Læsernes redaktør på Politiken får journalisterne til at lave færre fejl. Alligevel bringer Politiken flere rettelser end de øvrige aviser, viser JOURNALISTENs undersøgelse. De andre aviser putter med deres fejl, mener læsernes redaktør.

Politikens læsere er benhårde læremestre. Deres henvendelser til læsernes redaktør får nemlig avisens journalister til at gennemtrawle deres artikler for fejl.

Flere Politiken-medarbejdere fortæller, at de i dag gør sig mere umage for at undgå fejl sammenlignet med for godt tre år siden, hvor redaktionen ikke husede en læsernes redaktør.

"Jeg har altid kontrolleret mine ting meget, men i dag tjekker jeg en ekstra gang. Det har helt klart påvirket kulturen herinde i positiv forstand, at der er kommet en læsernes redaktør," siger journalist Kaare Skovmand.

En søgning i InfoMedias arkiver tyder også på, at antallet af fejl er faldet i løbet af den tid, Politiken har haft læsernes redaktør.

I 2001s to første måneder, hvor stillingen som læsernes redaktør netop var oprettet, bragte Politiken 130 rettelser og præciseringer. I samme periode i år var antallet af rettelser og præciseringer 68.

Læsernes redaktør, Niels Nørgaard, fortæller, at da læserne fik deres egen redaktør, kom det frem i lyset, at en gruppe journalister sjuskede.

De stod fadder til en uforholdsmæssig stor andel af fejlene i avisen, og flere gange om ugen blev deres fejl og bommerter rettet. I dag laver de dengang sjuskede og upræcise journalister ikke flere fejl end deres kolleger, fortæller

Niels Nørgaard. Han blev læsernes redaktør 1. december sidste år, men inden da var han fast vikar.

Niels Nørgaard mener blandt andet, at Politiken har fået ryddet op i spalterne, fordi avisen har sat fokus på fejlene.

"Det, at en anden person end journalisten selv tager sig af rettelserne, betyder, at man ikke kan skjule sig mere. Rettelser er blevet en offentlig sag," siger Niels Nørgaard.

Når parten er dommer
Selv om Politiken er begyndt at korrekse sig selv mindre, så bekender avisen dog markant flere fejl og uklarheder end sine konkurrenter. InfoMedias arkiv giver et fingerpeg om omfanget af rettelser i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende:

I de første to måneder af 2001 rettede og præciserede Politiken knap otte gange mere end Berlingske Tidende og tre gange mere end Jyllands-Posten. I januar og februar i år har Politiken og Berlingske Tidende nærmet sig hinanden. Nu retter Politiken kun dobbelt så meget som Berlingske Tidende, men næsten fire gange så meget som JP.

Niels Nørgaard mener, at journalister på aviser uden en læsernes redaktør har tendens til at behandle fejl som en fortrolig sag mellem klageren og journalisten.

"Der mangler en villighed til at udstille og rette sine fejl. Det er ikke sikkert, at det er noget, der er besluttet på chefredaktør- plan," siger læsernes redaktør.

Han mener i stedet, at journalisten aktiverer sin egen damage-control i de situationer. Derfor lykkes det alt for ofte for journalisten at overbevise klageren om, at kravet om en rettelse næsten er for småt til, at avisen og den travle journalist bør spilde tid på den slags ligegyldigheder.

Flere Politiken-medarbejdere siger, at journalister ikke er de bedste til at tale med læsere og kilder om egne fejl, fordi journalisten under den snak både er dommer og part.

"En af styrkerne ved læsernes redaktør er, at jeg kan sige: "Det her er mit synspunkt, men ring til læsernes redaktør, så får du en eller anden form for vurdering." Det giver en bedre dialog og et sundere ligeværd mellem mig og de folk, der kunne være sure på mig," siger Thomas Hundsbæk, der er journalist på Politiken.

Jyllands-Posten chefredaktør Carsten Juste, mener ikke, at Jyllands-Posten bringer færre rettelser end Politiken, fordi JP-journalisterne skjuler fejltrin.

"Det tror jeg simpelthen ikke, at journalisterne tør. For så henvender læseren eller kilden sig bare højere oppe i systemet, og så bliver journalistens brøde til at få øje på. Der er en forholdsordre om, at alle indsigelser og klager skal behandles meget seriøst og forelægges den nærmeste foresatte," siger Carsten Juste.

Han understreger, at Jyllands-Posten retter, når der er fejl, også dem de selv får øje på. Det samme udgangspunkt arbejder man ud fra på Berlingske Tidende.
Elisabeth Rühne, der er journalistisk chefredaktør på Berlingske Tidende tror dog, at avisen i Pilestræde muligvis retter mindre end Politiken, fordi flere kilder og læsere får løst deres problemer ved hjælp af en snak med en fagredaktør eller en journalist.

"Det er sådan, at hvis folk insisterer på en rettelse, så kommer den også i vores avis. Vi har det ikke sådan, at vi prøver at holde rettelserne ude af spalterne," siger Elisabeth Rühne.

Læs også: Rettelsernes rædselskabinet og Store drenge fejler også