød den opmuntrende besked fra Østrogen – Ekstra Bladets nyåbnede hjemmeside for kvinder – til en af Danmarks mere kendte sexrådgivere. Henvendelsen viste sig snart at være betydeligt mindre saftig end først forventet. Sexrådgiveren skulle betjene brevkassen ganske gratis – "Det gør alle de andre!". Sexrådgiveren afslog ‘tilbudet'.

Hans Larsen, redaktør på Ekstra Bladet Internet, nedtoner problemet med gratis arbejdskraft ved at påpege, at brevkasseredaktørerne foreløbig kun skal svare på ét brev per uge.

"Den dag, vi begynder at bruge brevkasseredaktørerne noget mere, kan det godt være, at der kommer penge mellem parterne," siger Hans Larsen – der i øvrigt har en fortid som formand for DJ.

Imens venter brevkasseredaktørerne på, at Østrogen skal kaste glans og berømmelse af sig – i stedet for penge.

"Jeg valgte at gå med og give det et forsøg, men det er meget begrænset, hvad det giver," siger clairvoyant Jeanne Kûitse, der på Østrogen promoveres med ordene: "Med ganske få informationer om dig, vil hun give sit bud på, hvor du er på vej hen i livet."

Foreløbig bliver Jeanne Kûitse på Østrogen – men skuffet, det er hun:

"Godt nok bruger jeg kun en halv time om ugen på det, men jeg har fået færre nye kunder ud af det, end forventet," fastslår hun – og fatter nyt håb om at få smurt forretningen, fordi JOURNALISTEN er i røret:

"Kan du ikke skrive noget sødt om mig, bare lidt?" lyder det lidt desperat.

Østrogen er et af de nyeste bud på en hjemmeside, der skriver om livsstil eller kvindestof. Der findes mange af dem, og arbejdsforholdene kan mildt sagt være særprægede. En erfaren hjemmeside-freelancer sammenfatter det ganske kortfattet: "Det er et rent abeland!".

Redaktør Hans Larsen siger lidt det samme – dog med helt andre ord:

"Hvis man starter en ny hjemmeside og tilbyder vilkår som i Politikens Hus' overenskomst, så ender det med at blive et dødt marked. Man skal tage højde for, at det er et specielt marked."

 

Skakmat tillidsmand
Østrogen åbnede 11. januar og skyldes Pernille Aalund – tidligere talkshow-værtinde på TV3 – der i sommeren 2000 kontaktede Ek-stra Bladet om et samarbejde. Østrogen er et datterselskab i Politikens Hus, hvilket som ‘sidegevinst' betyder, at de faglige kræfter er sat skakmat.

"Principielt er jeg da altid imod, hvis folk får for lidt i løn," siger Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet.

"Men som tillidsmand på Ek-stra Bladet kan jeg fagretsligt ikke mene mere om Østrogen, end jeg kan mene om arbejdsforholdene på Herning Folkeblad."

Thomas Szlavik tilføjer, at han alligevel holder kontakt til Hans Larsen, redaktør på Ekstra Bladet Internet. Både for at følge udviklingen og påvirke den efter bedste evne.

"Men indtil videre er der ikke noget at komme efter," siger Thomas Szlavik.

Måske er ikke alle freelance-skribenter enige. De får ganske vist løn, typisk mellem 500 og 1.500 kroner per artikel. For de penge leverer skribenterne ikke hård research, men ofte klummer. Dermed behøver timelønnen ikke at være urimelig – men skribenterne undrer sig alligevel.

"Pludselig hørte jeg ved et tilfælde, at Ekstra Bladet måske ville trykke noget af det, jeg havde skrevet til Østrogen," siger en _freelancer.

"Skal jeg så have penge igen, hvis Ekstra Bladet bruger det, eller hvad?".

Forvirringen er forståelig. Der eksisterer ingen skriftlig aftale. Alligevel mener Østrogens redaktionschef Karina Landberg Johansen, der har kontakten til freelancerne, ikke, at der er tvivl om aftalen.

"Skribenten er jo knyttet til os," siger redaktionschefen.

"Vi har rettighederne til de ting, folk leverer til os," fastslår hun.

Og Hans Larsen, redaktør på Ekstra Bladet Internet, supplerer:

"Skribenterne skal ikke have flere penge, fordi vi udnytter stoffet flere steder. De aftaler, vi laver med de ansatte og freelancerne, omfatter, at vi har alle rettigheder til videresalg," siger han – trods fraværet af skriftlige aftaler.

Her er vi inde ved hjertet af hjemmeside-business. Stoffet skal genbruges, hvis forretningen skal give overskud.

"Vi er en multimedie-virksomhed, der tænker i andre produkter, som vi prøver på at lancere hen ad vejen," siger redaktionschef Karina Landberg Johansen, der er helt bevidst om, at hun lyder lidt svævende.

"Vi går meget stille med dørene, det er derfor, jeg væver lidt. Tingene udvikler sig – vi finder vores små veje!"

Redaktør Hans Larsen konkretiserer – en anelse:

"Planen er, at redaktionen bag Østrogen skal udnytte stoffet til bogudgivelser, måske overføre det i en eller anden form til Ekstra Bladet eller samarbejde med et ugeblad," siger Hans Larsen, der også påpeger, at der kan blive tale om at versionere artiklerne.

"Vi har en lang række kontakter, som vi snakker med," siger Hans Larsen.

 

Lønnen 33 procent ned
Hans Larsen indrømmer, at leverandørerne ikke bliver "fede" af at skrive til Østrogen. Det er dog ikke primært Ekstra Bladets skyld, mener han.

"Vi, der sidder på gamle medier, er i konkurrence med medier, hvor nogle ting laves på aktivistvilkår. De vilkår må vi forholde os til," undskylder Hans Larsen.

Den danske hjemmeside Qpeople åbnede i januar 2000 med udenlandsk investeringskapital i ryggen. Investorerne tror på grundideen – de livsstilsartikler, der bliver skrevet til Qpeople, skal sælges videre til store firmaers interne netværk – såkaldte intranet.

Men videresalget og annonceindtjeningen gik i efteråret 2000 så trægt, at investorerne strammede grebet om Qpeople og de to direktører bag.

"Det tager tid at sparke i gang," siger Jakob Nielsen, administrerende direktør i Qpeople. Han regner ikke med overskud i 2000.

"Vi har materiale ude hos mange firmaer, men det betyder jo ikke, at de nødvendigvis ender med at købe noget," fastslår han.

På et møde i efteråret 2000 blev skribenterne orienteret om krisen. De blev opfordret til at acceptere en lønnedgang på 33 procent med tilbagevirkende kraft. Der var ikke 9.000 kroner for det seneste kvartals arbejde – men 6.000 kroner.

"De, der ville have deres fulde løn, fik det. Men vi anmodede skribenterne om at gå ned i løn for at hjælpe os," siger Jakob _Nielsen – "Og det er der temmelig mange, der har gjort."

I dag er lønnen 1.500 om måneden for at redigere en specialside hos Qpeople. En lønnedgang på 50 procent i løbet af et år. For den løn har skribenten kontraktligt accepteret, at det er Qpeople, der får alle pengene ved videresalg af artiklen.

"Vi vil godt betale – men først når vi kan," forklarer Jakob Nielsen.

Alt i alt afgiver skribenten så mange rettigheder for så få penge, at DJs juridiske afdeling ikke kan anbefale kontrakten. Alligevel optræder der mere end 50 eksperter på Qpeoples hjemmeside.

"Jeg bruger kun nogle få timer om ugen," siger en skribent.

"Jeg interviewer aldrig, men skriver om det, jeg ved i forvejen. Men andre knokler meget mere. De gør det, fordi det er sjovt, fordi de gerne vil være på. Og flere journalister gør det, fordi de tror, det er den vej, udviklingen går."

 

Til at græde over …
Den indstilling nyder man også godt af på World Onlines hjemmeside Kvindekanalen.

Her er betalingen til skribenterne 50 øre per anslag – dog kommer hyren aldrig over 1.500 kroner. Også på Kvindekanalen er det populært at skrive klummer for at holde lønnen oppe – men det sker, at nyansatte ‘dummer' sig og laver ‘rigtig' journalistik med kilder og hele pibetøjet.

En håbefuld journalist var blevet engageret af Kvindekanalen – "jeg var bare så lykkelig!" – og drog ambitiøst ud på reportage- og interviewopgave. Efterfølgende skrev journalisten en timebaseret regning på cirka 3.000 kroner. Men Kvindekanalen returnerede regningen, og journalisten endte med at få 1.500 kroner, der skulle dække artikel og transportudgifter.

"Det kan godt være, jeg var naiv, men jeg føler mig bondefanget. Jeg kan ikke levere noget ordentligt til 1.500 kroner – oprindeligt ville de tilmed have, jeg også skulle tage billeder. Jeg kommer i konflikt med min moral, hvis jeg skal levere på de vilkår – og med mit forbund," siger journalisten.

"Det er, hvad der er af penge. Jeg vil ikke røvrende nogen. Jeg har simpelthen ikke flere penge," siger redaktøren af Kvindekanalen Elin Heinesen – "Jeg ville gerne kunne betale fuld pris for det, vi får lavet," siger hun og forklarer, at hun driver en forretningstype, der kører stramt i øjeblikket.

Oplysningen om, at budgettet er meget lavt, skal ses i forhold til World Onlines potente selvfremstilling på nettet: "World Online er en af de førende Internet-virksomheder i Danmark," hedder det – og Kvindekanalen holder sig heller ikke tilbage. Den vil fortælle "alt det væsentlige i kvinders liv," som det så storslået udbasuneres på hjemmesiden.

"Jeg får meget for pengene, det gør jeg," siger Elin Heinesen.

Hvis man beder hende gøre status, har hun mere eller mindre mistet troen på nettet som pengemaskine.

"Det forretningsmæssige, det er til at græde over!" siger hun ligeud.

"Der var store forventninger. Jeg vil ikke sige, at forventnin-gens boble er bristet, vi prøver med nye strategier og kæmper. Og når det hele strammer lidt ind, så udfordres kreativiteten."

Eller som Jakob Nielsen, Qpeople, siger:

"Folk er vant til, at alt er gratis på Internettet. Derfor er det ekstremt svært at tjene penge på det."