Michael Kjærgård var tillidsmand på Randers Amts Avis, indtil chefredaktøren blev fyret. I dag er han chefredaktør. Han er ikke den eneste, der har skiftet side. Men hvad bruger tillidsmændene deres viden om kollegerne til, når de bliver chefer?

"De første par år har jeg nok været en hård forhandler. Måske ikke benhård, men jeg kendte jo spillet. Det har nok givet mig nogle fordele. Det vil jeg ikke afvise."

Det er 25 år siden, Erik Møller kom i spidsen for Dagbladet Holstebro-Struer. Han var bare 25 år, da han blev redaktionschef på sin gamle læreplads. I 1973-74 var han tillidsmand. I 1975 blev han redaktionschef og i 1977 chefredaktør. Som tillidsmand var Erik Møller med til at få gang i samarbejdet mellem tillidsfolkene på de Bergske Blade. Da han gik af som tillidsmand, vidste han, at han skulle være chef. Men det fortalte han ikke sine kolleger.

"Jeg sagde vist, at nu havde jeg sat noget i gang, så måtte andre bære videre. Det kan man kalde en rigtig dårlig undskyldning, men vi skulle igennem et generationsskifte i sekretariatet, og det kunne vi ikke offentliggøre på det tidspunkt," ler Erik Møller.

En del år senere, og flere kilometer sydpå, satte en anden tillidsmand sig i chefens stol. Efter fem år som kollegernes talsmand blev Claus Iwersen i 1997 udgaveredaktør på Jydske Vestkysten i Åbenrå. Hans forgænger havde mest brugt sit kontor som garderobeskab og haft skrivebord sammen med journalisterne. Claus Iwersen gjorde det modsatte: Han satte sig ind på sit nye kontor.

"Det var helt bevidst. Jeg ville fortælle kollegerne, at nu var jeg deres chef. Jeg var ikke længere tillidsmand, jeg kunne ikke læn-gere løse alle problemer, og de kunne ikke længere betro sig til mig om alt. Det var jeg nødt til at gøre synligt," siger Claus Iwersen, som i dag er faglig sekretær på Journalistforbundets Århus-kontor.

Tillidsmandens forspring
Som tillidsfolk kendte de medarbejdernes privatliv og vidste alt om helbredet og familien. Men hverken i Åbenrå eller Holstebro oplevede cheferne fortroligheden som et problem.

"Selvfølgelig er der ting, en medarbejder i første omgang vil drøfte med tillidsrepræsentanten. Det er klart, at de ikke kommer til mig med samarbejdsproblemer. Men der er ingen problemer i at tale om ting fra privatsfæren. Og det er da stadig sådan, at folk kommer til mig og fortæller private ting. Jeg vil da ikke sige, der ikke har været medarbejdere, som tænkte, at jeg vidste for meget om dem. Det kan jeg jo ikke vide. Men jeg oplever ikke, at det har ændret sig væsentligt", siger chefredaktør Erik Møller.

I Åbenrå nåede Claus Iwersen i sin tid som redaktør både at udstede advarsler og fyre en medarbejder. Det står han ved.

"Tillidsrepræsentanten kan uden problemer tage sit menne-skesyn med. Det er vigtigt at være et ordentligt menneske som chef. Og hvis man gør det på en ordentlig måde, har man også ret til at bruge ledelsens instrumenter. Jeg har aldrig konfronteret folk med ting, jeg vidste fra dengang, jeg var tillidsmand. Jeg har heller aldrig oplevet, at den øvrige ledelse spurgte til det."

De to tidligere tillidsmænd ser det nærmest som en fordel at have en fortid som medarbejdernes mand.

"Chefredaktøren kunne se, at jeg havde meninger og turde stå ved dem. Hvis man argumenterer sagligt og med vægt og fremlægger sagerne sobert og direkte uden at være uforskammet, kan det godt være, man ikke kommer igennem, men man får markeret sine synspunkter. Det er en fordel, hvis man skal være chef," mener Erik Møller.

Og Claus Iwersen følger samme spor:

"Tillidsfolk har et forspring, fordi vi er bedre uddannet end de fleste ledere i dansk dagspresse. Vi ved noget om medarbejdernes rettigheder og pligter. De fleste nye redaktører tænker på avisen, personaleledelsen kommer for mange i anden række. Hvis man forstår at håndtere rollen, er det en fordel at have været tillidsrepræsentant."