UDDANNELSE. Øjvind Hesselagers artikel om "Fotokongerne" i Journalisten 14/2009 leverer endnu et lysende eksempel på, at man foretrækker at trykke myten frem for sandheden – her endda i standens eget fagblad.

I et forsøg på at forklare, hvorfor dansk pressefotografi slog så stærkt igennem i løbet af 90'erne anføres: "Baggrunden var blandt andet en ny fotografuddannelse på Journalisthøjskolen og et unikt og ambitiøst sammenhold blandt de yngre fotografer."

Det med Journalisthøjskolen er en myte. Sandheden er, at de fem fotokonger (og over 100 andre) blev uddannet på den erhvervsuddannelse til pressefotograf, som Aarhus tekniske Skole i et glimrende samarbejde med Journalisthøjskolen stod for. I perioden fra 1985 til 1992 var det i praksis undertegnede og mine kolleger på Aarhus tekniske Skole, Troels Langvad og Bertel Stokholm, der sammen med Carsten Reenberg og Jens-Kristian Søgaard stod for planlægningen og gennemførelsen af skoledelen af uddannelsen.

Det med sammenholdet er rigtigt nok, men det rækker ikke som forklaring. Æren må i stedet gå til de visionære folk, der fik startet en uddannelse i 1985, hvorved der pludselig kom et større antal unge dynamiske og billedbegejstrede pressefotografer ind i den danske medieverden. Da der indgår meget praktik i en erhvervsuddannelse, fik de udviklet talentet grundigt i hverdagen. På skolen fik de dels undervisning i fototeknik og i journalistik, og dels fik de skabt det netværk, der bandt dem sammen og gav dem en fælles tro på, at de kunne forandre noget. Lad os glædes over, at de fik ret.

Der er al mulig grund til at have respekt for den professionsbacheloruddannelse, der nu tilbydes unge fotojournaliststuderende, men inden vi falder på maven for den, bør vi ikke glemme, at de fotografer, der kom til at gøre en forskel, fik en erhvervsuddannelse.

– Gunner Byskov, studieleder, Medieskolerne i Viborg