• Det var tilbage i 1983, at den amerikanske avismager Ben Bagdikian udtrykte bekymring over artsrigdommen i mediernes verden. Hans anke dengang gjaldt, at blot omkring 50 virksomheder kontrollerede hovedparten af, hvad amerikanerne læser af aviser, tidsskrifter og bøger, og hvad de ser i fjernsynet og biografen.
Hans bog om tendensen til monopoldannelse er en klassiker og udkommer snart i sjette oplag. Koncentrationen er i mellemtiden taget til. Mediebranchen domineres kun af omkring en håndfuld koncerner, viser Bagdikians seneste opgørelse.
Udviklingen skyldes den skærpede konkurrence i takt med, at den offentlige regulering i USA er blevet reduceret.
Det er i denne situation, at nyheden indløb tidligere på måneden om, at America Online (AOL), verdens førende Internet-udbyder, fusionerer med Time Warner, verdens største medieselskab. I forvejen fyldte Disney/ABC, Viacom/CBS, Rupert Murdochs News Corp. (som har tv-selskabet Fox) og en-to andre godt i landskabet.
Iagttagere ser parringen som et foreløbigt klimaks på gigantismen. De henviser til, at AOL-Time Warner er en sværvægter i mange mediesektorer med blandt andet tv-kanalerne CNN, HBO, TNT og Cartoon Network, tidsskrifterne Time, Life, People, Sports Illustrated, Entertainment Weekly og Fortune, filmproducenten Warner Bros., musikselskabet Warner Music Group, bogforlagene Warner Books, Little Brown, Book-of-the-Month Club samt Internet-firmaerne America Online, CompuServe og Netscape.
De mest pessimistiske eksperter spørger, om etableringen af den mægtige kommunikations- og mediekoncern samtidig er undfangelsen af en ny æra, hvor det er uafvendeligt slut med pressens integritet og den journalistiske uafhængighed – i hvert fald i USA.

Hensynet til højere magt
Matthew Feldberg, mediechef i den private organisation Center for Media and Public Affairs, konstaterer, at AOL-Time Warner-fusionen formentlig tjener begge parters forretningsmæssige interesse, men sammenslutningen efterlader mindre råderum til journalistikken.
Feldberg øjnede de potentielle problemer umiddelbart efter, at fusionen blev bekendtgjort. CNN kunne straks præsentere et solo-interview med topcheferne fra både AOL og Time Warner. Andre nyhedskanaler såsom MSNBC blev ignoreret.
Flere eksklusive historier, der udspringer fra gigantens mediesektorer, er ifølge Feldberg et oplagt scenario. Hvorfor ikke rage til sig med snablen, hvad der er inden for rækkevidde? Men det fordrejer i sig selv nyhedsdækningen, advarer han.
En anden mulighed er, at AOL-Time Warner fokuserer på egne produkters succes og undlader at fremhæve andres optur. Det kan for eksempel være, hvis aktiekurserne på Internet-firmaet Yahoo, den store konkurrent, boomer.
»Det er ligesom med skulpturer. Det negative rum – hvad der ikke vises – er også med til at tegne formen,« siger Matthew Feldberg, hvis organisation har til formål at overvåge medieudviklingen i USA.
Hvordan kan CNN rapportere uhildet om informationsteknologi – et område, hvor moderselskabet spiller en betydelig rolle, lyder et centralt spørgsmål.
Kritikerne fremdrager flere eksempler på, at nyhedsdækningen i USA efterhånden er styret af andet end væsentlighedshensyn.
Tv-selskabet ABCs nyhedsmagasin ‘20/20’ opgiver at bringe et indslag om påståede sikkerhedsproblemer i forlystelsesparken Disney World i Florida. ABC er i alliance med Disney.
Biograffilmen ‘The Insider’ om en ‘stikker’ i tobaksbranchen er produceret af et Disney-selskab. Filmen handler bl.a. om, at nyhedsmagasinet ‘60 Minutes’ fra tv-selskabet CBS var frygtsom i sin omgang med denne heltemodige ‘stikker’. Dette gjorde Disney-partneren ABC meget ud af i sin dækning.
Time Magazine bringer en forsidehistorie om tornado-fænomenet samtidig med, at filmen ‘Twister’ om samme ødelæggende naturlune har biografpremiere. Filmen er produceret af Warner Bros. fra en anden gren af Time Warner.

Faldende standard
Robert McChesney, professor i kommunikation ved University of Illinois, ser AOL-Time Warner-fusionen som en fortsættelse af »det frie fald«, som journalistikken i USA har været ude i de seneste 10-15 år. De store medieselskaber har konkluderet, at traditionel journalistisk uafhængighed ikke fremmer indtjeningen. Derfor nøjes medierne generelt med ufarlig skraben i overfladen – det hurtige og underholdende, mener McChesney.
»De holder sig inden for en forståelsesramme, der ikke anfægter de mægtige koncerners dominans, og hvor de nederste socialgrupper er ikke-eksisterende,« siger McChesney, som har udgivet bogen ‘Rich Media, Poor Democracy’.
»Journalisterne er blevet en del af de store virksomheders kultur,« tilføjer McChesney.

Etikken og troværdigheden
Talsmænd for AOL-Time Warner afviser, at den journalistiske uafhængighed skulle blive fusionens første offer.
»Vi forventer, at sammensmeltningen ikke vil have nogen negativ effekt, og at den journalistiske etik som hidtil vil være høj,« siger talsmand David Bittler fra CNN.
Han fastslår, at der fortsat vil være brandmure mellem den fusionerede koncerns sektorer.
Flere kritikere har spydigt noteret, at den nye bestyrelsesformand i AOL-Time Warner, Steve Chases eneste journalistiske erfaring består i at have været i redaktionen på et skoleblad i sin gymnasietid.
Men George Vradenburg, senior vicepræsident for global og strategisk politik i AOL, lover ifølge det amerikanske dagblad Washington Post at bevare den journalistiske integritet. Han forsikrer om, at AOL-Time Warner-medierne ikke vil blive redigeret med skelen til koncernens omdømme.
AOL-Time Warner-talsmændene får støtte af juraprofessor Richard Epstein fra University of Chicago. Han er ekspert i monopol- og konkurrencespørgsmål. Han mener, at de store mediekoncerner kun skader sig selv, hvis journalisterne skal skrive med ført hånd.
»Hvis de foretager sig noget, der virker mistænkeligt, går det ud over deres troværdighed, og publikum vil søge et andet sted hen,« siger Epstein.

Tøjlesløs tidsalder
Epstein indskærper, at det er afgørende at skelne mellem dominans og kontrol – ikke mindst i en ny informationstidsalder, hvor også Internet er en væsentlig kilde til nyheder. Og Internet er i sin natur ubegrænset, så der vil ifølge Epstein altid være et alternativ. Elefanterne formår ikke at trampe alt græsset ned.
Richard Epstein mener også, at der i et kæmpeforetagende som AOL-Time Warner vil være så langt fra toppen og ned til journalisterne på de enkelte medier, at Steve Chase ikke kan kontrollere dem, uanset om han gerne vil.