Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Det hæderkronede magasin National Geographic har opsagt alle faste skribenter i en sparerunde.
Det skriver Washington Post.
I alt har 19 redaktionelle medarbejdere fået at vide, at der fremover kun vil blive brugt freelancere til at skrive artiklerne til magasinet. Artiklerne vil så blive samlet af et lille hold redaktører.
Desuden har ejerne Walt Disney Co. også valgt at nedlægge mediets lydafdeling.
Ifølge Washington Post er det den fjerde sparerunde siden 2015. Samme avis skriver også, at der vil blive skåret gevaldigt ned på budgettet til fotografer, der tidligere har brugt flere måneder i felten på at skabe nogle af magasinets ikoniske fotos. Derudover vil magasinet ikke blive solgt på print i løssalg i USA fra begyndelsen af næste år.