Lotte Wissum Abildstrøm sagde i 1992 farvel til et job som journalist. Et job som mange i faget ville misunde hende. Dengang hed hun Lotte Wissum og var kendt som nyhedsjournalist på TV-Avisen. I dag har hun et gartneri på Anholt og er endnu mere lykkelig.

Hvis man vil skifte fag, skal man gøre det, når man har overskud. Hvis springet skyldes træthed eller arrigskab, ligner det mere selvmord end livsforbedring.

Der er Lotte Wissum Abildstrøms holdning.

Da hun i 1992 søgte orlov fra DR, var hun hverken sur eller bitter på sin arbejdsplads. Det var hun heller ikke, da hun to år efter endelig valgte at sige op.

"Der var bestemt ikke noget galt med TV-Avisen, jeg havde det godt og var glad for arbejdet og kollegerne. Jeg havde bare meget svært ved at se mig selv i det samme job ti år frem. Nyhedsformidlingens forudsætninger – engagementet, frækheden og evnen til at lade sig forbløffe – kan blegne med alderen, og jeg ville ikke ende som en halvgammel kyniker, der mest glædede sig til næste fridag. Derfor ville jeg prøve noget andet," fortæller Lotte Wissum Abildstrøm, 47 år.

Det blev til noget helt andet. Sammen med ægtemanden Morten Abildstrøm flyttede hun til Anholt og arbejdede på øens turistkontor for en tredjedel af sin gamle løn. Parret har siden rejst jorden rundt et par gange, og i dag driver de fælles virksomhed med blandt andet træfældning, naturpleje og gartneri.

Arbejder i naturen
De arbejder for eksempel for Århus Amt med Anholts naturpleje. Det betyder, at øens hedeområde, Ørkenen, bliver tilset og passet af den tidligere nyhedsjournalist. Sidste år gik hun en måned i sandet og klitterne og rykkede fyrretræer op som led i bevarelsen af Nordeuropas største lavhede. Hun hjælper også sin mand med at vedligeholde og etablere naturstierne på øen, og sammen fælder de vinteren igennem træer for Århus Amt og private.

"Det er hårdt fysisk arbejde, men når jeg ser ud over land og hav, og så kan jeg ikke forestille mig et bedre liv."

De har 16 får med lam, som trives, mens de græsser på Anholts overdrev, hvilket er en del af naturplejen på øen. Fra fårene er der langt til TV-Byens hessianvægge og nålefilt på gulvet, som Lotte Wissum Abildstrøm siger hun ikke savner. I stedet har hun fået høj himmel, frisk luft og et godt og velfungerende ægteskab. Værdier, som hun i dag sætter meget højt.

"Jeg værdsætter, at mit privatliv ikke flagrer i et tomrum mellem den ene arbejdsdags slutning til den næstes begyndelse."

Det passer hende derfor fint, at hun i det daglige kan tilrettelægge hverdagen og arbejde sammen med sin mand.

"Vi har et fælles mål med vores arbejde, vi har et konkret liv sammen, og det er en åbenbaring. Det er et enkelt liv, og det er rart at bruge sin krop, så den ikke forfalder mere end højst nødvendigt. Hvis jeg var blevet på TV-Avisen, havde jeg røget mig selv i stykker, det var ikke et sundhedsfremmende miljø for mig."

De samme spørgsmål
Da Lotte Wissum Abildstrøm valgte at sige sit job op, var der ingen, som fattede det.

"Holdningen var, man forlader da ikke en stilling på TV-Avisen. Men jeg var altså så småt begyndt at blive træt af at stille de samme spørgsmål, og hvor mange historier er der egentlig i verden? Jeg var så forkælet, at jeg fik lov at lave lange programmer om emner, der interesserede mig. Men hvor mange hjertesager har vi? Jeg tvivler på, at mine kunne holde, fra jeg var 23 år til pensionsalderen.

Nogle bliver chefer, når de kommer op i en vis alder, men det har aldrig tiltrukket mig. Cheferne har jo selv chefer, og jeg ville ikke bryde mig om at manøvre rundt i sådan en sandwich.

Vi er først for nylig blevet i stand til at se DR, hvor jeg bor, og det er rigtig hyggeligt at gense TV-Avisen og de gamle kolleger, som bliver ved. Det er tydeligt at se, at mange af dem trives med at blive i faget, og de er stadig gode, men jeg sidder ikke og længes."

Lotte Wissum Abildstrøms orlov fra DR i 1992 var ikke den første. Allerede under sin uddannelse havde hun en lille afhopper til Århus Kunstakademi, inden hun skulle i praktik. Desuden havde hun på et tidspunkt et halvt års orlov for at arbejde som skiguide i Frankrig. Siden uddannede hun sig til dykkerinstruktør.

"Jeg har altid villet prøve noget andet. Jeg har altid været fascineret af, hvad andre mennesker laver. Jeg tror, journalister ofte er mangesidede og talentfulde. Hvorfor ville vi ellers vælge et fag, som ligner et ta'-selv-bord, hvor man kan gå rundt og smage på lidt af hvert. Vi er kreative og kan ernære os på mange måder. Er du uddannet journalist, har du meget med i posen og et rimeligt overskud, desuden er vi forholdsvis højrøvede, det hjælper jo også. Jeg mener, at gamle journalister har store muligheder for at finde en anden levevej end selve faget, hvis de altså har lyst."

Fruens plads i køen
Efter Lotte Wissum Abildstrøm har forladt sit fag, er der visse ting, hun savner.

"Da jeg arbejdede på TV-Avisen, var jeg sammen med en masse udadvendte mennesker, det var et sjovt og velbegavet miljø, og det var et ærligt miljø. Man var ærlig om, hvad man mente om hinandens arbejde, der blev ikke lagt fingre imellem. Man udvekslede holdninger og var uenige i stor venskabelighed. Nogle af mine bedste gamle og nye bekendtskaber hviler på et solidt fundament af divergerende holdninger Det kan jeg godt savne i hverdagen indimellem. Folk er generelt bange for åbenlys uenighed."

Hun nyder alligevel at være ude i førstehånds-verdenen, som hun kalder den verden, journalister beskriver.

"Det er interessant til en forandring at være med til at give svarene, i stedet for at være den, som stiller spørgsmålene."

"For at kunne leve godt uden journalistrollen, er man nødt til at rydde lidt op i sin selvopfattelse. For eksempel er jeg ikke længere Lotte Wissum, TV-Avisen, når jeg henvender mig til nogen. Jeg er snarere lille fru Abildstrøm, der som udgangspunkt skal holde sin plads i køen. En sund øvelse, når man skal lære at argumentere for sine sager. Det er altid farligt at være sit fag og sit job. Det er meget, meget lettere at være sig selv."