search

Navnestoffet?

BORTE. En lang overgang troede jeg, at det var pladshensyn, der havde fjernet navnestoffet med blandt andet oversigten over kollegers runde fødselsdage og/eller dødsfald fra Journalistens spalter. Nu er jeg så blevet klar over, at det må være den redaktionelle linje, der har skubbet disse informationer ud i mørket.

BORTE. En lang overgang troede jeg, at det var pladshensyn, der havde fjernet navnestoffet med blandt andet oversigten over kollegers runde fødselsdage og/eller dødsfald fra Journalistens spalter. Nu er jeg så blevet klar over, at det må være den redaktionelle linje, der har skubbet disse informationer ud i mørket.

Det er faktisk ret væsentlige informationer – ikke mindst for medlemmer, der har nået en alder, hvor de ikke færdes på redaktionerne til daglig – at vide, hvornår gamle kolleger fylder rundt – eller afgår ved døden. Jeg føler mig overbevist om, at det har en væsentligt større brugsværdi for læserne (medlemmerne) end viden om, at nu har en eller anden skiftet job fra kulturredaktionen på Berlingske Tidende til nyhedsredaktionen samme sted.

– John Kreiner, journalist

SVAR. I første omgang var det ganske rigtigt pladshensyn, der gjorde, at navnestoffet ikke kom i spalterne. Vi har siden på redaktionen talt om at bringe det tilbage, men ikke fået ført dette ud i livet. Det gør vi så fra og med denne udgave af Journalisten. Dog er det kun navnene på afdøde medlemmer, vi kan viderebringe, idet fødselsdagslisten i øjeblikket ikke kan laves på grund af tekniske problemer hos Dansk Journalistforbund.

– Troels Evold Widding, chefredaktør, Journalisten

Kommentarer
1
Aage Domino
08.03.12 13:27
Re: Navnestoffet?

Jeg kan trods omhyggelig læsning af fagblad og den ene side efter den anden på nettet ikke finde en linje om, hvordan jeg undgår, at min 75-års fødselsdag den 23.juni 2012 omtales.

Jeg vil ikke stå i listen over fødselsdage - hvordan undgår jeg det? Og hvorfor kan jeg mon ikke finde en "nejtak"-mulighed noget sted? Jeg behøver ikke noget svar, hvis min besked bare sendes videre til rette sted.

Venlig hilsen

Aage Domino  

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen