Siden Uffe Gardel, der er hård kritiker af det nuværende formandskab i DJ, fredag morgen proklamerede, at han er kandidat til posten som formand i Dansk Journalistforbund, har situationen ændret sig dramatisk op mod DJ's delegeretmøde sidst i april.
Her træder formand Mogens Blicher Bjerregård tilbage efter 16 år på posten. Han har personligt peget på nuværende næstformand Lars Werge som sin naturlige efterfølger.
Og Lars Werge har indtil i dag været eneste kandidat til den øverste taburet.
Det trak kort sagt op til en applauderet kroning af Lars Werge, der selv erobrede posten som næstformand, da han – ikke mindst med pressefotografernes formand Lars Lindskovs opbakning – udfordrede tidligere næstformand Fred Jacobsen i 2011.
Men nu er alt i spil. Kampvalg til næstformandsposten, hvor hele seks stiller op. Muligt kampvalg til hovedbestyrelsen, hvor Lene Sparsø Thygesen er seneste kandidat. Og nu kampvalg til formandsposten.
DJ kan om få uger stå med en helt ny ledelse – og som det lyder fra Lars Lindskov, medlem af forretningsudvalget og selv kandidat til næstformandsposten:
»Der kommer et ræs uden lige. Konstellationerne vil blive diskuteret. Der vil blive handlet.«
De har kvaliteter begge to
Lars Lindskov er ikke kun selv næstformandskandidat, men Pressefotograf-formanden var også en, der i den grad bar Lars Werge frem til næstformandsposten.
Hvem ser du selv helst som formand, Lars Werge eller Uffe Gardel?
»De har kvaliteter begge to, men fremadrettet mener jeg, Lars Werge er det bedste bud. Helt sikkert. Lars har nogle gode visioner om både aftaler og overenskomster og om, hvordan vi skal udvikle organisationen DJ til at være et stærkt fagligt forbund,« siger Lars Lindskov – og tilføjer:
»Uffe har også nogle kvaliteter på aftaleområdet, men det er måske lidt mere traditionelt. DJ er bedst tjent med, at Lars Werge står i spidsen.«
Men vil du kunne være næstformand med Uffe Gardel som formand?
»Det har jeg tænkt på de sidste 10 minutter. Det vil jeg godt kunne. Jeg har siddet i forretningsudvalg med Uffe Gardel, og vi var ofte rørende enige. På mange områder har vi haft et godt samarbejde.«
Roholt vil ikke pege på nogen
Hvor Lars Lindskov er ultimativ i sin udpegning af en personlig favorit, lyder der mere pragmatisk tale fra Per Roholt. Han er også næstformandskandidat og desuden formand for DJ Kommunikation.
»Det er sundt og spændende, at der er flere kandidater til formandsposten, ligesom der er til næstformandsposten,« siger Roholt til Journalisten.
Hvem ser du helst som formand, Lars Werge eller Uffe Gardel?
»Jeg synes, det er helt naturligt, at den, der er formand for DJ, skal nyde journaliststandens opbakning. Forbundets DNA er journalistik. Og jeg synes, det tilkommer medlemmerne, især dem på de publicistiske medier, at afgøre, hvem der repræsenterer dem bedst.«
»Da Lars Werge bekendtgjorde sit kandidatur, sagde jeg, at han ville blive en god formand. Det vil Uffe også kunne. De har hver deres kvaliteter. Jeg ser ikke udfordringer i at skulle samarbejde med den ene frem for den anden,« siger Per Roholt.
Jeg har ret i, at du ikke vil pege på den ene frem for den anden?
»Ja.«
Roholt føler sig styrket
Per Roholt adskiller sig fra både de øvrige næstformandskandidater og fra formandskandidaterne, ved at han i det daglige repræsenterer kommunikationsområdet.
Uffe Gardel arbejder på Berlingske. Og Lars Werge har en fortid på Ekstra Bladet.
Føler du, at dit kandidatur er styrket med to kandidater fra avisverdenen, hvor du som den eneste repræsenterer kommunikation 100 procent?
»Absolut. Det er oplagt. Jeg synes på den ene side, det er sundt at sige ”hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?”. Vi kommer fra en verden, hvor journalistik og medier – de værdier og dyder, der er forbundet med det – er selve kernen i det her forbund. Derfor skal vi holde fast i det, vi er,« siger Per Roholt.
»Men på den anden side er det også tydeligt, at medlemsskaren er under forandring. Det er arbejdsmarkedet også. Og de to dele skal forenes i et formandskab.«
Hvem vurderer du har mest opbakning. Lars Werge eller Uffe Gardel?
»Det er svært at sige. Det er ingen hemmelighed, at der længe har været grupper, der har undersøgt, om der var alternativer til posten som formandskandidat. De kommende dage og uger må vise, hvordan folk placerer sig. De kommer jo begge fra klassiske journalistarbejdspladser.«
»Lars har den fordel, at han har siddet som næstformand. Han har haft fingrene nede i maskinrummet. Men Uffe kommer udefra og kan påpege det, der skal gøres bedre,« mener Per Roholt.
Bedre aftaler
Og går man ned i den politiske substans, er Uffe Gardel især skeptisk over for den måde, DJ har lavet aftaler på, ikke mindst inden for kommunikationsområdet.
»Man har simpelthen ikke forsøgt, for det er enormt svært, men hvis vi ikke prøver, sker der ingenting,« siger Uffe Gardel i et interview med Journalisten.
Uffe Gardel mener, DJ er alt for passive på aftaleindgåelse, ikke mindst på kommunikationsområdet. Hvad tænker du om det?
»Det er jo rigtigt. Vi har jo prøvet at finde nogen at lave aftaler med. Vi mangler forhandlingsmodparter på kommunikationsområdet. Det skal vi blive bedre til,« siger Lars Lindskov.
Fusionen kan blive afgørende
Et af de store slagsmål på delegeretmødet vil blive spørgsmålet om fusion med forbundet Kommunikation og Sprog.
Det kan også blive afgørende i valg af kandidater til både hovedbestyrelsen, næstformands- og nu formandsposten.
Lars Werge har som næstformand i DJ talt kraftigt for en fusion, siden planerne første gang blev luftet for godt to år siden.
Uffe Gardel var oprindeligt også for en fusion, men han har skiftet holdning, blandt andet fordi han mener, at medlemssammensætningen i de to forbund er for forskellig.
I interviewet med Journalisten efter sit kandidatur understreger Uffe Gardel, at det godt kan være, at fusionen engang bliver en god ide, men lige nu skal den lægges helt bort:
»DJ har reelt været paralyseret de seneste to år. Vi skal ikke bruge kræfter på at diskutere en flyvende hollænder af en fusion. Vi skal videre og gøre noget, medlemmerne reelt har gavn af,« siger han.
Lars Werges position er, at han – som den øvrige hovedbestyrelse – mener, at fusionen fortsat skal blive til noget, men tiden er ikke moden endnu. Der skal bruges mindst to år på at udvide samarbejdet med KS, før beslutningen eventuelt tages.
Du kan se forløbet her.
Uffe Gardel fremstår dermed som fusionsskeptikernes kandidat. Og Per Roholt – som også støtter fusionen – er ikke i tvivl om, at fusionsspørgsmålet kan blive afgørende:
»Det bliver et issue. Graden af, hvor langt man skal gå i forhold til fusionen. Uffe repræsenterer den skepsis, der gjorde det svært for DJ at komme i mål med fusionen,« mener Roholt.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Maria Becher Trier
Jeg tror ikke, at elektroniske afstemninger giver nye muligheder for at udbrede medlemsdemokratiet.
Det gør samtaler og diskussioner og den debat, vi har her.
Du refererer selv til en elektronisk urafstemning i Danmarks Lærerforening sidste år.
Det var jo, - som du selv skriver, - en overenskomstafstemning,
Og her fungerer det jo fint med en urafstemning.
Når det handler om at træffe beslutninger om DJs fremtid, så mener jeg, at det er bedre at bruge forbundetsdemokratiet.
Det demokrati, du selv er valgt ind på.
Og så tak for, at du deltager i debatten. Det er frugtbart, og på den måde lærer vi vore fagligt engagerede kolleger at kende.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Elektroniske afstemninger giver nye muligheder for at udbrede medlemsdemokrati.
Jeg synes, vi skal undersøge mulighederne og undersøge, om medlemmerne har et ønske om urafstemninger.
(Der var elektronisk urafstemning i Danmarks Lærerforening i sidste måned. Her stemte 77,3 procent af medlemmerne om overenskomstresultatet.)
Kære Uffe
For god ordens skyld, så blev der for nylig på FreelanceGruppens generalforsamling valgt delegerede til 60 af de 63 pladser, som gruppen, - så vidt jeg husker, - har ret til.
Så her er der da tale om en stor faglig interesse. Også selvom freelancerne ikke får dækket tabt arbejdsfortjeneste.
Det er sikkert godt med urafstemninger om f. eks. overenskomster.
Men når det handler om udviklingen af et forbund som DJ, så er det vigtigt, at medlemmerne vælger delegerede, som de mener varetager deres interesser, og at de delegerede på DJs delegeretmøde træffer beslutninger om forbundet.
Så der er jeg og sikkert mange andre enig med dig.
Og med hensyn til medlemmernes engagement, så er det vistnok ved at udvikle sig i en forrygende fart.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Hvad er det egentlig for et problem, man vil løse med urafstemninger? Manglende engagement blandt medlemmerne? Så bliver man nok skuffet. Hvis folk er så lidt engageret i DJ-politik at de ikke vil dukke op på deres arbejdsplads eller i deres specialgruppe og vælge delegerede, så er det heller ikke sikkert at de gider sætte sig ind i udsendt valgmateriale og udfylde og indsende en stemmeseddel. Så stemmeprocenterne bliver lave.
Og hvad vil det så betyde for DJs demokratiske legitimitet? Dansk Magisterforening havde i sidste måned urafstemning om vedtægtsændringer, og 18 procent af medlemmerne stemte. Jeg vil nok foretrække at vigtige beslutninger i DJ bliver truffet af en kompetent og repræsentativ forsamling af delegerede, frem for af 18 procent af medlemmerne. Så fra mig bliver det et nej til urafstemninger.
Spørgsmålet om urafstemninger har én gang været diskuteret i min tid i hovedbestyrelsen, og det bliver det nok igen flere steder.
Jeg er imod urafstemninger. Alle medlemmer af forbundet har mulighed for at blive delegerede, og jeg ser ikke nogen grund til at tage beslutningskraft ud af delegeretmødet. Det er aldrig lykkedes at komme tæt på at fylde de cirka 600 pladser på delegeretmøde med fagligt aktive medlemmer. Hvis man begynder at gøre forsamlingen mindre vigtig at deltage i, kan jeg kun forestille mig, at den forsamling, der er forbundets øverste myndighed, bliver yderligere svækket.
Desuden tror jeg, at hvis man begynder at vælge formandskabet ved urafstemninger, er der en risiko for, at man reducerer det valg til noget nær en popularitetskonkurrence på de sociale medier. Selvom jeg også glædeligt debatterer på skrift, så har Facebook, Twitter og journalisten.dk aldrig kunnet måle sig med delegeretmøde, når det handler om at skabe et rum for at debattere politik og træffe beslutninger.
Flere