Når ytringsfriheden bør begrænses

Der er meget vrøvl i debatten om det lovudkast, som skal forbyde påvirkningskampagner i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, skriver Uffe Gardel. Loven forbyder kun forsætligt samarbejde, ikke synspunkter. Han kritiserer blandt andre Dansk Journalistforbund
18.10.2018 · 12:08
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

I disse uger er dele af det danske kommentariat grebet af betydelig ophidselse over et lovudkast, som vil gøre det ulovligt at konspirere med udenlandske efterretningstjenester om at lave påvirkningskampagner i Danmark.

Man skulle tro, den slags allerede var forbudt, men det er det faktisk ikke; formentlig fordi påvirkningskampagner som dem, vi har set under den amerikanske præsidentvalgkamp, er et ganske nyt fænomen.

Sagen er selvfølgelig af særlig interesse for journalister og Dansk Journalistforbund, fordi den i sidste ende handler om ytringsfrihed – både borgeres ytringsfrihed og mediers arbejdsvilkår. Lovudkastet har netop været i høring, og raseriet er stort.

Det gælder hele det politiske kompas rundt. Vi begynder fra højre, hvor debattøren Flemming Rose hævder, at ”danskere risikerer 12 års fængsel for at forsøge at påvirke meningsdannelsen, hvis deres holdninger flugter med Kremls” - hvilket Flemming Roses egne holdninger i øvrigt ofte gør.

Til venstre mener Retspolitisk Forening – Bjørn Elmquist er formand – sådan set det samme; ”(d)en slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat”, tordner foreningen i sit høringssvar.

Men begge påstande er rent vrøvl: Loven gør kun forsætligt samarbejde med efterretningstjenester strafbart; ikke bestemte synspunkter. Man skal gå ind i et samarbejde med vilje og med åbne øjne for at kunne straffes.

Høringssvaret fra Retspolitisk Forening har i øvrigt en form, så man næsten ikke kan tage det alvorligt: Den venstreorienterede forening indleder således med en fuldkommen fordømmelse af Forsvarets Efterretningstjenestes analyse af trusselsbilledet.

Det handler om FE’s udsagn om, at russiske påvirkningskampagner sandsynligvis vil blive en stigende trussel mod Danmark de kommende år. Denne vurdering fra det danske forsvars eksperter hældes af Elmquist & co. ned af brættet som en ”vurdering, der i sin enøjethed og helt uden dokumentation selv fremtræder som en af den slags falske informationer, man ved lovforslaget vil søge at undgå”.

Så er vi ligesom i gang, men man kan undre sig over, hvad meningen er. Tror man, at dén smøre vil skabe lydhørhed på Christiansborg? For det er vel det, som er meningen med at deltage i en høring – at blive hørt?

Og her kommer vi så til Dansk Journalistforbund. DJ har nemlig simpelthen i sit høringssvar valgt at erklære sig enig med Retspolitisk Forening; ”DJ kan i ét og alt tilslutte sig det høringssvar, som Retspolitisk Forening har offentliggjort”, står der i DJ’s eget korte svar, som jeg har fået tilsendt fra forbundet til brug for denne blog.

DJ har altså nu en holdning til Forsvarets Efterretningstjeneste – de er inkompetente – og en holdning til lovudkastet – det er sindelagskontrol.

Midt imellem disse politiske yderpoler finder vi en række andre stemmer. Juristen Jacob Mchangama er utilfreds med straframmen, som er op til 12 års fængsel – det er ”overkill”, mener han, men desværre holder han ikke dér.

Han synes sådan set slet ikke, at der er nogen trussel mod Danmark: ”Jeg savner eksempler på, at påvirkningsoperationer virkelig har truet med at skævvride den demokratiske beslutningsproces.  Jeg synes, at lovforslaget i for høj grad slår ned på ting, som et demokrati skal kunne håndtere,” skriver han, hvilket er lidt overraskende efter den grundige mediedækning af den russiske indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Også en anden jurist besidder én overraskende sikkerhedspolitisk indsigt, nemlig mediejuristen Oluf Jørgensen, der ser sig i stand til at fastslå, at: ”I demokratiske samfund er statens sikkerhed ikke truet af meninger. Demokratiet er truet, hvis staten griber ind over for visse meninger, men freder andre.”

Tag dén, FE-typer. Jacob Mchangama og Oluf Jørgensen ved bedre, hvad der truer os.

Eller gør de nu det? I Sverige har man, i modsætning til Danmark, en åben og politisk bred debat om landets sikkerhedspolitik, og en række rapporter har de sidste to år skabt et nyt grundlag for debatten. I februar sidste år fremlagde den svenske civilforsvarstyrelse, MSB, således sit indspil. MSB ser, pudsigt nok, helt anderledes på situationen end Oluf Jørgensen og Jacob Mchangama. MSB skriver om påvirkningskampagner, at

- de er centralt styrede.

- de omfatter et bredt spektrum at tiltag.

- Rusland er løbende blevet bedre til at gennemføre dem.

- de kan ramme store dele af det svenske samfund på én gang.

Alt dette, skriver MSB, ”bør påvirke vores forestilling om, hvad et angreb på Sverige kan bestå i”.

Og det er dét, som det danske lovudkast vil kriminalisere: Angreb på Danmark; ikke bestemte synspunkter. Det fremgår således stjerneklart af udkastets bemærkninger, at der kræves forsæt for at kunne straffes: Man skal med vilje og med åbne øjne gå ind i et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om en påvirkningsoperation for at blive omfattet af loven.

Mere moderate stemmer er imidlertid kritiske over for selve den måde, forslaget er skrevet på, og her kunne jeg ønske mig, at journalisternes faglige organisation tog ordet – i stedet for at overlade det til Bjørn Elmquists marginale venstrefløjsforening.

For, som blandt andre professor Jørn Vestergaard har peget på i Information, er lovteksten fuld af upræcise formuleringer; noget som også Retspolitisk Forening faktisk peger på. Foreningens berettigede kritik drukner dog i en syndflod af fejllæsninger, polemiseringer og rent vrøvl. De er værd lige at rune, da DJ jo har erklæret at være enig ”i ét og alt”: Retspolitisk Forening mener således, at lovudkastet har alt for megen fokus på russiske trusler – men nu er det jo dem, som er aktuelle, og der er ingen geografisk eller politisk begrænsning; ligesom det også er ulovligt at spionere til fordel for USA, bliver det ulovligt at hjælpe USA med påvirkningskampagner.

Foreningen får også læst sig frem til, at danske medier kan komme i klemme, hvis deres artikler er til nytte for fremmede efterretningstjenester: ”Hvis en amerikansk efterretningstjeneste interesserer sig for de aktuelle hvidvasksager i Danske Bank og i kraft af oplysninger fra danske medier bliver i stand til at danne sig et billede af mulige amerikanske aspekter af sagerne, er gerningsindholdet objektivt set opfyldt. Hvis den ansvarlige for det pågældende medie anser det for sandsynligt, at oplysningerne kan være til nytte for amerikanske efterretningsinteresser, er det subjektive forsætskrav tillige opfyldt(.)” Undskyld, men det er det vitterlige vås; det er slet ikke dét, loven handler om. Man skal have forsæt til at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med en påvirkningskampagne.

Det er rigtig ærgerligt, at DJ har koblet sig på dette vås, for med den slags høringssvar bliver man næppe hørt. Og der er faktisk masser af ting, man både som borger og journalist kan kritisere i lovudkastet, og mange spørgsmål man kan stille:

Bør der ikke være en bagatelgrænse? Der er ikke én i dag for spionage; teoretisk kan man straffes for at udlevere en togkøreplan til FSB, men det bliver man nok næppe. Så den nye lov vil også i praksis blive anvendt med en bagatelgrænse. Men så lad os dog få den skrevet ind i loven, så man præciserer, at der skal være tale om en egentlig kampagne, altså systematisk medvirken, før man kan straffes; et enkelt retweet bør ikke være nok.

Man kunne også gøre det til en betingelse for straf, at der er tale om ”konspirativt” samarbejde med en fremmed tjeneste - altså noget, man forsøger at holde skjult. Lovudkastets nuværende bemærkninger nævner direkte, at man godt kan rejse tiltale, uden at man kan bevise, at der er foregået konspirativ virksomhed. Det bør som minimum præciseres, hvad det betyder.

Man kunne også overveje, om strafbarheden kun bør gælde påvirkningskampagner om særligt følsomme spørgsmål. En hemmelig kampagne, der skal stemme danskerne mildere for det russiske indslag i Eurovision Song Contest, kan måske passere under en bagatelgrænse, mens en kampagne om Nord Stream 2 udløser straf?

Man kunne overveje, om man i stedet kunne kræve registrering og deklarering. Man kunne sige til landets lille kreds af putinvenlige debattører, at de såmænd gerne må samarbejde direkte med FSB, men så skal de først anmelde deres aktivitet til myndighederne, som kan offentliggøre deres navne. Så ved vi, hvor vi har hinanden, og påvirkningsagenterne vil sejle under eget flag og kæmpe med åbent visir.

Loven er nok også for snævert formuleret. Den vil kun kriminalisere samarbejde med efterretningstjenester, men burde det ikke også være strafbart at konspirere med aktører som den berømte russiske ”troldefabrik”? Et helt generelt forbud mod at konspirere med fremmed magt ville betyde, at debattører slipper for at overveje, om diplomaten, de holder hemmelige møder med, nu også ER diplomat, eller i virkeligheden efterretningsagent. Er der tale om konspiration og kampagner, er det ulovligt, uanset hvem man konspirerer med.

Sidst, men bestemt ikke mindst, bør man beskytte journalisters research bedre. Det bør gøres helt klart, at journalister har ret til at indhente oplysninger også fra fremmede magter, og at anvende dem journalistisk. Lovteksten antyder, at det forholder sig sådan; ”sædvanlig journalistisk virksomhed” er undtaget. Her burde man da stryge ordet ”sædvanlig”; det bør ikke være op til en landsretsdommer at vurdere, hvad der er sædvane på danske redaktioner.

Hvad skal Dansk Journalistforbund mene om alt dette? DJ bør klappe i hænderne. Medier og journalister er oplagte ofre for påvirkningskampagner, og de bør derfor være interesserede i at få dem begrænset. Forbud mod påvirkningskampagner er kun tilsyneladende et indgreb mod ytringsfriheden. I virkeligheden er sådan et indgreb en forudsætning for fri debat i et frit samfund.

Kommentar

18/10/2018 - 12:29

Villy Dall

Jeg er helt tilfreds med DJ's høringssvar og mere enig med dem, Uffe kritiserer, end med Uffe. Landsforrædderi er allerede ulovligt. Og som Uffe skriver: Man kan med lovforslaget blive anklaget for at udlevere en køreplan til FSB. Mon ikke det i sig selv tydeliggøre, hvilken glidebane vi er på vej ud på som samfund.

18/10/2018 - 12:46

Uffe Gardel

Jeg har åbenbart udtrykt mig uklart. Man kan med den NUVÆRENDE spionageparagraf principielt blive anklaget for at udlevere en køreplan til FSB - men det bliver man næppe, for anklagemyndigheden bruger ikke sine kræfter på pjat.

Jeg vender, som altid, tilbage om 24 timer og svarer på de kommentarer der i øvrigt måtte komme. Jeg synes dog det var vigtigt at rette denne misforståelse.

18/10/2018 - 14:23

Johannes Wamberg Andersen

Markedet for information har godt af at blive reguleret og få nogle klare rammer. Ligesom vores markedsøkonomi i øvrigt, som uden regulering ville udarte til ganske ufri røverkapitalisme, apropos Rusland. Rammer derimod - frisætter til at blotre sig trygt i det rum, de danner og beskytter.
Det er om noget erfaringen her fra Ukraine, hvor dette skrives, at løgnehistorier og skrækkampagner iscenesat udefra forpester og umuliggør den offentlige debat og politiske dialog, som et demokrati ikke kan være foruden. Her i Ukraine faciliterede de systematiske løgne en blodig invasionskrig, i Vesteuropa førte de til styrkelse af det populistiske højre, og i USA fik de indflydelse på præsidentvalget.
Derfor er lovændringen så vigtig, og derfor er det helt rigtigt set, at forslaget ikke er præcist og vidtgående nok - det stik modsatte af hvad kritikken ellers hævder. Blændende brølt, Uffe Gardel.

18/10/2018 - 17:36

Tom Vilmer Paamand

Gardel putter ihærdigt mere rod i begreberne, end dem han kritiserer. Han kalder det "rent vrøvl" og "det vitterlige vås" når diverse advarer mod, at de foreslåede straframmer kan hæmme og påvirke den frie meningsdannelse herhjemme - for "loven gør kun forsætligt samarbejde med efterretningstjenester strafbart".
Hvorpå Gardel så selv helt bagvendt (men korrekt) kritiserer, at der vil kunne rejses tiltale også "uden at man kan bevise, at der er foregået konspirativ virksomhed".
Gardels forudfattede holdninger spænder denne gang konstant ben for en mere troværdig analyse - imens han fordømmer andre for netop dette.

19/10/2018 - 08:56

Dan Mygind

Der er ekstra grund til at se på fakta bag den russiske påvirkningskampagne ifm. det amerikanske præsidentvalg, da det anvendes som begrundelsen for den indskrænkning af ytringsfriheden, som blandt andre Uffe Gardel mener er nødvendig.
Facebook identificerede 3519 Facebook-annoncer fra det russiske Internet Research Agency. Heraf blev cirka halvdelen (44 procent) vist før det amerikanske præsidentvalg. Ifølge Facebook blev 25% aldrig vist til nogen.
Kilder: https://democrats-intelligence.house.gov/social-media-content/default.aspx
https://www.theverge.com/2017/10/2/16405974/facebook-russian-election-ads-10-million-viewers

Til sammenligning udsendte den republikanske valgkampagne Project Alamao 40.000 - 50. 000 Facebook-annoncer per dag; 175.000 på dagen for den tredje præsidentkandidat-debat. Project Alamo anvendte Cambridge Analyticas detaljerede personprofilering, så udvalgte målgrupper kunne bombarderes med annoncerne. Desuden havde Project Alamo folk fra Facebook, Google og Youtube med i deres projekt, så platformene kunne anvendes bedst muligt.
Kilder: https://www.wired.com/2016/11/facebook-won-trump-election-not-just-fake-news/
https://www.bbc.co.uk/news/av/magazine-40852227/the-digital-guru-who-helped-donald-trump-to-the-presidency

Jeg vil overlade det til læseren at vurdere, hvor stor en effekt den russiske påvirkningskampagne havde i den kontekst.

19/10/2018 - 11:45

Uffe Gardel

Jeg samler her op og svarer på de kommentarer, der er kommet indtil nu. Kommer der flere, vender jeg tilbage om nogle dage og svarer på dem.

Villy Dall, jeg har allerede gjort opmærksom på, at du læser forkert. Jeg skrev: ”Bør der ikke være en bagatelgrænse? Der er ikke én i dag for spionage; teoretisk kan man straffes for at udlevere en togkøreplan til FSB, men det bliver man nok næppe.” Det betyder nøjagtigt det, der står: I DAG, med den NUVÆRENDE lov, er selv bagateller i princippet strafbare. Alligevel mener jeg at man bør skrive en bagatelgrænse ind.

Jeg tager til efterretning at du er tilfreds med DJ’s høringssvar. Jeg ville ønske at du havde argumenteret for dit synspunkt; så kunne vi have fået en fornuftig diskussion. Det kan vi så ikke. Jeg nøjes derfor med at gentage, at man ikke varetager medlemmernes interesser ved at gå i rette med Forsvarets Efterretningstjenestes sikkerhedsvurderinger.

Johannes Wamberg Andersen, tak for ros. Og ja, det er netop min pointe: Uden dette indgreb i ytringsfriheden vil vores ytringsfrihed faktisk komme endnu mere under pres.

Tom Vilmer Paamand, din bemærkning hviler på den misforståelse, at man ikke kan tænke sig et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste, uden at samarbejdet er konspirativt. Lovudkastet som det foreligger, vil straffe alt samarbejde om påvirkningskampagner. Jeg foreslår, at man indskrænker det til tilfælde, hvor samarbejdet klart er konspirativt.

Lad mig tilføje dette lille hjertesuk: Hvis såkaldt progressive mennesker var mindre optagede af at skælde ud på Forsvarets Efterretningstjeneste, på regeringen, på ”magthaverne”, og ja, på mig, så ville de måske bedre kunne se, hvor de virkelige problemer ligger. Og de ligger efter min mening blandt andet i, at lovudkastet ikke vil skelne mellem konspirativt og ikke-konspirativt samarbejde.

Dan Mygind, dit forsøg på at bagatellisere truslerne er mærkværdigt. Hvad den amerikanske valgkamp angår, er eksperterne ikke enige, men ogle mener, at indblandingen HAR gjort en forskel, se https://www.bloomberg.com/view/articles/2018-07-24/russian-meddling-helped-trump-win-in-2016?fbclid=IwAR1a6bokGkCCEQiOPVUw5RB-_bg8SM361QC4H-TVl24SrRe_eZGeoaH7C94

Men det er ikke afgørende, hvad virkningen har været hidtil. Afgørende er, at disse kampagner er mulige, og at der intet er til hinder for at man øger dem i omfang. Og de bør være helt forbudt. Vi kan jo ikke have en retstilstand, hvor det er lovligt for en borger at sidde og tweete for FSB, hvis han er alene om det - men strafbart, hvis FSB, måske uden borgerens vidne, har hyret 1.000 andre til det samme.

19/10/2018 - 14:09

Dan Mygind

Som jeg skrev på din FB-side - og undskyld jeg skriver det her igen, men det er vigtigt for debatten - så kan altså ikke se nogle facts i den artikel du linker til, der viser noget andet end de tal, jeg har dokumenteret med kildehenvisninger.
Der er masser af meninger (eksempelvis James Clapper:"I have no doubt that more votes than that were influenced by the massive effort by the Russians"), men ikke noget konkret.
Der henvises så konkret til hackingen af demokraternes mail og her er der tale om en kriminel handling, men når vi taler om meningspåvirkning via Facebook, så taler facts for, at russernes indflydelse var minimal.

Jeg prøver ikke at bagatellisere truslerne, men forholder mig til fakta.
Jeg er bange for, at hvis den officielle narrativ bliver at Putin vandt valget for Trump vha. meningspåvirkning via social medier, så får vi ikke konfronteret vores egne dæmoner.
Jeg har skrevet et længere indlæg på min blog om de dæmoner som er Cambridge Analytica, personprofilering, mikro-targeting, private efterretningsvirksomheder, der udfører hacking ifm. valg og andet vigtigt.
http://writeit.dk/?p=670

Men måske er det helt bevidst, at diskussionen ikke længere handler om Cambridge Analytica?
Der er masser af virksomheder, der som Cambridge Analytica (check eksempelvis Psy-Group[1]) forsøger at påvirke den offentlige opinion, så ved at fokusere på en lille russisk indflydelse fjerner man fokus fra dem?

[1] https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-05-22/mueller-targeted-flows-of-money-to-israeli-social-media-company

21/10/2018 - 08:26

Claus Jensen

Jeg læser med interesse ovenfor, at den uintelligente del af befolkningen, der skal beskyttes mod sin egen dumhed ved indskrænkning af ytringsfrihed, især omfatter journalister og medier i al almindelighed:

"Medier og journalister er oplagte ofre for påvirkningskampagner"

Mod dumhed kæmper selv guderne som bekendt forgæves, så spørgsmålet er, om den slags letpåvirkelige individer overhovedet skal have lov til at surfe internettet uden restriktioner? Selv uden påvirkningskampagner kan de jo uden videre google, hvad Putin mener om dette eller hint - eller endnu værre, de kunne forvilde sig ind på nogle blandt det hav af venstreorienterede websider, som udtrykker meninger, der flugter med Moskvas, uden at det kan gennemskues.

Ville det ikke være nemmere at lave en lov, hvor det kræves, at journalister kun får deres information fra kilder, der er godkendt af PET?

Man kunne også forestille sig, at Uffe Gardel selv trådte til i en hjemlig fact-tjekker funktion lig den Weekly Standard har på Facebook og på den måde hjælpe sine mindre begavede kolleger med at hitte rundt i, hvlke argumenter der er tilladelige og hvilke der er frihedsomstyrtende.

21/10/2018 - 17:04

Leif Briis

Der er også noget der hedder dokumenterbar fakta, der faktisk er en tilnærmelse til virkelighed og et alvorligt oplæg til sandhed..

Det er ikke kun vigtigt hvem der har sagt hvad..

Vi kan ikke blive ved med at sejle rundt i denne post-faktuelle tågesø

25/10/2018 - 16:19

Uffe Gardel

Her er som lovet et opfølgende svar på de reaktioner, der er kommet siden mit første svar.

Dan Mygind, eksperterne ER altså ikke enige; nogle mener at den russiske indblanding HAR gjort en forskel. Du kan læse mere fx her: https://www.newyorker.com/magazine/2018/10/01/how-russia-helped-to-swing-the-election-for-trump

Men jeg gentager: Diskussionen er irrelevant. Uanset om den russiske indblanding i USA havde effekt eller ej, så er den eksempel på en ny form for adfærd, og en adfærd som bør være ulovlig. Derfor må der lovgives.

Claus Jensen, din kommentar er pakket så meget ind i sarkasme, at jeg har svært ved at forstå hvad du mener. Men lad mig gætte: Du mener at medierne selv kan forsvare sig mod påvirkningskampagner. Muligvis, men mediernes økonomiske trængsler gør at jeg ikke er helt sikker på, at du har ret. Under alle omstændigheder må det være i mediernes interesse at undgå at blive udsat for fremmede magters påvirkningskampagner.

Endelig bemærker jeg at Dansk Journalistforbund ikke har haft lyst til at svare - hverken da Fagbladet Journalisten forud for offentliggørelsen af min blog forelagde den til kommentar, eller efterfølgende i debatten her. Det er en skam, men måske ikke så overraskende.

Nu har lovudkastet været i høring, og vi venter i første omgang på at se alle høringssvarene, og i anden omgang på det endelige lovforslag. Lad os tage debatten op igen når det bliver fremsat.

25/10/2018 - 17:42

Jan Hillers

Der tænkes meget på Rusland her, men hvad med Israel. Det er jo årtiers påvirkningskampagner, der har gjort os så bovlammende følgagtige. Hvis/når kikkerten sættes for det seende øje, hvem vil så juridisk kunne straffes. Det bør indtænkes, så vi ikke får endnu en gang ugennemtænkt lovgivning, som er blevet så almindeligt.

28/10/2018 - 16:43

Dan Mygind

Uffe,
Vi kan nok godt blive enige om, at diskussionen om effekten af den russiske meningspåvirkning er irrelevant.
Som skrevet er jeg blot bange for, at meningspåvirkning udført af shady virksomheder som Cambridge Analytica og lande som Saudiarabien, Israel og andre glemmes med det store fokus på Rusland.
Det er den skjulte meningspåvirkning, ofte specifikt tilrettet veldefinerede målgrupper i form af mikro-targeting, som vi skal være på vagt over for - lige meget hvem der orkestrerer propagandaen/misinformationen/meningspåvirkningen.

Derfor vil en lovgivning om politisk kampagnevirksomhed på sociale medieplatforme være et skridt på vejen. Eksempelvis som foreslået af den britiske parlamentskomite, der undersøger fake news og Cambridge Analytica-sagen.
Debritiske parlamentsmedlemmer foreslår blandt andet at politisk annoncering via mikro-targeting forbydes. Al politisk annoncering bør være tilgængelig for alle, så politiske budskaber kan diskuteres offentligt.

Når det er skrevet, så vil jeg lige pointere at eksperten i The New Yorker-artiklen, Kathleen Hall Jamieson, fremhæver hackingen af demokraternes mail som det afgørende vendepunkt for hendes overbevisning om, at russernes meningspåvirkning havde en målelig effekt:
"Jamieson concluded that there was only one credible explanation for the diminishing impression among debate viewers that Clinton was forthright: just before the second debate, WikiLeaks had released a cache of e-mails, obtained by Russian hackers, that, it said, were taken from the Gmail account of Clinton’s campaign chairman, John Podesta"

07/11/2018 - 12:12

Bjørn Elmquist

Journalist og kommunikationsrådgiver Uffe Gardel har i Journalisten ytret sig om vores høringssvar på vegne af Retspolitisk Forening vedrørende lovforslaget om påvirkningsagenter. Det kræver naturligvis en replik.

Gardel hæfter sig navnlig ved to forhold. Dels hensigten med lovforslaget, og dels mere specifikt lovforslagets krav til, at påvirkningsagenten skal have haft forsæt til at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke den offentlige debat.

Vi er naturligvis helt på det rene med lovforslagets virkelige hensigt: At gøre det strafbart at hjælpe russerne eller andre "fjender". Lovforslaget er imidlertid affattet således, at det ikke sondrer mellem hjælp til venner eller fjender. Det er netop derfor, vi har brugt eksemplet med "hvidvaskoplysninger" for at tydeliggøre, hvor bredt lovforslaget objektivt set rammer. Om det er CIA, Mossad, FSB eller en af Syriens talrige efterretningstjenester, er set ud fra lovforslagets tekst ganske underordnet. Og det er lovforslagets tekst, der er afgørende for forståelsen af dets rækkevidde. Hvad står der? Dette spørgsmål er det første, der stilles ved enhver lovfortolkning. Gardel er vist også godt klar over dette forhold. Men han bruger ikke denne indsigt. I øvrigt er det da helt overordnet set bestemt relevant at kunne inddrage også andre landes efterretningstjenester, da fastlæggelsen af, hvem der er ”ven eller fjende”, ikke er så entydig, som FE – og PET – oftest udtrykker sig.

Gardel er nok lovligt undskyldt, når han tager fat på kravet om den subjektive hovedbetingelse, forsættet, for at blive straffet for overtrædelse af dette forslag, når det bliver lov. Det er jo lidt kompliceret. Og det komplicerede synes ikke at være Gardels store styrke.

Det kriminelle forsæt omfatter naturligvis først og fremmest, at gerningsmanden m/k har haft vilje til at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste (det direkte forsæt), men det betyder også, at gerningsmanden er omfattet af det såkaldte sandsynlighedsforsæt. Det vil sige, at han indså, at hans aktivitet sandsynligvis ville være til nytte og dermed hjælpe denne efterretningstjeneste, men det ser han bort fra.

Forsætsbegrebet rækker imidlertid endnu videre. For hvad nu, hvis det strejfede gerningsmanden, at hans skriverier muligvis kunne være til nytte for en fremmed efterretningstjenestes påvirkningshensigter, muligvis ikke kunne være til nytte? Alligevel, indforstået med denne mulige risiko, skriver han. Ja, så hedder forsættet i den juridiske sprogbrug "eventualforsæt" eller dolus eventualis. Et sådant forsæt kan føre til domfældelse i langt de fleste af straffelovens bestemmelser, lige fra forsætligt manddrab og vold til f.eks. bedrageri og hæleri. Dette underbygger vores advarsel mod forslagets uklare og vage karakter og dermed ubestemmelige rækkevidde i forhold til ytringsfrihed mv.

Men tak for kritikken og tak til Dansk Journalistforbund for opbakningen til vores høringssvar.

Bjørn Elmquist, fmd. Retspolitisk Forening
Leif Hermann, best.medl. Retspolitisk Forening

07/11/2018 - 14:34

Michael Kjærgård

'...det komplicerede synes ikke at være Gardels store styrke.' Et det det man kalder Bjørnsplaining?

07/11/2018 - 15:04

Uffe Gardel

Jeg bliver altid glad, når en debattør angriber min intelligens (”det komplicerede synes ikke at være Gardels store styrke”); det er jo et sikkert tegn på, at argumenterne er sluppet op.

Således også for Retspolitisk Forening – der vel burde tage navneforandring til ”Rets- og Sikkerhedspolitisk Forening”, da foreningen jo mener sig i stand til at bedømme Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde.

Jeg takker for den juridiske manuduktion. Men jeg må gøre Foreningen opmærksom på, at lovændringen skrives ind i en eksisterende paragraf, den såkaldte milde eller lille spionageparagraf, som anklagemyndighed og domstole dog har en vis erfaring med at benytte.

Gerningsindholdet kommer derfor til at svare til det eksisterende spionageforbud.”Om det er CIA, Mossad, FSB eller en af Syriens talrige efterretningstjenester, er set ud fra lovforslagets tekst ganske underordnet,” skriver Retspolitisk Forening. Det er nemlig rigtigt, og det er også sådan, det er i dag med spionage: Det er strafbart at spionere til fordel for USA. Vil Foreningen have lavet om på det? Skal Justitsministeriet måske opstille en positivliste over lande, man gerne må spionere for? Kort sagt: Hvad mener Foreningen egentlig?

Forsætskravet bliver også det samme som kræves for at domfælde for spionage i øvrigt.

Er dette forsætskrav utilstrækkeligt? Det kan man mene, men så kan man jo foreslå en ændring. Er beskrivelsen af gerningsindholdet for løs? Også det kan man mene; det mener jeg selv, som det fremgår af mit indlæg. Hovedpointen er: Man må gå ind i diskussionen. Retspolitisk Forening – og med den desværre også Dansk Journalistforbund – foretrækker at melde sig ud af diskussionen med denne generalsviner af et høringssvar, hvor man oven i købet går i rette med FE’s efterretningsmæssige risikovurderinger. Det er en blindgyde.

07/11/2018 - 15:07

Uffe Gardel

P.S. Men tak i hvert fald til Retspolitisk Forening for at svare. Det har Dansk Journalistforbund jo endnu ikke haft lyst til at gøre.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Ritzau søger journalist til nyhedsredaktionen

Ritzau
Ansøgningsfrist: 29.11

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11