Når man bliver ringet op af en journalist, som skal have en "ekspertkommentar", ender man let i en af følgende situationer:

1. "Kan du bekræfte at-situationen". For eksempel: Kan du bekræfte, at stress i Danmark er stærkt stigende? (Hvis man så siger nej eller ved ikke, så spørger de, hvem de så kan ringe til for at få en bekræftelse).

2. "Kan du kommentere denne nye undersøgelse, som viser det og det?" (Journalisten har ikke læst undersøgelsen, og det har jeg heller ikke. "Men kan du ikke bare kommentere resultaterne i al almindelighed?").

En tredje situation er, når pressen formidler nye sensationelle resultater, og man så prøver at finde frem til undersøgelsen. Når det lykkes, viser det sig meget ofte, at historien ikke holder vand. For nu at sige det mildt.

I sidste uge var vi vidne til en eksemplarisk historie, som er meget lærerig. Den handler om den epokegørende undersøgelse, der viser, at børnehavernes kvalitet har indflydelse på børnenes karakterer efter niende klasse. Det lyder spændende. Næsten for godt til at være sandt, og det er det da heller ikke.

Det var A4, der bragte historien, og den nåede hurtigt både tv og aviserne. Alle slugte den råt. En række eksperter og politikere kommenterede historien, og den fik alt, hvad den kan trække. Faktisk var det nationens fremtid og konkurrenceevne, der her var på spil (læs selv A4). For eksempel kaldte Niels Egelund undersøgelsen for "fuldstændigt epokegørende".

Når man læser undersøgelsen, viser det sig, at forskellen i karakterer mellem børn fra børnehaver med høj kvalitet og børn fra børnehaver med lav kvalitet er på cirka 0,02 point. Man kan altså øge gennemsnittet hos vore børn fra 6,60 til 6,62 ved en massiv indsats for bedre (og langt dyrere) børnehaver. Normalt regner man karaktergennemsnit ud med en enkelt decimal, så forskellen er i praksis nul. Til sammenligning har KREVI for nyligt fundet en forskel på 3,9 point mellem børn af mødre med henholdsvis høj og lav uddannelse. Altså en forskel, der er cirka 200 gange så stor! Den vakte til gengæld ikke megen opmærksomhed.

Jeg har siden prøvet at få kendsgerningerne om denne undersøgelse frem i medierne, men forgæves. Den falske historie er så god, at man ikke vil bruge spalteplads på en berigtigelse.

– Tage Søndergård Kristensen, professor