foto: Petra Kleis
I gamle dage døde en rigtig journalist inden pensionsalderen, og hvis ikke – var der ikke tale om en rigtig journalist.
Jeg spadserede lige ud i den store, grimme ”efterlønsfælde”, da jeg forlod min faste stilling på BT med fest og farver og et kongeligt håndtryk efter 40 år. Og udstyret med en fin fast freelancekontrakt, syntes jeg selv.
Jeg kunne forsætte med at skrive, men for nedsat kraft og under hensyn til en kronisk sygdom, der havde det skidt med pressede deadlines og skiftende arbejdstider.
Jeg syntes selv, jeg havde forberedt mig godt. Jeg havde tjekket med A-kassen og troede, at mit honorar var flødeskum på mit nye liv som efterlønner.
Men efterlønsreglerne tager ikke hensyn til, at vi som faste freelance-journalister får udbetalt et honorar. Der er ikke sat timer på, fordi vores arbejdsgivere i reglen er ligeglade med, hvor meget tid vi bruger på en artikel.
Men det er A-kassen ikke! Honorar er lig med ukontrolleret arbejde, så du bliver trukket i efterløn med en timesats, der er tre gange lavere, end hvad DJ forlanger vi skal kræve i timen som faste freelancere.
For mig betyder det, at jeg bliver trukket i efterløn for mange flere timer, end jeg reelt bruger.
Netop nu arbejder jeg for 38 kroner i timen efter skat. Det ville få selv en østeuropæisk langturschauffør til at løbe skrigende bort.
Men A-kassen handler efter gældende regler. Underligt nok så tæller laveste fællesnævner, når vi kommer ud på den anden side af mediebranchen. Hvor vi ellers er blevet aflønnet efter uddannelse, kvalifikationer, kompetencer etcetera, så accepterer man åbenlyst regler med omvendt social slagside.
Min fejl, at jeg ikke havde sat mig ordentligt ind i reglerne. Det havde min arbejdsplads eller tillidsfolk så heller ikke. Og mødet i A-kassen var en ren parodi. »Det skal du ikke spekulere på. Det går helt af sig selv,« blev der sagt. Det gjorde det så ikke, og nu er toget kørt.
Helt komisk kunne jeg senere få oplyst af samme A-kasse, at det havde været MEGET bedre, hvis jeg var gået på deltid og havde fået supplerende efterløn. Det findes ikke i min hus-overenskomst!
Jamen, få sat timer på! For sent. Det eksisterer heller ikke.
Kunne forbund og A-kasse dog ikke tale sammen om det åbenlyse misforhold, der er mellem den timeløn, man som fagforening forlanger, og hvad man accepterer at modregne med i forvaltningen af efterlønnen? For det hænger ikke sammen. Der er sådan cirka 500 kroner i timen til forskel!
Du bliver ikke klogere ved at læse hjemmesiden. Det er nærmest sort tale. Men prøv alligevel, og fortæl mig så, om du kan regne ud, hvad du har i efterløn!
– Kirsten Erlendsson, Journalist, fast freelancer ved BT
Når efterlønsfælden klapper
Kirsten Erlendsson er journalist og fast freelancer ved BT
Efterløn og pension er ikke særlig sexet at fordybe sig i, når hovedet er fyldt med deadlines og breaking news. I gamle dage døde en rigtig journalist inden pensionsalderen, og hvis ikke – var der ikke tale om en rigtig journalist.
Jeg spadserede lige ud i den store, grimme ”efterlønsfælde”, da jeg forlod min faste stilling på BT med fest og farver og et kongeligt håndtryk efter 40 år. Og udstyret med en fin fast freelance-kontrakt, syntes jeg selv.
Jeg kunne forsætte med at skrive, men for nedsat kraft og med hensyn til en kronisk sygdom, der havde det skidt med pressede deadlines og skiftende arbejdstider.
Jeg syntes selv, jeg havde forberedt mig godt. Jeg havde tjekket med A-kassen og troede, at mit honorar var flødeskum på mit nye liv som efterlønner.
Men efterlønsreglerne tager ikke hensyn til, at vi som faste freelance-journalister får udbetalt et honorar. Der er ikke sat timer på, fordi vores arbejdsgivere i reglen er ligeglade med, hvor meget tid vi bruger på en artikel.
Men det er A-kassen ikke! Honorar er lig med ukontrolleret arbejde, så du bliver trukket i efterløn med en timesats, der er tre gange lavere, end hvad DJ forlanger vi skal kræve i timen som faste freelancere.
For mig betyder det, at jeg bliver trukket i efterløn for mange flere timer, end jeg reelt bruger.
Netop nu arbejder jeg for 38 kroner i timen efter skat. Det ville få selv en østeuropæisk langturschauffør til at løbe skrigende bort.
Men A-kassen handler efter gældende regler. Underligt nok så tæller laveste fællesnævner, når vi kommer ud på den anden side af mediebranchen. Hvor vi ellers er blevet aflønnet efter uddannelse, kvalifikationer, kompetencer etcetera, så accepterer man åbenlyst regler med omvendt social slagside.
Min fejl, at jeg ikke havde sat mig ordentligt ind i reglerne. Det havde min arbejdsplads eller tillidsfolk så heller ikke. Og mødet i A-kassen var en ren parodi. »Det skal du ikke spekulere på. Det går helt af sig selv,« blev der sagt. Det gjorde det så ikke, og nu er toget kørt.
Helt komisk kunne jeg senere få af oplyst af samme A-kasse, at det havde været MEGET bedre, hvis jeg var gået på deltid og havde fået supplerende efterløn. Det findes ikke i min hus-overenskomst!
Jamen, få sat timer på! For sent. Det eksisterer heller ikke.
Kunne forbund og A-kasse dog ikke tale sammen om det åbenlyse misforhold, der er mellem den timeløn, man som fagforening forlanger, og hvad man accepterer at modregne med i forvaltningen af efterlønnen? For det hænger ikke sammen. Der er sådan cirka 500 kroner i timen til forskel!
Du bliver ikke klogere ved at læse hjemmesiden. Det er nærmest sort tale. Men prøv alligevel, og fortæl mig så, om du kan regne ud, hvad du har i efterløn!
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Kirsten. Tak fotrdi du påpeger et alvorligt problem. Men der er noget jeg ikke forstår. Efter anvisning fra A-kassen gør jeg nu følgende, når jeg holder foredrag eller underviser: opdragsgiveren/arbejdsgiveren indbetaler mit honorar som A-skat og skriver at jeg har talt/undervist fra kl. x til kl y. Det beløb trækkes jeg så for i efterløn, men hvad honoraret ellers var/er blander A-kassen sig ikke i. Det gør kun skattevæsnet. Prøv at tale med dem en gang til.
kh helle bygum
Lars Andersson
Godt talt
Lars Andersson