search

Myten om den døde journalist

ANALYSE. Journalister ryger, drikker, stresser og dør tidligt. Eller gør de? Talmæssigt er der kun et spinkelt belæg for antagelsen om, at journalistik er et udsat fag – eller at det nogensinde har været det 

En venlig mand – han hed Gorm – ringede til Journalisten en dag i maj for at spørge, om redaktionen ville se på dødsstatistikkerne blandt medlemmerne, thi de døde, han så omtalt i Journalisten, syntes ham sjældent at nå en høj alder. Redaktionssekretæren talte hurtigt op og ganske rigtigt: Kun syv ud af 18 døde medlemmer i 2015 blev over 70 år.

Alligevel fik historien – modsat journalisterne – en tidlig begravelse. For sandheden er, at journalister i dag lever og dør cirka ligesom andre mennesker i Danmark, og sådan har det altid været.

Ikke statistisk signifikant

Den modsatte historie er ellers jævnligt fortalt. ”Mandlige journalister lever kortere”, lød den seneste rubrik i Journalisten fra 2009. Ifølge Danmarks Statistik lå mandlige journalisters dødelighed ni procent over gennemsnittet for andre mænd i job, en såkaldt standardiseret mortalitetsratio (SMR) på 109.

Problemet med nyheden var og er, at 109 er lavt i forhold til at udråbe en forhøjet dødelighed. Dertil kommer, at tallet ikke var statistisk signifikant, det vil sige, at grundlaget var så usikkert, at dødeligheden lige så godt kunne have ramt midt på gennemsnittet.

En analyse fra 2002 kortlægger det hidtil sikreste, vi ved om journalisters dødelighed. Journalisten bestilte analysen af det daværende Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik (DICAR). 

DICAR så på journalisters dødelighed i forhold til resten af befolkningen, sammenligningsgrundlaget var altså et andet end i analysen fra Danmarks Statistik.

Men også her var dødeligheden for journalister »marginal« i forhold til resten af befolkningen, lød DICARs konklusion.

Og dog åbnede tallene døren for, at noget tidligere havde været på færde i faget. Den gennemsnitlige dødelighed i 90’erne var nemlig faldet fra et forhøjet niveau i 80’erne.

Chefredaktør Aage Bückert husker godt de hårde år. Han så tilbage på sit arbejdsliv i 70’erne og 80’erne for tre år siden i Journalisten: 

»Jeg ville vælge et liv med mindre druk. Rent journalistisk var jeg glad for druk,« sagde han om miljøet.

Men spørgsmålet er, om DICARs tal fra 1982 til 1989 kan stå på mål for, at journalistikken i forgangne tider var rå og fatal – eller om de blot afspejler konjunkturer, der historisk har bølget op og ned.

Kønsrelaterede forskelle

Danmarks Statistik har opgjort journalisters dødelighed i forhold til mænd og kvinder i andre erhverv siden 1970. 

Et vue gennem statistikkerne afslører, at mandlige dagbladsjournalister i 1981-85 døde relativt tidligere end mænd i andre erhverv, men i øvrigt har de ligget på niveau med gennemsnittet. Kvinderne havde en periode med overdødelighed i 1991-95, i andre perioder døde de cirka ligesom kvinder i andre erhverv. 

»I langt de fleste år i vores undersøgelser ligger journalisterne ret pænt på midten,« sammenfatter Jørn Korsbø Petersen fra Danmarks Statistik.

Det er dermed også usikkert, om der er eller har været hold i fortællingen om reporteren, der røg og drak sig i graven før tid. 

I DICARs tal fra 80’erne og 90’erne havde kvindelige journalister nok en overdødelighed inden for lungekræft. Mændene, derimod, havde en klar underdødelighed.

Danmarks Statistik så på alkoholisk leversygdom som dødsårsag i sine tal fra perioden 1996-2005. Her optrådte mændene med en overdødelighed, men tallet var – igen – ikke statistisk signifikant.

Det kan godt være, at journalistikken gemmer på særlige problemer. For eksempel har kvindelige journalister en overdødelighed af kræft i både DICARs tal og i Danmarks Statistik. Det er også muligt, at journalister er relativt udsatte, hvis man for eksempel valgte at sammenligne med andre grupper med en mellemlang uddannelse i stedet for med alle erhverv, som tilfældet er i Danmarks Statistik.

Men indtil mere er bevist, tyder meget på, at journalister dør, som folk dør flest. Det har vist altid været sådan. 

Kommentarer
2
Jakob Skouboe
24.06.15 14:25
Tak for den historie! De
Tak for den historie! De dødsannoncer har ofte virket ret skræmmende...Håber jeres konklusion er rigtig baseret på de tal, der danner grundlag for undersøgelsen...
Fremhævet af Journalisten
John Kreiner
06.07.15 15:18
Da jeg startede som
Da jeg startede som journalistelev - i 1970 - hed det sig, at gennemsnitslevealderen for en journalist var 47 år.
Jeg har aldrig selv set den statistik, men dog oplevet mange kolleger, der tjekkede ud lidt vel tidligt.
Nogen, der kender den statistik, selv om det er min klare opfattelse, at faste arbejdstider/vagter, ferier og fridage, afspadsering etc. har løftet gennemsnitslevealderen i faget gevaldigt.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen