Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:38 27.10.2023 Kerstin Bruun-Hansen

Næsten hver anden kvindelige kilde i tv-nyhederne er case

Næsten hver anden kvindelige kilde i tv-nyhederne er case

Agnete Schlichtkrull, DR pressefoto

Det halter stadig med fordelingen mellem mandlige og kvindelige kilder i de danske medier. Det understreger et nyt speciale fra Aalborg Universitet.

Specialet har optalt i alt 2.518 medvirkende i TV Avisen og Nyhederne på TV 2 og konkluderer, at 36,7 procent af alle optalte kilder i de to nyhedsudsendelser er kvinder.

Mens næsten halvdelen (48 procent) af alle kvindelige kilder på tv er case-kilder, fordeler de mandlige kilder sig langt bredere på kildetyper. For eksempel var 86 procent af ekspertkilderne mænd.

Specialet, der er lavet af Thilde Boldsen, Aalborg Universitet, konkluderer desuden, at andelen af kvindelige kilder er højere på DR (39 procent) end på TV 2 (33 procent).

Forskellen kan måske hænge sammen med, at en større andel indslag på TV 2 var lavet af mandlige journalister end på DR1. På DR1 var kønsfordelingen 50/50, mens der på TV 2 var 32 procent kvinder og 68 procent mænd bag tv-indslagene.

SENESTE NYT

Flere nyheder