search

Når avisen ikke vedkommer Muhammed

Ledelsen for Malmöavisen Sydsvenska Dagbladet ser det som et problem, at redaktionen er alt for svensk. Men man vil ikke have flygtninge og indvandrere på redaktionen. Man vil have deres børn.

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, sagde det i valgkampen, ment som en advarsel om, hvor galt det kan gå.

Nu siger Karen Söderberg, redaktionschef på Sydsvenska Dagbladet, det samme, om end med en anden hensigt:

"Er du klar over, at Muhammed er det mest brugte navn blandt nyfødte drenge i Malmö?"

Lidt senere skal Kalle Kniivilä, redaktionssekretær på bydelsavisen Rosengård, vende tilbage til det med Muhammed. Han er en lille smule træt af lige det eksempel på Malmö som udlændingeby.

Men lige nu er spørgsmålet, hvorfor en daglig avis som Sydsvenska Dagbladet ikke kun skal tænke over, hvad man skriver, men også over, hvem der skriver, og i hvilken sammenhæng.

Karen Söderbergs svar kommer hurtigt:

"Det skal vi gøre, fordi sådan ser vores læsere ud. 37 procent af alle indbyggere i Malmö er enten født i udlandet eller har en forælder, som er det."

Hans Månson, Sydsvenska Dagbladets ansvarshavende chefredaktør, indskyder:

"Det, man kan kalde for et demokratisk spørgsmål, sammenfalder jo med, hvad der er kommercielt. Hvis det ikke lykkes os at spejle det samfund, vi lever i, så overlever vi ikke på sigt. Man kan sige, at de nye har mere glæde af en parabolantenne end af vores avis. Men hvis man som vi tror på, at den trykte avis har en fremtid, så er der ingen vej udenom."

 

Billedchef fra Vejle
At læserne ikke kun heder Jönsson og har stegt flæsk med løgsovs som yndlingsspise ses tydeligst i udgivelsen af bydelsavisen "Tidningen Rosengård".

På Sydsvenska Dagbladets hovedredaktion kan det flerkulturelle ikke umiddelbart ses. Der er flest blonde, grå eller leverpostejfarvede toppe på de hoveder, som stikker op bag computerskærmene.

Et hurtigt kik i dagens avis afslører, at de skrivende mest ser ud til at have efternavne som Magnusson, Bergstrand, Andersson, Håkansson og Sjö.

Og nej, indrømmer chefredaktør Hans Månson, der findes in-gen politik eller et vedtaget program for den etniske sammensætning af redaktionen, og man vil næppe nå op på 37 procent nysvenskere, hvis man tæller efter.

Og dog: Foruden den danskfødte redaktionschef Karen Söderberg er en ny billedredaktør på vej. Han heder Brian Karmark og kommer fra Vejle Amts Folkeblad. Og så er der for eksempel estiske Lillith, finske Kalle, Milan fra Makedonien og Nadia Jebril, en af de faste ungdomskronikører.

Der er to særlige ting ved Na-dias kronikker:

Det ene er, at hun ikke skriver om koranfortolkning eller kulturkonfrontationer, men om ganske almindelige ungdomsemner som to søskendes kamp om pladsen foran én computer og om, hvordan det at købe sit eget toiletpapir kan opleves som at være voksen.

Det andet er, at man kun har fået én negativ reaktion på Nadia Jebrils fotobyline, hvor hendes hår er dækket til.

 

Dårlige projekter
Når Hans Månson først bliver spurgt, om Sydsvenska Dagbladet har en multietnisk personalepolitik, reagerer han prompte:

"Sådan vil jeg aldrig sige det! Det lyder uhyre prætentiøst. Men ja, hvis du mener, at vi gerne vil have flere af de ny svenskere på redaktionen. Det har jeg også sagt, at udgiverforeningen må engagere sig i. Og det er noget, som undrer mig, at det ny universitetet i Malmö ikke har taget bedre fat i."

Man kunne måske også sige, at avisen har nået længere i hensigter end i handling.

"Vi er ikke ukendte med en vanskelig økonomi. Derfor vil bredde i rekruttering slå lettest igennem ved vikariatstillinger eller forskellige projekter," siger Karen Söderberg.

Fra sin tid på Dagens Nyheter i Stockholm har hun også en ret entydig erfaring af, hvordan man ikke skal gribe sagen an.

"Vi havde et projekt med 10-12 indvandrerjournalister, som skulle arbejde i par med os andre i en periode. Jeg tror ikke, en eneste blev tilbage på avisen, og det var ikke primært på grund af sproget. Det største problem var, at man havde en anden tilgang til journalistikken. Hvis en politiker eller erhvervsmand sagde noget, så skrev man det uden at stille spørgsmål ved det, som blev sagt, og uden at kontrollere med andre kilder."

 

Deres børn
Hans Månson siger, at han fra andre aviser har hørt historier om, hvordan projekter med udenlandsk fødte journalister ender med, at redaktionsledelsen sidder tilbage ikke kun med ledelsesarbejdet, men også med omfattende rewriting:

"Det er der i og for sig intet underligt i. Aviser er uhørt prægede af det samfund, de udgives i. Sådan skal det også være. Jeg tror heller ikke, at der findes mange eksempler på, at svenske journalister har gjort karriere i udenlandsk dagspresse. Derfor er det ikke de nye, vi skal have fat i. Det er deres børn."

Det kunne blive en af Malmös Muhammeder, selv om der muligvis ikke er fuldt så mange af dem, som Pia Kjærsgaard lyder til at tro.

Kalle Kniivilä, Tidningen Rosengård, siger om eksemplet med det mest brugte drengenavn i Malmö:

"For det første er der ikke særlig mange arabiske drengenavne at vælge mellem, og for det andet så er det en tradition, at den førstefødte søn skal hedde Muhammed. Det er jo ikke ligefrem sådan, at svenskere døber sine førstefødte Anders eller Kalle."

Læs også: Ni års tab lukker lokalavis

 
INDVANDRING I TAL

ÅRHUS
Indbyggere i alt 286.903
Indvandrere: 31.905 (11,1%)
Top 3 over nationaliteter: Libanon, Tyrkiet, Somalia
Kilde: Statistisk kontor. Tal er fra 2001

KØBENHAVN
Indbyggere i alt 500.531
Indv. og efterkomm.: 89.773 (17,9%)
Top 3 over nationaliteter: Pakistan, Tyrkiet, Ex-Jugoslavien
Kilde: Københavns Statistiske Årbog. Tal er fra 2002

MALMØ
Indbyggere i alt: 262.397
Indv. og efterkommere: 99.445 (37,9%)
Top 3 over nationaliteter: Ex-jugoslavien, Polen, Irak
Kilde: http://www.malmo.se./ Tal er fra 2002
Research Christine Møller

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen