Når fake news bliver til mordtrusler

Donald Trumps angreb på medierne har været med til at gøre livet farligere for journalister i USA. Reportere mødes med vold ved vælgermøder og modtager dødstrusler over mail og telefon. Mistiliden til medierne er hermed ikke bare skadelig for demokratiet – retorikken om ’fake news’ medfører konkrete arbejdsrelaterede farer for pressens mænd og kvinder. Det er dybt bekymrende
13.02.2018 · 13:55
Annegrethe Rasmussens billede
Annegrethe Rasmussen
Korrespondent
USA

WASHINGTON D.C. “Fake news. I'm coming to gun you all down. I am on my way right now to gun the fucking CNN cast down ... I am coming to kill you.”

Sådan lød det over tre telefonopkald til CNN’s hovedkvarter i Atlanta i staten Georgia for 14 dage siden.

Episoden er den nyeste med dødstrusler rettet mod journalister og især mod de medier, der er mest upopulære hos Donald Trump.

Men den er langtfra enestående.

Siden Trumps præsidentkampagne tog fart i 2016, har angreb på ”the fake and dishonest news media”, som præsidenten ynder at kalde alle medier, der er kritiske og ”ikke loyale” over for ham, gjort livet mere farligt for mennesker, der arbejder i medierne i USA. Samtidig med at præsidentens farverige indtog i amerikansk politik i øvrigt også har ført til en kraftig vækst i antallet af både brugere og abonnenter af de samme, udskældte, medier.

Listen over fysiske overgreb over det seneste år er lang – fra knivoverfald, knytnæveslag og voldelige skub over tilråb og ødelæggelse af udstyr som telefoner og kameraer.

Konspirationsteorier fører til angreb

Derudover har præsidentens aktive opbakning til konspirationsteoretikere, som for eksempel den kendte Alex Jones, der stod bag myten om ”Pizzagate”, også ført til angreb på helt almindelige borgere.

Pizzagate gik kort sagt ud på, at Comet Ping Pong – et populært pizzeria, der ligger fem minutters kørsel fra mit hus i det nordvestlige hjørne af den amerikanske hovedstad – skulle være centrum for et satanistisk, pædofilt slavenetværk med direkte forbindelse til John Podesta (den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clintons kampagnechef) og dermed også til Clinton selv.

Efter at Washington Post skrev om de falske konspirationsteorier om Comet Pizza, modtog avisen bunker af trusler i form af e-mails og tweets med trusler som “I hope the next shooter targets you lying sacks of shits in the media.”

Den falske konspirationsteori fik den helt konkrete konsekvens, at den 28-årige Edgar Maddison Welch i december 2016 entrerede pizzeriaet bevæbnet med en AR-15-automatriffel og skød ind i lokalet, fordi han ”personligt ville efterforske forbrydelserne”. 

Ingen blev dræbt – heldigvis – og på Comet er der fortsat fuldt hus fredag aften, kunne jeg konstatere, da jeg selv var forbi med mine to yngste sidste uge. Men at man er lidt mere nervøs, når man spiser der, skal jeg ikke skjule.

Og nervøsiteten gælder også for et stigende antal journalister, der bor i hovedstaden, som nok er den mest mediedækkede by i verden – ikke kun på grund af præsidenten og Kongressen, men også fordi så mange store institutioner har hjemme her, fra Verdensbanken og IMF til alle de ambassader, der beskæftiger sig med deres egne landes relationer til klodens fortsat dominerende supermagt.

For sagen er, at debatten om ”fake & biased news” ikke bare har skadet respekten for og tilliden til medierne, men også har haft ganske alvorlige konsekvenser for de helt konkrete arbejdsvilkår i USA’s mediebranche. Det er nyt, og Amerika har ikke historisk befundet sig på listerne over steder, hvor det er farligt at arbejde for pressens mænd og kvinder.

Normalt er det helt andre lande, typisk diktaturer eller autokratier, hvor journalister er truede på livet, som for eksempel i store dele af Syd- og Latinamerika, dele af Afrika eller i Kina og Rusland. For eksempel viser Europarådets oversigt ”Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists”, at det næsten udelukkende er i de lande, der tidligere hørte ind under Sovjetunionen, at journalister forsvinder, myrdes eller trues, hvorimod problemerne for pressen i Vesteuropa mere handler om overvågning eller vanskelige arbejdsvilkår – ikke om vold eller dødstrusler.

USA har til gengæld et særligt problem: Når der oppiskes en folkestemning mod en bestemt gruppe – i dette tilfælde de påståede ’upatriotiske og løgnagtige folkefjender, der går under navnet journalister’, så gør den nemme adgang til våben og den udbredte voldskultur, der kendetegner alle dele af det amerikanske samfund, afstanden fra truende ord til potentielle skuddrab langt kortere end i Europa.

’Hæng dig selv – jeg samler gerne galgen’

Et af de steder, hvor man kan mærke det ændrede klima, er på min lokale avis, Washington Post. Her er antallet af trusler, som både journalister og redaktører modtager, steget markant, efter at Trumps kandidatur blev annonceret, og sangen om de uærlige og løgnagtige medier tog til i styrke.

De ubehagelige historier er mest nogle, jeg hører om ved sammenkomster, hvor journalister mødes her i byen. En af mine venner, der også bor på samme gade som jeg, og som er en kendt britisk journalist, måtte for eksempel fjerne sine to børn på 13 og 15 sidste år, da de var med ham til et vælgermøde i Virginia. Det skete, fordi både han og børnene blev bange for deres fysiske sikkerhed, da vrede Trump-støtter fandt ud af, at han var til mødet for at dække det for sit ellers normalt velestimerede ugemagasin.

Et eksempel, der har været i Washington Post, og som kan læses her, handler om en e-mail, som journalist Dana Milbank, der er politisk analytiker for avisen, modtog nogle måneder inde i Trumps kampagne – netop efter at han havde været med til at skrive om ”Pizzagate”.

Dana bor i nærheden af mig, og en søndag eftermiddag, da han var hjemme med sin familie, modtog han en mail fra en læser. Budskabet var enkelt: Han skulle hænges. Som der stod i mailen: “Rope, Tree, Journalist – Some assembly required.”

Sloganet “Rope, Tree, Journalist” var populært under præsidentvalget i 2016 og sås ofte på Trump-tilhængernes T-shirts ved vælgermøder. Læseren tilføjede til Dana, at han nok skulle samle galgen: “I will assemble for you.”

Og som Dana Milbank skriver i artiklen, er den mail bare et eksempel på en storm af meget værre beskeder og konkrete trusler: “This would appear to be the new normal: Not only disagreeing with your opponent but accusing her of running a pedophilia ring, provoking such fury that somebody takes it upon himself to start shooting. Not only chafing when criticized in the press but stoking anti-media hysteria that leads some supporters to threaten to kill journalists.”

Trumps retorik – også som præsident – opildner til vold

Som Dana Milbank også understreger, er Trump naturligvis ikke direkte ansvarlig for hverken de trusler eller konkrete voldshandlinger, som hans tilhængere står for, men der er ingen tvivl om, at han dyrkede vold i sin kampagne. Og som Washington Posts chefredaktør, Marty Baron, er citeret for i den førnævnte artikel, så kaldte Trump regelmæssigt journalister for “the lowest form of life,” og “scum” i sin valgkampagne.

I februar sidste år – efter sin indsættelse – gik han skridtet videre og kaldte pressen for ”det amerikanske folks fjender – en uhørt eskalering i retorikken, der, som mange herunder New York Times, anførte, kun kan sammenlignes med Richard Nixon. Samme måned kaldte han pressen for ”en stor fare for vores land”.

Man kan med andre ord roligt konkludere, at hans retorik på ingen måde er stilnet af, efter at byggemagnaten i januar 2017 indtog pladsen som klodens mægtigste mand. Så sent som midt i januar 2018 kårede han ved en særlig selvproklameret ”fake news award” i Det Hvide Hus de ”mest uærlige medier i USA”.

Som Trump formulerede det i et tweet fra 7. januar, der fik over 150.000 likes og blev retweetet over 38.000 gange, agtede han at afsløre ”the most corrupt & biased of the Mainstream Media” ved en særlig ceremoni nogle uger efter.

Nyheden om, hvem der modtog prisen, kom som altid ud først på Twitter:

Som forventet kom medier som New York Times, ABC, TIME, CNN, Washington Post og ABC ud som vindere. Hele listen kan ses her.

Præsidentens gentagne retorik og det faktum, at der i 2017 var over 15 konkrete voldelige angreb på journalister, har ført til dyb bekymring i medierne.

”Gud forbyde, at nogen tager præsidenten bogstaveligt”

Chefredaktør og medstifter for mediet Axios – samt medstifter af Politico – Jim VandeHei advarede eksempelvis i en tråd på Twitter i august 2017 – efter at Trump ved et stort massemøde igen havde kaldt reportere for ”upatriotiske mennesker, der ikke elsker dette land” – om, at klimaet over for journalister nu er så fjendtligt i USA, at man kan risikere deciderede ”grufulde henrettelser” i stil med det, reporter Daniel Pearl fra Wall Street Journal var udsat for i 2002 i Pakistan, hvor han blev halshugget af kidnappere.

”Gud forbyde, at nogen tager Trumps retorik bogstaveligt,” sagde VandeHei, som kalder præsidentens behandling af medierne for ”despicable, extremely deceptive, dangerous”.

Med andre ord: Episoderne taler deres eget klare sprog, og listen over samtlige fysiske og voldelige episoder, der kan læses her, gør, at jeg ikke tøver med at komme til en trist konklusion:

Antagelsen om, at journalister simpelthen bare ”lyver”, ikke elsker deres land eller bedriver propaganda, vildleder ikke ’bare’ borgerne og skaber shitstorme på sociale medier (eller ændrer valgresultater – måske). Ej heller er selve påstanden om, at ’mainstream-medierne’ og deres historier er lig med fake news, blot med til at underminere tilliden til pressen og dermed skadelige for det åbne og levende demokrati, som USA er.

Retorikken medfører sandsynligvis en stigning i antallet af konkrete arbejdsrelaterede farer for journalister i form af overfald og mordtrusler. Det er nyt, og det er deprimerende i et land, der ellers huser en række af klodens dygtigste, historisk frygtløse og mest respekterede medier.

 

Kommentar

14/02/2018 - 08:35

Steen Ole Rasmussen

Fysisk vold og trusler om samme kan og skal der ikke argumenteres for.

Fordømmelsen af vold og trusler om samme har og bør have retten og moralen på sin side.

Annegrethe indtager en sikker position. Ingen kan være imod hendes fordømmelse, retten til sympati her kan ikke anfægtes. Helt klart.

Det interessante er noget andet. Det er selve distinktionen mellem fake news og andet der er interessant.

Betegnelsen "fake news" har mistet sin troværdighed. Den står ikke alene til rådighed for sin skaber. Den er troløs:

Med sin skabning måtte gud, den almægtige skaber, indrømme, at patentet på magten, den almægtiges almagt var brudt; Begrebet “Fake News” var skabt med et formål at tjene sin skaber, men det fik sit eget liv i hovederne på kreaturerne ude på marken. De gik ikke i fold, som forudset, men fandt nye veje.

De fem millioner som det politiske system har fordelt blandt de sanddruelige medier til bekæmpelse af ondet, fake news, har ikke haft held med at reducere fænomenet til noget, som de sociale medier, folkene bag Trump og Brexit står for. De onde svarer igen, og nu bruger de også de ondeste metoder.

De onde ler og de gode græder.

14/02/2018 - 14:13

Annegrethe Rasmussen

Kære Steen Ole Rasmussen,
Tak for at læse og kommentere på min blogpost. Jeg giver dig i og for sig ret i, at det, jeg argumenterer for, er "det sikre standpunkt", men hensigten med min tekst var ikke udelukkende fordømmelsen, men såmænd også at informere danske journalister (der jo er fagbladets kernelæsere) om, at der er en bevægelse i gang, hvor "fake news" altså er i gang med at forvandle sig til mere end en debat om mediernes rolle og funktion i et demokrati, men også til en helt konkret arbejdsrisiko for os.
Det er ikke min opfattelse, at det er velkendt i det danske mediemiljø - og man kan kun håbe på, at Danmark for en gangs skyld ikke bare er et par år bagud ift. USA, for det er selvsagt ikke en udvikling, man har lyst til at være en del af.
Hvad angår anden halvdel af dit indlæg er jeg ikke sikker på, at jeg forstår meningen med "Med sin skabning måtte gud, den almægtige skaber, indrømme, at patentet på magten, den almægtiges almagt var brudt; Begrebet “Fake News” var skabt med et formål at tjene sin skaber, men det fik sit eget liv i hovederne på kreaturerne ude på marken. De gik ikke i fold, som forudset, men fandt nye veje."

Mener du, at den konkrete vold er noget, det politiske system ikke havde forudset (det havde de muligvis i USA, men jeg tror, Trump er ret ligeglad med den side)? Og hvad mener du med "de fem millioner"?

Alt godt,

Annegrethe

14/02/2018 - 14:15

Hjalte Østergaard

@ Annegrethe : Har du egentligt nogensinde skrevet noget positivt om Donald Trump?

14/02/2018 - 18:46

Steen Ole Rasmussen

Hej Annegrethe
De fem millioner skulle være kroner. Jeg mener, at det er hvad der blev sat at til bekæmpelse af fake news her i dk, eller også var det, hvad der faldt et sted ud af en større pulje af statsmidler her til lands til bekæmpelse af netop fake news. (Det irriterer mig lidt, at man ikke kan gå ind og rette i det, som skrives.)

I min verden er det faktisk de gamle medier, som har sat selve det her udtryk i verden. Dvs. i relation til begrebet, kan man tale om dem som skaberen.

Trump er marketingsmester, og hæmningsløst fokuseret på netop marketing, uden respekt for så meget andet, her hvor den mønt, som budskaberne skal munde ud i, er politisk magt. Jeg har slet ikke noget imod at kalde ham populist af værste skuffe.

At hans bagland tager betegnelsen, fake news. i anvendelse, etablerer deres egen betydningsramme, hvor de gamle medier indikeres med selv samme udtryk, fake news, det bliver så til, at fårene brugte begrebet, fake news, på deres egen måde, på en helt anden måde, end skaberen af begrebet havde tænkt sig.

Hvis det politiske system er Trump-lejren, og man her så, hvad der ville komme ud af kampagnen, før det kom, det skulle ikke undre mig om man gjorde, og det skulle heller ikke undre mig, hvis man ikke havde så meget i mod det, for så længe det primært er galninge, hvis handlinger ingen specifik lejr behøver tage ansvar for, der står for volden, så kan man godt tro, at dem der ikke rammes af volden/truslerne kunne leve med det.

Jeg er grundlæggende af den holdning, at den store meningsgivende referenceramme, den som postmodernisterne kaldte de store fortælling, er brudt sammen. Det er relevant i forhold til forklaringen af, hvordan og hvorfor Trump lod sig gøre.

Som jeg ser det, så er Trump bare et symptom på det grundforhold, at alle de gamle mediers selvforståelse er brudt sammen, lige som den generelle udviklingstro, der knytter sig til de gældende sociale succeskriterier, som dyrkes inden for alle niveaur i hele verden, er anløben.

Individets succes bygger ikke nødvendigvis op om succes i bred forstand. Hvad der er godt for rigmanden, virksomheden, omsætningen, medievirksomheden, osv. det er ikke nødvendigvis godt i overordnet forstand, for det bidrager ikke nødvendigvis til en bæredygtig udvikling.

Det er Donald Trump det ultimative bevis på. Således er han i min optik det ultimative symptom på en meget udbredt og stor sygdom, som bl.a. handler om den meningsramme, som de gamle medier nærer sig ved at sætte det meste ind i. Den store fortælling er måske ikke helt død, men den lugter fælt som del af en kontraproduktiv fremskridtstro.

Først når de gamle medier for alvor tager fat i deres egen rolle i det her spil, vejen frem til det stadie, hvor fænomenet Trump kom til fadet i verdens sidste supermagt, og man for alvor forstår, at man ikke selv er modsætningen til fake news, så længe man ikke har reformeret den store fortælling, så kan man, om man så selv er skaber af begrebet eller ej, tage det i munden og bruge det på en lidt mere intellektuelt forpligtende måde. Ind til da er anvendelsen af det på skaberens side selv fake.

Men nej, man skal selvfølgelig ikke bruge vold mod mediemedarbejdere, bare fordi man mener, at de står for det falske.

Mvh Steen

15/02/2018 - 12:42

Uwe Max Jensen

Trusler og vold var ikke noget problem, da det var rettet mod folk, der kritiserer islam.

18/02/2018 - 09:18

Annegrethe Rasmussen

Kære Uwe Max Jensen og Hjalte Østergaard,
Jeg mener ikke, at nogen af jeres kommentarer rigtig har noget at gøre med min aktuelle blogpost, men jeg vil gerne være et høfligt menneske og svarer derfor gerne:
For det første har jeg altid været oprørt, rasende og protesteret mod trusler, og bestemt da også mod den, som kritiserer islam. Og her har det jo været meget mere end trusler i øvrigt, hele Muhammedkrisen samt ikke mindst mordforsøget på Lars Hedegaard og de faktiske mord på Charlie Hebdo er jo eklatante angreb mod mediefolk og mod ytringsfriheden, som man ikke kan foragte nok.
Og jeg ved virkelig ikke, hvad du mener med, at det "ikke var noget problem, da det var rettet mod folk, der kritiserer islam", Uwe. Det er noget gedigent vrøvl - alle medieorganisationer og stort set alle journalister, jeg kender ser det ikke bare som "et problem", men som et grundlæggende og frygteligt angreb på borgerrettigheder og ytringsfrihed. Så jeg ved ikke, hvor du vil hen med den bemærkning.

Dernæst til Hjaloe Østergaard. Ja, jeg har skrevet mange artikler om Donald Trump, der ikke har en negativ vinkel. Her er et par stykker:

http://pov.international/trump-militaerparade/

http://pov.international/det-bedste-tidspunkt-for-den-amerikanske-drom/

Alt godt,
Annegrethe

18/02/2018 - 17:22

Uwe Max Jensen

Jeg mener, at min kommentar understreger dit manglende fokus, hvad angår islamiske trusler mod ytringsfriheden.

19/02/2018 - 09:16

Steen Ole Rasmussen

Denne blogpost falder inden for den metafortælling, som jeg, mere eller mindre pædagogisk, forsøger at rette opmærksomheden på med og i enhver af mine kommentarer: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=284

Distinktionen mellem gamle medier og nye medier, troværdighed og fake news er og har været udgangspunktet for den selvforståelse, som præger medierne de sidste par år, takket være Trump, Brexit, som igen kan forklares som kulminationen på den kultur, man kaldte spinkulturen ved Fogh/Bush d.II's indtræden i 00'erne:
http://modkraft.dk/artikel/donald-trumps-l-gne-afsl-rer-den-herskende-ordens-manipulation

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste nyheder

24.09.2018 · 14:48

Avisen.dk kalder sig ikke længere uafhængig

Jakob Albrecht
24.09.2018 · 08:54

Kampvalg om formandsposten hos pressefotograferne i DJ

Maja Langberg
21.09.2018 · 15:20

DJ: Bonnier opfører sig urimeligt

Jakob Albrecht
21.09.2018 · 12:21

Kristeligt Dagblad laver netmedie

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10