search

Når terror-troldene dukker op

Når terroren rammer og nyhedsmedierne er under pres, er der ekstra stor risiko for, at vi bliver snydt af internettets trolde. Sådan var det også under det netop overståede terrorangreb i København

Med terrorangrebene på debatmødet i Krudttønden og synagogen i København blev Danmark den 14. februar på et øjeblik centrum for hele verdens opmærksomhed.

Mens politiet jagtede gerningsmanden, forsøgte medierne febrilsk at rapportere, hvad der skete. Alle medieflader – internet, sociale medier, tv, radio – skulle opdateres med breaking news samtidig med, at nogle af mediehusene skulle levere en papirudgave til dagen efter. Presset var så højt, som det nok næsten kunne blive.

Personligt synes jeg, at medierne – og myndighederne – klarede opgaven med at formidle til offentligheden virkeligt flot. Det var meget små ting, som slap igennem, som siden viste sig at være forkerte. Og situationens alvor taget i betragtning, var tonen passende sober.

Vi er alle kilder
Men en af detaljerne – en videooptagelse af skud mod Krudttønden – var særlig interessant, fordi den viser noget om, hvad man er oppe imod som journalist og redaktør. Nyheder kommer ikke længere kun fra egne reportere, konkurrerende medier eller offentlige myndigheder.

En af udfordringerne er, at når nyhederne foregår på gadeplan, så kan alle fortælle, hvad de ser. Betjente ved stationer. Skud man har hørt. Folk der bliver arresteret. Det vælter ind på Twitter, Facebook, Instagram og Youtube.

Og når hele verden ser med, så vil der også være nogle som synes, at de vil forsøge at udstille mediernes utroværdighed ved at forsøge at plante falske historier. Vi har tidligere set det under tsunamien for nogle år siden, og efter min bedste vurdering blev vi også udsat for det under terrorangrebet i København.

Jeg fandt i første omgang videoen med skuddene på ekstrabladet.dk, der som tophistorie havde rubrikken ”TV: Her splintres vinduer af skud”.

Videoen var oprindeligt (så vidt jeg kan spore) offentliggjort på websitet liveleak.com og var derudover kopieret videre til youtube.com af en anden bruger.

Selve artiklen, der nu har en anden rubrik, fokuserede på det lydklip, som BBC havde offentliggjort tidligere på dagen, og bragte så i toppen denne video:

SE DEN OMSTRIDTE VIDEO HER

Men er videoen ægte? Jeg var i Twitter-dialog med nogle af Ekstra Bladets medarbejdere, og som det fremgår af gårsdagens artikel her på Journalisten, er det ikke nemt at afgøre med 100 % sikkerhed.

Men når jeg gennemgår videoen, så peger pilen i retning af falskneri.

Nedenfor har jeg opremset, hvordan jeg tror den er lavet, syv grunde til, at videoen nok er falsk – og så en enkelt ting, der kunne antyde, at den er ægte.

HVORDAN (TROR JEG) VIDEOEN ER LAVET

Billedsiden: Min teori er, at videoen er lavet ved at bruge dette billede, som Magnus Bjerg fra TV 2 tog som en af de første på stedet. Skudhullerne er først fjernet i Photoshop, og så indsat igen, og billedet er gjort uskarpt og rykket rundt for at efterligne en rystet mobilvideo.


Foto: Magnus Bjerg, bragt med tilladelse

Lydsiden: Lyden er hentet fra BBCs klip (der kommer fra en af deltagerne) og tilføjet udendørs rum-lyd, og har måske fået en anden "rum-effekt". Jeg kan ikke helt finde ud af, om skud-rytmen matcher BBC-lyden, men der kan også være tale om en anden lydkilde, der er indsat.

 

SYV GRUNDE TIL AT VIDEOEN ER FALSK ELLER IKKE SKAL BRINGES

1) Der er ingen kilde, der kan verificeres

Når jeg kigger på de steder, hvor videoen var uploadet, så kan jeg ikke finde noget, der gør det muligt at finde tilbage til den oprindelige kilde. Videoen var (sandsynligvis) først uploadet til liveleak.com, og her var kontonavnet et anonymt alias. Det eneste andet videoklip på kontoen handlede om aliens, hvilket ikke taler til kildens fordel. Der stod ganske vist "RAW FOOTAGE" i billedfeltet, men der var intet, der underbyggede den påstand. Kontoen blev senere samme aften slettet fra Liveleak.

Youtube-udgaven var mærket med Liveleak-logo og lå på en konto, hvor der blev smidt op mod 20 klip i timen fra alle mulige kilder. Heller ikke her er der noget, der peger på en kilde, der kan verificeres, og Youtube-kontoen er i dag også blevet lukket.

Det betyder ikke i sig selv, at videoen er falsk, men der er altså ikke noget, der peger i retning af en troværdig kilde.

2) Usandsynligt sammenfald af billedmateriale


Google Street View: Det var ca. fra denne placering, at Magnus Bjerg tog sit billede af Krudttøndens facade med en 200 mm zoom.

Ved et tilfælde havde jeg også set Magnus Bjergs foto af Krudttøndens gennemhullede glasfacade, og på et tidspunkt gik det op for mig, at Liveleak-videoen åbenbart er taget i præcist samme vinkel som Magnus Bjergs foto. Det der gav det afgørende hint er cykelskilte-standerens placering i forhold til muren bagved.

Jeg måtte forbi Google Street View for at finde ud, hvor billedet var taget fra. Her kan man se, at cykelskiltestanderen i virkeligheden står et pænt stykke fra Krudttøndens indgangsfacade. Alligevel er den placeret nøjagtigt samme sted i forhold til dørene og overkanten på døren i baggrunden. Faktisk på pixelniveau samme sted.

Mobilvideofotografen skal altså have stået nøjagtigt samme sted som Magnus Bjerg – og have skudt fra samme højde. Det er kun realistisk, hvis der kun er een oplagt vinkel – fx en port man kunne stille sig i og en mur man kan læne sig op af.

Men Magnus Bjerg forklarede, at han stod cirka på det sted, der vises i Google Street View – så præcist, som jeg nu kunne ramme det. Når man drejer rundt i Street View, kan man se, at det er muligt at bevæge sig frit i alle retninger. (Prøv evt. at bevæge dit lidt rundt i Google Street View og læg mærke til, at der kun er få steder, hvor lygtepælen står bare nogenlunde rigtigt i forhold til facaden.) Det er efter min vurdering urealistisk, at to fotografer ville komme hjem med så ens billedmateriale.

Jeg testede til sidst, hvor ens billederne reelt var, ved at kopiere et skærmdump fra Liveleak-videoen ind i Magnus Bjergs foto. Den inderste sorte ramme er videoen. Som man kan se, matcher de perfekt.

Når videoen er skåret lidt tættere ind end Magnus' foto, er det sandsynligvis for at give plads til at rykke den rundt som video-effekt.

Når jeg kigger intenst på videoen, synes jeg, at jeg kan se, at det er baseret på et still-billede. Selv om kameraet rystes, så ændres forholdet mellem lygtepælen og baggrunden ikke, og der er heller ikke bevægelser i for eksempel hækken, selv om kviste nemt kunne veje i vinden.

3) Kun få har et kamera med en 200 mm zoom

Magnus Bjerg har fortalt mig, at hans foto er taget med et rigtigt SLR-kamera med en 200 mm zoom, hvor der er zoomet helt ind.

Der er stor chance for, at forbipasserende kunne have haft et mobilkamera, men selv om man godt kan zoome med et mobilkamera, så er det mere tvivlsomt, om man kunne få så god en kvalitet og holde kameraet så (relativt) stille.

Der er ret lille chance for, at forbipasserende ville have et kamera med 200 mm zoom. De folk, der går rundt med et SLR med en lang zoom, vil oftere være professionelle, som ikke ville aflevere deres unikke film anonymt på et udenlandsk website. Det kunne godt være en turist med en lang telelinse, men sandsynligheden er ikke særlig høj.

4) Man står ikke stille, når der bliver skudt

Hvis man var tilfældig forbipasserende, forekommer det ikke særligt realistisk, at man vil stå så bomstille med et mobilkamera på åben gade, mens der blev skudt en serie skud.

Hvis der i stedet var tale om video fra en medgerningsmand, ville videoen sandsynligvis indeholde et budskab eller en dokumentation, der gik videre end blot skud mod en glasfacade.

5) Motivet er forkert

Hvis man til trods for de skarpe skud havde valgt at stå stille for at filme, ville man sandsynligvis vælge at filme den person, der skød – frem for facaden. Fik man ham ikke i søgeren i første skud, ville man sikkert panorere for at fange gerningsmanden, og derfor sikkert også filme i mere end fire sekunder.

6) Antydning af Photoshop-arbejde

Hvis man kigger på de sidste par skud, kan det godt se ud som om noget af den hvide matering, der egentlig skulle komme som følge af skuddene – allerede er i ruderne i forvejen. Det ville passe med, at skuddene først er visket (delvist) bort med Photoshop, og så indsat igen.

7) Videoens længde hænger sammen med BBCs lydkilde

Lydsiden kan være hentet fra den lydvideo, som BBC har offentliggjort. På BBCs lydklip hører man først taleren, der imidlertid stopper i samme sekund, det første skud falder. Derefter følger nogle sekunder med skud, før skramlende lyd fra væltende møbler og flygtende folk overtager.

Der er altså kun tre-fire sekunder, hvor lydsiden kun indeholder skud-lyd, og det kan være forklaringen på, at videoen kun er 4 sekunder lang.

 

Samlet set mener jeg, at de manglende kilder er grund nok til ikke at bringe videoen, og det store sammenfald mellem videoen og Magnus Bjergs foto næsten fastslår, at det er et falskneri. De øvrige betragtninger er blot mere, der peger i samme retning.

Det er et kendt fænomen, at store internationale sager tiltrækker folk, der gerne vil have andel i opmærksomheden. Da både lydfilen og Magnus Bjergs billede har været ude på BBC – hvor billedet fik mere end 1.300 retweets – øger det sandsynligheden for at tiltrække folk, der har evnerne, programmerne og mest af alt ønsket om at forfalske nyhederne.

 

HVAD TALER FOR, AT VIDEOEN ER ÆGTE

Videoen blev offentliggjort få timer efter, at BBCs lydklip og Magnus Bjergs foto blev publiceret. Da det kræver en del arbejde og ikke mindst erfaring i Photoshop og videoredigering at lave en forfalsket video på det her niveau, kunne det pege på, at videoen er ægte.

Kend din trold på timingen

Som nævnt er meningen med mit blogindlæg ikke at hænge Ekstra Bladet eller enkelte journalister ud for at bringe videoen. Jeg mener, medierne begik meget få fejl i det afgørende døgn.

Det er fabelagtigt, at alle med en god smartphone kan bidrage til mediedækningen. Og mens vi så trækker på de muligheder, skal vi blot huske, at nogle situationer har en særlig tendens til at trække internettets trolde frem fra underskoven. Terrorangreb og katastrofer er nogle af de mest oplagte tilfælde.

Jeg er ikke ekspert i at afsløre video-forfalskninger, så har du input til videoen, så skriv gerne i kommentarfeltet og gør os alle klogere.

Og er du tilfældigvis den, der har lavet videoen, så kan du sikkert godt regne ud, at jeg meget gerne vil høre, hvordan du har gjort.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen