Nationalmuseets chef for kommunikation: 2018 var den perfekte storm

 “Alle tangenter har været trykket ned på én gang, og når man er midt i det, kan det være svært at høre melodien,” siger Nationalmuseets kommunikationschef, Jacob Frische, om et travlt år 2018. Han ser frem til, at Nationalmuseet etablerer sig som mediehus i 2019
  • Kim Dang Trong/fotocollage
    ”Der er sikkert mange af mine kommunikationskolleger, der kæmper for at komme til orde. Det har ikke været svært for os,” siger Jacob Frische.
07.12.2018 · 11:25

Hvad vil du huske 2018 for?

”2018 kan for mig bedst beskrives som den perfekte storm af kommunikationsopgaver, der væltede ind indefra og udefra. Alle tangenter har været trykket ned på én gang, og når man er midt i det, kan det være svært at høre melodien.”

”Der har været tre organisationsjusteringer, vi har haft en afskedigelsesrunde, vi har været med i en tv-serie på DR2, vi har skabte et børneprogram med en meget omtalt kedsomhedsknap og gendesignet vores vikingeudstilling, hvor hele Danmark snakkede om Jim Lyngvild.”

”Oveni har jeg været vært på en foredragsrække med titlen 'De Ultimative Spørgsmål'. Personligt var det nok det fedeste for mig, fordi vi kunne diskutere nogle af livets største spørgsmål: Jordens undergang, frygten for døden, sex og orgasme og jagten på lykken.”

”Nationalmuseet er jo en juvel i det danske samfund, som i lang tid har trængt til at blive pudset af. Det er et sted med så mange historier og indiskutable eksperter – men som har manglet noget liv. Det er et kæmpe afstøvningsarbejde, hvor vi hvirvler støv op hele tiden.”

”Der er sikkert mange af mine kommunikationskolleger, der kæmper for at komme til orde. Det har ikke været svært for os. Men så får man selvfølgelig også folks reaktioner, råt for usødet. Og der er da nogle forsvarspositioner i debat-Danmark, der står klar til at fælde dom meget tidligt. Nogle gange før de har set, hvad vi gør.”

”Misforstå mig ikke: Vi elsker den debat. Men når der er kritik, skal man nogle gange også hanke op i sig selv, når vi selv synes, at vi ikke går på kompromis med vores videnskabelighed.”

 Hvad vil du helst glemme fra 2018?

”Jeg vil nødig genopleve den afskedigelsesrunde, vi var igennem i 2018, hvor 50 stillinger forsvandt. Det er lavpunktet for enhver, der arbejder med kommunikation. Det er tungt at sidde med den slags beslutninger, der får personlige konsekvenser for nogle kolleger.”

Hvad er dit håb for 2019?

”I dag og også fremover er udstillingerne vores vigtigste formidlingsprodukt. Men det er også omkostningstungt, og de er undervejs i lang tid. Vi går med planer om at blive et slags mediehus, hvor vi formidler viden og historier på andre måder end gennem udstillinger. Det kan for eksempel være podcasts eller debatprogrammer med gæster, hvor vi bygger oven på 'De Ultimative Spørgsmål' og sender live og som streaming. Jeg har jo en fortid i DR, og museer er også public service.”

 Er du typen, der normalt lægger planer langt ud i fremtiden?

”Haha, nej, det kan man ikke sige, jeg er. Hvis man lægger planer for langt ud i fremtiden, risikerer man bare, at de ikke bliver til noget. Men jeg kan godt have nogle drømme om, hvor jeg gerne vil bevæge mig hen på langt sigt.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12