Den 28. november kan jeg i Journalisten læse under overskriften Hård kritik af Hængt ud på forsiden, at DR's programserie bliver anklaget for at være lige så ensidig som de historier, programmet kritiserer. Skrappe ord som "tendentiøst" og "makværk" bliver taget i brug.

Den bevilgede plads tillader mig ikke at gå i clinch med alle fem programmer, men alene udsendelsen om Henrik Gade Jensen-sagen, som jeg har indgående kendskab til. Og her er der absolut intet at komme efter for kritikerne.

Derfor er det også rigtigt ærgerligt, at disse, især Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, ikke i langt højere grad har valgt at forholde sig konkret til den enkelte udsendelse frem for at skyde med spredehagl. På den måde bliver der sat lighedstegn mellem for eksempel en Henrik Sass Larsen og en Henrik Gade Jensen, og kritikken af Hængt ud på forsiden rammer i flæng. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi læsere af artiklen må sidde tilbage med en fornemmelse af, at det med medieofre og medieforbrydere nok alligevel ikke holder vand.

Poul Madsen kritiserer således, at medierne i DR's versioner "i udgangspunktet altid er castet som skurke". Korrekt, men af den enkle grund, at udgangspunktet netop er, at medierne ikke har levet op til god presseskik.

Hvad angår Gade Jensen, er sagen klokkeklar og ordet skurk ramt på kornet. Mediet, der står for skud i udsendelsen om ham, er Dagbladet Information, og superskurken hedder David Trads – med journalist Rasmus Lindboe som hjælper. Omfanget af den research, Trads som daværende chefredaktør på Information skulle foretage for at konstatere, at anklagerne mod Henrik Gade Jensen var grundløse, ville have været minimalt.

I stedet så man på Information til, da Gade Jensen blev tvunget til med løgne og opspind at gå som daværende kirkeminister Tove Fergos pressechef. Han var nemlig en stærk politisk modstander af en helt anden støbning og integritet end det flossede stof, David Trads og artiklens forfatter Rasmus Lindboe i min optik er gjort af.

Derfor: Når medier/journalister dokumenteret viser sig at være skurke, er det vel sådan, de skal fremstilles? Det er ikke tendentiøst og det stik modsatte af makværk.

– Lone Nørgaard, lektor, cand.mag og freelanceskribent