Har du lagt mærke til den øgede fokus på journalister som mediepersonligheder?

Det har jeg selvfølgelig. Ikke kun som potentiel interviewkandidat, men også som læser. SE og HØR har næsten udviklet sig til et personaleblad for journalister.

Synes du, at det går ud over den journalistiske troværdighed, hvis man optræder i underholdningsprogrammer eller inviterer bladene hjem i privaten?

Jeg kunne aldrig stille op til interview derhjemme. At andre vil vise deres hjem frem, må de fuldstændig selv om.

Kan man få noget positivt ud af at være et kendt ansigt?

Nogle gange kan omtale være fint i forbindelse med en stor begivenhed. Det er for eksempel fint i forbindelse med dækningen af store begivenheder i kongehuset, hvor stationerne er i direkte konkurrence med hinanden. Der kan det være fint, hvis vi bliver interviewet om, hvordan vi har tænkt os at dække begivenheden.

Hvor sætter du grænsen for, hvad du stiller op til?

Jeg siger nej til underholdningsprogrammer, men det handler mest om, at jeg synes, at jeg har trukket mit fredags-læs. Jeg har udlevet mit Ud-med-sangen-gen. Nu sidder jeg på News og er glad for at lave klassisk journalistik.

Det er learning by doing i forhold til at lære at sætte grænser. Jeg har måske, da jeg var ny, selv fortalt lidt rigeligt beredvilligt og troet, at jeg kunne sige ja til et interview på betingelse af, at det kun skulle handle om bestemte emner. Efterhånden har jeg lært, at hvis man siger ja til Billed-Bladet eller SE og HØR, siger man ja til det hele.

Jeg er blevet mere realistisk og forsøger ik-
ke længere at forstå, hvorfor de gider interessere sig for mit privatliv. Journalister på ugeblade passer bare deres arbejde. Det er min opgave enten at svare eller smække røret på. /