search

Når efterlønsfælden klapper

Bland dig: Efterløn og pension er ikke særlig sexet at fordybe sig i, når hovedet er fyldt med deadlines og breaking news.  

foto: Petra Kleis

I gamle dage døde en rigtig journalist inden pensionsalderen, og hvis ikke – var der ikke tale om en rigtig journalist.
Jeg spadserede lige ud i den store, grimme ”efterlønsfælde”, da jeg forlod min faste stilling på BT med fest og farver og et kongeligt håndtryk efter 40 år. Og udstyret med en fin fast freelancekontrakt, syntes jeg selv.

Jeg kunne forsætte med at skrive, men for nedsat kraft og under hensyn til en kronisk sygdom, der havde det skidt med pressede deadlines og skiftende arbejdstider.
Jeg syntes selv, jeg havde forberedt mig godt. Jeg havde tjekket med A-kassen og troede, at mit honorar var flødeskum på mit nye liv som efterlønner.

Men efterlønsreglerne tager ikke hensyn til, at vi som faste freelance-journalister får udbetalt et honorar. Der er ikke sat timer på, fordi vores arbejdsgivere i reglen er ligeglade med, hvor meget tid vi bruger på en artikel.

Men det er A-kassen ikke! Honorar er lig med ukontrolleret arbejde, så du bliver trukket i efterløn med en timesats, der er tre gange lavere, end hvad DJ forlanger vi skal kræve i timen som faste freelancere.

For mig betyder det, at jeg bliver trukket i efterløn for mange flere timer, end jeg reelt bruger.
Netop nu arbejder jeg for 38 kroner i timen efter skat. Det ville få selv en østeuropæisk langturschauffør til at løbe skrigende bort.

Men A-kassen handler efter gældende regler. Underligt nok så tæller laveste fællesnævner, når vi kommer ud på den anden side af mediebranchen. Hvor vi ellers er blevet aflønnet efter uddannelse, kvalifikationer, kompetencer etcetera, så accepterer man åbenlyst regler med omvendt social slagside.

Min fejl, at jeg ikke havde sat mig ordentligt ind i reglerne. Det havde min arbejdsplads eller tillidsfolk så heller ikke. Og mødet i A-kassen var en ren parodi. »Det skal du ikke spekulere på. Det går helt af sig selv,« blev der sagt. Det gjorde det så ikke, og nu er toget kørt.

Helt komisk kunne jeg senere få oplyst af samme A-kasse, at det havde været MEGET bedre, hvis jeg var gået på deltid og havde fået supplerende efterløn. Det findes ikke i min hus-overenskomst!

Jamen, få sat timer på! For sent. Det eksisterer heller ikke.
Kunne forbund og A-kasse dog ikke tale sammen om det åbenlyse misforhold, der er mellem den timeløn, man som fagforening forlanger, og hvad man accepterer at modregne med i forvaltningen af efterlønnen? For det hænger ikke sammen. Der er sådan cirka 500 kroner i timen til forskel!
Du bliver ikke klogere ved at læse hjemmesiden. Det er nærmest sort tale. Men prøv alligevel, og fortæl mig så, om du kan regne ud, hvad du har i efterløn!

– Kirsten Erlendsson, Journalist, fast freelancer ved BT

Når efterlønsfælden klapper

Bland dig: Efterløn og pension er ikke særlig sexet at fordybe sig i, når hovedet er fyldt med deadlines og breaking news.  

Kirsten Erlendsson er journalist og fast freelancer ved BT

Efterløn og pension er ikke særlig sexet at fordybe sig i, når hovedet er fyldt med deadlines og breaking news. I gamle dage døde en rigtig journalist inden pensionsalderen, og hvis ikke – var der ikke tale om en rigtig journalist.

Jeg spadserede lige ud i den store, grimme ”efterlønsfælde”, da jeg forlod min faste stilling på BT med fest og farver og et kongeligt håndtryk efter 40 år. Og udstyret med en fin fast freelance-kontrakt, syntes jeg selv.

Jeg kunne forsætte med at skrive, men for nedsat kraft og med hensyn til en kronisk sygdom, der havde det skidt med pressede deadlines og skiftende arbejdstider.

Jeg syntes selv, jeg havde forberedt mig godt. Jeg havde tjekket med A-kassen og troede, at mit honorar var flødeskum på mit nye liv som efterlønner.

Men efterlønsreglerne tager ikke hensyn til, at vi som faste freelance-journalister får udbetalt et honorar. Der er ikke sat timer på, fordi vores arbejdsgivere i reglen er ligeglade med, hvor meget tid vi bruger på en artikel.

Men det er A-kassen ikke! Honorar er lig med ukontrolleret arbejde, så du bliver trukket i efterløn med en timesats, der er tre gange lavere, end hvad DJ forlanger vi skal kræve i timen som faste freelancere. 

For mig betyder det, at jeg bliver trukket i efterløn for mange flere timer, end jeg reelt bruger.

Netop nu arbejder jeg for 38 kroner i timen efter skat. Det ville få selv en østeuropæisk langturschauffør til at løbe skrigende bort.

Men A-kassen handler efter gældende regler. Underligt nok så tæller laveste fællesnævner, når vi kommer ud på den anden side af mediebranchen. Hvor vi ellers er blevet aflønnet efter uddannelse, kvalifikationer, kompetencer etcetera, så accepterer man åbenlyst regler med omvendt social slagside.

Min fejl, at jeg ikke havde sat mig ordentligt ind i reglerne. Det havde min arbejdsplads eller tillidsfolk så heller ikke. Og mødet i A-kassen var en ren parodi. »Det skal du ikke spekulere på. Det går helt af sig selv,« blev der sagt. Det gjorde det så ikke, og nu er toget kørt. 

Helt komisk kunne jeg senere få af oplyst af samme A-kasse, at det havde været MEGET bedre, hvis jeg var gået på deltid og havde fået supplerende efterløn. Det findes ikke i min hus-overenskomst!

Jamen, få sat timer på! For sent. Det eksisterer heller ikke.

Kunne forbund og A-kasse dog ikke tale sammen om det åbenlyse misforhold, der er mellem den timeløn, man som fagforening forlanger, og hvad man accepterer at modregne med i forvaltningen af efterlønnen? For det hænger ikke sammen. Der er sådan cirka 500 kroner i timen til forskel!

Du bliver ikke klogere ved at læse hjemmesiden. Det er nærmest sort tale. Men prøv alligevel, og fortæl mig så, om du kan regne ud, hvad du har i efterløn!

Kommentarer
4
Kjeld Kürstein
21.05.13 11:16
Kære fr. Erlendsson

Kære fr. Erlendsson
Din frustration er fuldt forståelig. Det beskrevne handlingsforløb er helt uantageligt.
Jeg har selv lige haft en lettere surrealistisk oplevelse med Arbejdsløshedskassen for Journalistisk, KOMMUNIKATION og Sprog (min fremhævning): Jeg kunne ikke nogetsteds finde en elektronisk blanket til at meddele, at jeg holder ferie (for at få udbetalt feriepenge i stedet for efterløn) og sendte derfor en email.
Den affødte en mail om, at jeg skulle huske at orientere Jobcentret - hvad jeg naturligvis IKKE skulle, eftersom jeg har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, hvad jeg udtrykkeligt havde gjort opmærksom på. Spildt ulejlighed for både mig, Jobcentret og AJKS. Ak ja.
Nu kunne jeg tænke mig at få at vide, om man ikke bare kan oplyse A-kassen om, hvor mange timer, man har arbejdet - altså i stedet for at fortælle, hvor mange penge man har tjent. Det skulle vel kunne løse problemet?
Eller er det det, du mener, med dine ord "Det eksisterer heller ikke"?
Venlig hilsen
Fremhævet af Journalisten
AJKS
23.05.13 12:24
Kære Kjeld Kürstein

Kære Kjeld Kürstein
Allerførst skal du have tak for at du tager dig tid til at påpege en fejl, som vi i a-kassen desværre fik lavet i forbindelse med din ferie. På den måde kan vi blive mere opmærksomme og forhåbentlig blive bedre.
Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at man som efterlønner skal melde ferie til Jobcenteret. Derfor beklager vi, at det er den besked, som du fik.
At du sender en mail med oplysning om hvornår du holder ferie, er tilstrækkeligt. Det er korrekt, at vi ikke har en egentlig blanket til at melde ferie på. I stedet har du altid mulighed for at sende os en besked via vores elektroniske selvbetjeningssystem, som du finder på vores hjemmeside.
Venlig hilsen
A-Kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Fremhævet af Journalisten
Kirsten Bjørnsson
26.05.13 14:34
Den store, grimme
Den store, grimme efterlønsfælde? Er det ikke lige stærkt nok om en fin og socialt meget afbalanceret ordning?
Jeg er, ligesom Kirsten Erlendsson, efterlønner med freelance opgaver ved siden af, og jeg oplever efterelønnen som en meget generøs ordning i betragtning af, at den er delvis finansieret af andre skatteborgere. Når der er tale om ukontrolleret arbejde, får man groft sagt lov til at beholde halvdelen af honoraret selv, og det kan godt mærkes økonomisk, også selv om man skal betale skat af beløbet.
Et regneeksempel: Efterlønnen er på 4005 kr. om ugen. Hvis man arbejder ti timer til et honorar på knap i alt 7751 kr. (forbundets O-aftale), koster det en uges efterløn i modregning. Men i den uge har man altså stadig knap 8000 kr. før skat, i stedet for 4000 kr., som den rene efterløn ville give.
Jeg taler somme tider med en gammel kollega om, hvor heldige vi har været, vores generation – spændende arbejde, før der gik kommunikation i alting, faste vellønnede stillinger med gode pensionsordninger. Sådan ser verden ikke ud for ret mange af vores unge kolleger i dag. De får heller ikke vores mulighed for selv at bestemme, hvornår og hvor meget de vil holde op med at arbejde. Så hold op med at pive. Efterlønnen giver os mulighed for at tage lige præcis de opgaver, vi har lyst til, og til at tjene til flødeskummet, som Kirsten Erlendsson kalder det. Fantastisk, siger jeg.
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
26.05.13 17:36
Den fleksible efterløn, - som
Den fleksible efterløn, - som betyder, at man kan arbejde, som man vil, og at hyren bliver trukket fra i efterlønnen, - er en meget fin ordning.

Men det er klart, at den for de ansatte i AJKS også er en udfordring. Ikke mindst når det gælder freelancere. Meget af det er jo nyt for begge parter.

Jeg har haft et meget underholdende og turbulent forhold til AJKS, og vil sige, at man skal altså bare snakke sammen og ikke tro på alt, hvad der står i biblen. Man skal også selv undersøge sagerne, og det journalister normalt gode til.

Men en fantastisk ordning, - det er det.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen