search

NEDSKÆRINGER PÅ STRIBE

Kun få måneder efter den første udgave af den nyfusionerede avis Nordjyske Stiftstidende kom på gaden, skal den ud i en sparerunde, men avisen er langtfra alene. En række dagblade siger farvel til medarbejdere.

Kun få måneder efter den første udgave af den nyfusionerede avis Nordjyske Stiftstidende kom på gaden, skal den ud i en sparerunde, men avisen er langtfra alene. En række dagblade siger farvel til medarbejdere.

»Det går helt som forventet.«
Sådan lyder svaret fra Nordjyske Stiftstidendes ansvarshavende chefredaktør Per Lyngby, når man spørger ham, hvordan det går med avisen. Måske dækker svaret over en vis portion galgenhumor, for han tilføjer efter et lille pres, at »vi har jo heller ikke ligefrem haft positive forventninger!«.
Oplagstallene for oktober måned viser, at den nyfusionerede avis Nordjyske har fat i godt 12.000 færre end de 102.000 aviserne bag fussionen – Skagens Avis, Frederikshavns Avis, Vendsyssel Tidende, Løgstør Avis, Fjerritslev Avis og Aalborg Stiftstidende – kunne præstere tilsammen, inden de fik fælles titel.
Per Lyngby ser mange grunde til den nedtur. Han forklarer blandt andet, at der kun er gået ganske kort tid siden fusionen den 18. september, at der er tale om kvartalsskifte, hvor mange per tradition skal forny abonnementet, samt at avisen har gennemført en prisforhøjelse.
Den del af nedturen var som sådan beregnet, siger han. Derimod var det ikke med i regnestykket, at Nordjyske skulle opleve et annoncedyk, der betyder, at avisen er 20 millioner kroner under budgettet. Og selv om Per Lyngby ikke er meget for at lade alarmklokkerne kime offentligt, så løber han ikke fra, at det tal må få konsekvenser.
»Når vi mangler 20 millioner kroner på annoncerne, og vi ikke har forventninger om at vinde dem igen, så skærper det behovet for at stramme op,« siger han.
I forbindelse med fusionen blev medarbejderne tilbudt fratrædelsesordninger. En del af dem har aldrig fået svar, siger Per Lyngby. Det vil de få nu.
»Vi skylder de ansatte, der dengang bad om en fratrædelsesordning, et svar. Vi vil derfor høre, om deres tilbud stadigvæk står ved magt,« siger Per Lyngby, der således nærmest får nedskæringen til at ligne positiv personalepolitik.
»Jeg er glad for, at vi ikke bare fyrer folk,« siger Per Lyngby, der ikke vil ind på, hvor mange han gerne ser melde sig.

Langtfra alene
En lang række andre dagblade har også måttet tage konsekvensen af dårlig økonomi og står nærmest i kø for at nedlægge journalistiske stillinger.
På Horsens Folkeblad nedlagde journalisterne arbejdet den 24. november i protest mod ledelsens manglende forhandlingsvilje omkring nedlæggelsen af syv stillinger.
På Fyens Stiftstidende har medarbejderne forhandlet om en besparelse på 12 redaktionelle stillinger. Blandt andet ved naturlig afgang og frivillig fratræden lykkedes det at undgå afskedigelser.
På Ekstra Bladet skal fem stillinger spares væk, og man forsøger sig med frivillige fratrædelser.
Og på Berlingske Tidende fortæller fællestillidsmand Jens Langergaard, at lige under 10 journalister har taget imod et åbent tilbud fra ledelsen om en frivillig fratrædelsesordning. Måske ikke mindst fordi det er sidste gang, at nedskæringer i journalist-staben bliver ordnet ved hjælp af fratrædelsesordninger.
For kun et par måneder siden var Jyllands-Posten og B.T. også igennem hårde sparerunder. Jyllands-Posten måtte sige farvel til 29 medarbejdere, mens 14 måtte forlade B.T. I alt betyder det, at omkring 80 stillinger er forsvundet fra dagbladene i løbet af de sidste to måneder.
»Det er bekymrende, at aviserne har måttet skille sig af med medarbejdere, og de skal passe på, at de ikke kommer ind i en negativ spiral. Men jeg tror ikke, at det er en udvikling, der fortsætter. Der er flere dagblade, der har oplagsfremgang, og jeg ser da stadig jobannoncer fra aviserne,« siger formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen