search

Myten om topchefen

DEBAT. Bundlinjen er, at vi journalister konsekvent overvurderer topchefens rolle i et selskabs succes eller fiasko. Jeg nærer ingen illusioner om, at mit indspark her vil afrette den problemstilling

"Norsk topchef sender Danske Bank på rekordkurs." Sådan lød rubrikken engang på en af mine artikler i Børsen. Vi erhvervsjournalister elsker historier om selskabers succes og fiasko. En sådan historie er personificeret ved selskabets topchef, og dermed spiller han hovedrollen i det journalistiske narrativ. Kausalforklaringen er forførende simpel: Kompetent topchef: Succes. Inkompetent topchef: Fiasko. Det giver god mening, ikke?

Ved nærmere eftertanke er svaret nej. I størstedelen af tilfældene er det en narrativ fejlslutning.

Nobelprisvinder Daniel Kahneman beskriver i bogen ’Thinking, Fast and Slow’ dette som et eksempel på forståelsesillusionen. Det ligger i hjernens natur (og i journalistikkens dna), at den konstant søger at skabe mening ud af det rod, som verden i virkeligheden er, og vi ved godt som journalister, at der er intet, læserne elsker mere end simple og sammenhængende historier.

Men med afsæt i utallige studier og statistiske beregninger viser Kahneman, at verden langtfra lader sig beskrive så sammenhængende, som vi gør det. Det er en illusion. Held spiller nemlig en langt større rolle, end vi kan lide. Kigger vi på topchefernes betydning for bundlinjen, siger et meget generøst estimat, at der er en korrelation på 0,3. Det betyder, at der er 30 procent sammenhæng imellem, hvor god en topchef er, og hvor god bundlinjen i "hans" selskab er. Resten er ude af hans hænder.

Når vi erhvervsjournalister nu alligevel relativt blindt går videre med historien om, hvor dygtig den norske topchef er, fordi et regnskab er godt, er det ikke svært at finde iagttagere, der i slipstrømmen på den positive omtale roser Thomas Borgen i Danske Bank for at være beslutsom, målrettet og strategisk stærk. Det kaldes i psykologiske termer for halo-effekten og er endnu en kognitiv fejlslutning, hvor vi tillægger individer karaktertræk uden egentlig at have nogen konkrete beviser for det.

Bundlinjen er, at vi journalister konsekvent overvurderer topchefens rolle i et selskabs succes eller fiasko. Jeg nærer ingen illusioner om, at mit indspark her vil afrette den problemstilling. Denne pointe er en viden, som mange af os nok godt har kendskab til, men vores hjerne kan alligevel bedst lide at holde os til den simplere, mere sammenhængende og lettere afsættelige, men dog illusionistiske forestilling af virkeligheden.

Tobias Matthiesen, freelancejournalist, forfatter, kandidatstuderende, tidligere journalist på Børsen

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen