Den 1. oktober blev det muligt for journalister at blande sig i, hvad der foregår i de danske retssale. Fra den dag blev retsplejeloven nemlig ændret, så en dommers beslutning om at lukke dørene eller nedlægge navneforbud i en retssag, kan kæres af tilstedeværende journalister.
Og fra første dag blev den mulighed brugt.
I en sag mod tre sidegadevekselerer gjaldt et to år gammelt navneforbud, tilbage fra den dag de tre blev sigtet af politiet. Men da retssagen begyndte 1. oktober udnyttede to journalister deres nye ret.
Journalist Jan Michaelsen fra Ekstra Bladet rejste sig op og sagde til dommeren, at han og den anden tilstedeværende journalist, Dag Holmstad fra Jyllands-Posten, gerne ville kære afgørelsen om navneforbud. Michaelsen måtte vise sit pressekort, men fik så til gengæld også medhold i, at navneforbuddet skulle fjernes.
»Det var alle tiders. Jeg har i de sidste mange år undret mig over, at det var så nemt at få nedlagt navneforbud i sager om økonomisk kriminalitet. Meget tyder på, at det nu vil ændre sig,« siger Jan Michaelsen, der er meget glad for de nye muligheder, selvom han synes det var underligt pludselig at være en del af en retssag, som han skal referere.
»Det har vi på den anden side altid været. For hvis pressen ikke var til stede, ville navneforbudet alligevel aldrig være udstedt,« siger Jan Michaelsen.
Dommerens begrundelse for at ophæve navneforbuddet var, at forbrydelsen var så grov.
»Det er rart at få denne her åbning på brugen af de nye regler,« siger Dag Holmstad fra Jyllands-Posten, der var den anden tilstedeværende journalist.
»Vi har længe manglet offentlighed i retsplejen. Det har for eksempel været meget svært at skrive om tung, økonomisk kriminalitet før, på grund af alle de navneforbud. Men dommeren her har åbenbart hørt efter Frank Jensen (justitsminister red.), der også mente, at det var sandet til på området.«
Forsvarerne ankede dog med det samme ophævelsen af navneforbuddet til Landsretten, der endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet.
»Man kan jo sige, at vi ikke har fået så meget ud af det i denne her sag, for sagen med sidegadevekselererne kører jo videre uden, at vi må skrive navnene. Men næste gang, vi skal dække en sag om økonomisk kriminalitet, vil vi jo kunne henvise til den her afgørelse, og så vil dommeren kunne rette sig efter det med det samme,« siger Jan Michaelsen.
Landsretten vil formentlig allerede, når dette nummer af JOURNALISTEN er kommet på gaden, være kommet med sin afgørelse.
Journalistforbundet har i øvrigt sammen med Danske Dagblades Forening skrevet en pjece; »På job i retten«, som fortæller, hvordan de nye regler i retsplejeloven kan bruges i det daglige arbejde. Pjecen kan fås ved at kontakte Journalistforbundet.